Viser opslag med etiketten Velfærd/krisen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Velfærd/krisen. Vis alle opslag

mandag den 2. oktober 2017

Det er som ”at pisse i bukserne” - med det økonomiske råderum!


Vi har de sidste år i den politiske debat, mødt et nyt begreb - det såkaldte økonomiske råderum.
Det lyder jo enormt tiltalende når man sidestiller det med begrebet økonomisk råderum i ens privat økonomi/budget.
I følge regeringen er der 37 mia. kroner som politikerne frit kan anvende til hvad de lyster. Regeringen ønsker at bruge en del af det til skattelettelser.

Lad os lige dvæle lidt ved hvad et økonomisk råderum rent faktisk består af. Det er sådan, at der frem til 2025 vil være et økonomisk råderum på 37 mia. kroner, men vel og mærke under den forudsætning - at det kræver nulvækst i det offentlige forbrug frem til 2025.
Men hvad er det nu der rent faktisk vil ske med den befolkningsmæssige udvikling? - der vil nemlig blive flere ældre og børn - og dermed flere brugere af den offentlige service. Det i sig selv vil betyde at der skal bruges flere penge på de offentlige udgifter uændret pr. bruger. F.eks fordi - at flere børn vil betyder, at udgifterne til vuggestuer, børnehaver, skoler mv stiger.
Ved en nulvækst vil det derfor betyde et lavere serviceniveau pr bruger.

Hvis det offentlige forbrug skal følge med den demografiske udvikling, skal der bruges 25 mia. kroner frem mod 2025.
25 mia. kroner fra råderummet på 37 mia kroner giver 12 mia kroner i rest.
Nu er det heldigvis sådan at vi bliver rigere og rigere i Danmark. Det har så også den konsekvens, at vi forventer - at den offentlige service og dens tilbud følger med velstanden. Vi forventer at få den nyeste medicin der kan forøge vores chancer for helbredelse - og de nyeste behandlingstilbud. Vi forventer at vores børn undervises i - og med den nyeste teknologi i skolerne.

Hvis man mener at den offentlige sektor skal følge med den generelle velstandsforbedring i samfundet, vil det koste i omegnen af 17 mia. kroner oveni de 25 mia kroner. Så der skal bruges ca 42 mia. kroner frem mod 2025.
Jamen hov - det rækker det økonomiske råderum på de 37 mia kroner jo ikke til. Altså hvis råderummet også skal gå til skattelettelser, bliver det under alle omstændigheder på bekostning af de offentlige tilbud, altså en udhulning af vores fælles folkeskole, sygehuse plejehjem osv.

Jamen der er jo mulighed for i den offentlige sektor, at kunne gøre det samme bare billigere eller bedre.
Tja bum bum vi kan hurtig blive enig om, også i vores kommune, at de lavt hængende frugter er plukket for flere år siden. Og det er stadig ikke lykkedes nogen regeringer, at skaffe en effektivisering i nærheden af bare de 42 mia kroner - og så oveni dette - også at kunne  give skattelettelser.

Nu bliver min artikel måske lidt langhåret.
Men lad os lige endnu engang dvæle ved hvordan begrebet økonomisk råderum - og beregningen deraf fremkommer. Jamen siger regeringen - vi skaffer da bare et meget større råderum ved de forslået (kun forslået, ikke noget indhold endnu) arbejdsmarkedsreformer - hvorved vi udvider udbuddet af arbejdskraft , og vupti har vi mindst 15 mia. kroner ekstra. Det sker såment i Finanministerts hypotetiske regne model. En model der bygger på forsimplet antagelser om, at øget udbud af arbejdskraft føre til en tilsvarende forøgelse af beskæftigelsen i løbet af 4-7 år. Altså pif paf puf så forsvinder arbejdsløsheden altid af sig selv.

Det er klart at når man bruger sådan en hokus pokus model der får udgifterne til kontanthjælp og dagpenge til at forsvinde i takt med at beskæftigelsen stiger - og man fastholder nulvækst af det offentlige forbrug. Så vil overskuddet på de offentlige finanser stige.
Men hov igen, hvordan er det lige med overskuddet på de offentlige finanser, det er i virkeligheden et underskud. Jamen så er det jo Matador penge der spilles med fra Regeringen og Finansminsteriets regnemodel.

Så uanset hvordan man vender og drejer (manipulere med modellerne) har vi ikke et økonomisk råderum på 37 mia kroner som frit kan bruges. Så giver man skattelettelser og lign. vill det være på bekostning af den offentlige velfærd.

Det økonomiske råderums begreb kan derfor snildt beskrives af et velkendt citatet (som også bruges i serien Matador - om Albert Arnesens og Damernes Magasins krak):

”Det giver en stakket varme at pisse i bukserne”


fredag den 2. maj 2014

1. maj tale 2014 Faxekredsen



Så har vi endnu engang oplevet miraklet, hvor naturens varme og væde får bøgen til at springe ud og frugttræerne til at blomstre.

Er det stadig nødvendigt at fejer arbejdernes internationale kampdag er der nogle der spørger, kan vi ikke sagtnes klare os selv i de Gule Fagforeninger der sælger falsk tryghed på dåser og undergraver fællesskabet og kommende generationers arbejdsvilkår.

Eller virksomheder som underbetaler deres udenlandske ansatte, så lastbilschauffører, murer, gartnere, landbrugsmedarbejdere og en lang række ufaglærte bliver mere og mere presset på deres levebrød.

Højrefløjen som med Joakim B Olsens ord om løndumping der skulle være et andet ord for konkurrence og en god måde at presse lønninger og undergrave fagbevægelsen på. For ikke at nævne hans kommentar om de "Fattige der bare kan nedlægge dyr og spise dem"! Han lever i øvrigt meget godt op til, hvad der er det værste ved politiske vittigheder? At de alt for ofte bliver valgt til folketinget!

Krisen som foruden de 10 år med VKO ha i den grad rusket og lavet revner i fundamentet af den bygning vi har rejst! Arbejdet og kampen er langt fra slut og derfor er 1. maj stadig en fejring værd.

Vi står i dag overfor to veje i dansk politik.

Et valg mellem et Danmark for folket – eller et Danmark for de få!

***

Jeg kan roligt uden nogle underdrivelse sige at jeg tilhører et parti der bestemt ikke kan beskyldes for at være populistisk som visse andre. Nogen vil måske mene at vi har givet for meget køb på vores principper, og derfor burde forlade regeringen eller udskrive valg nu.

Hvad vil konsekvensen være hvis regeringen falder enten ved at gå eller ved et valg nu. Især når det bare resulterer i, at højrefløjen sætter sig på magten.

Valget i Dansk politik står mellem en socialdemokratisk ledet regering eller lille Lars fra Græsted. Med Kristian Thuelsen Dahl som efter hans egne ord, er den lille mands beskytter! Jeg tror at Kristian har misforstået begrebet bag den lille mand. For at kalde lille Lars fra Græsteds politik for den lille mands beskyttere er noget af en overdrivelse. Men en ting er sikkert, Kristian peger på Løkke som statsminister uden nogen betingelser, ikke engang en grænsebom kræver han!

Lad os lige dvæle lidt ved, hvad det kostede for den almindelige dansker de 10 år med VK-regeringen, støttede op af DF hvor Thuelsen Dahl efter eget udsagn, havde en nøglerolle. Han stemte for nulvækst og velfærdsforringelser. Til gengæld for fattigdomsydelser, lavere kriminel lavalder, så børn kom i fængsel, og brugerbetaling i vores sundhedsvæsen. Jamen hov - det var da også Kristian Thuelsen Dahl, der fik den i gåseøjne geniale ide, til at fjerne en god portion tryghed hen over en aften fra de arbejdsløse, ved at forslå dagpengereformen.

Så hvad kommer DF til at koste for samfundet og fællesskabet, ved en ny støtte til Lars Løkke. Hvad vil en stemme på DF betyde for Danmark?

Ja altså - vi kan jo starte med det nye penge begreb, opkaldt efter Kristian Thuelsen Dahl nemlig ”Tulliarder”. Et begreb der dækker over milliarder til gaver, som ikke findes i virkeligheden. Gaver til de ældre, børnefamilierne og de syge. Desværre melder historien ikke noget om, hvor pengene skal komme fra. Og det huer jo ikke en økonom som mig! Ærlig talt - er det for nemt sluppet, at love gaver for 155 mia. kr. svarende til, at man vil bygge tre-fire storebæltsbroer uden at sige, hvordan det skal betales.

Mon ikke Lars Løkke hvis hedeste ønske er nulvækst og Kristian’s Thuelsen Dahls gaveregn for 155 mia. kr. vil betyde en tur i luksusfælden, for det hænger ikke sammen. Så må vi håbe det går bedre for dem, end det gjorde med Amalie.

Lad os også lige kikke på Løkkes nulvækst, som på ganske få år vil betyde 33.000 færre velfærdsmedarbejdere end med regeringen ved roret. Hvem skal vi gætte på det rammer, mit bud er de såkaldte varme hænder, de pædagoger der passer vores børn osv.. Vi ved jo allerede nu og kan se, at vi får flere ældre og selvom vores ældre medborger holder sig bedre raske (tak for det), vil det alligevel betyde, at der bliver færre penge til børn og hospitaler. Denne erkendelse er kommet fra Inger Støjberg!

Altså færre penge til velfærd og fællesskabet, for det skal ifølge Løkke være billigere at være rig. Både Oliebranchen og bankerne har af Løkke allerede fået lovet skattelettelser, og Løkke vil bestemt ikke afvise at topskatten også skal fjernes, for det er jo de konservatives mærkesag.

En Venstre-ledet regering vil føre til nye revner i fundamentet, på den bygning vi har rejst. Det svarer sig lidt til, når man som barn sparkede til en myretue, så måtte alle arbejderne i gang igen med at knokle - for at rydde op og genopbygge tuen!

***

Socialdemokraterne vil have et samfund, hvor alle der kan arbejde, også har et arbejde at stå op til. Et samfund hvor vi passer på hinanden og hjælper dem, der har behov.

Det er derfor, vi gør alt hvad der står i vores magt for at fastholde arbejdspladser og skabe nye. Og nej de ledige er ikke dovne, for der er ikke nok job til rådighed. Regeringen har truffet nogle hårde valg for at få Danmark igennem krisen. Og nu er der nogle spæde tegn i de forskellige nøgletal der bekræfter dette, at der kommer nye arbejdspladser og råd til bedre velfærd.

Jeg har bestemt ikke været enig i alle de valg regeringen har taget, og mon ikke Per Hækkerups ord: ”Nu er den socialdemokratiske gruppe kommet så tæt på sandheden som muligt – uden at gøre brug af den” passer meget godt, på de kompromiser og valg et regeringssamarbejde kræver.

Da regeringen overtog magten var der ikke styr på pengekassen. Vi var under skærpet tilsyn af EU fordi Claus Hjorth og VKO ikke kunne lægge ordentlig sammen, Claus Hjorth skulle aldrig have foræret Ole Sohn den regnemaskine han have i sin skuffe! Derfor var den økonomiske vej regeringen stod overfor, brolagt som en ”Forårsdag i helvede”!

Her behøver jeg bare at nævne dagpengereformen, besluttet af de borgerlige partier herunder de Radikale. Vi socialdemokrater stemte imod. Alle som en. Derfor har det også været vores opgave, at forsøge at rette op på nogle af de skævheder, som reformen giver danskerne. Først en midlertidig forlængelse af Dagpengeperioden med et halvt år - og sikret yderligere økonomisk forsørgelse til de mennesker, der har mistet deres dagpengeret. Disse tiltag var ikke sket med Lars Løkke ved roret, tværtimod mener Løkke ikke det er noget problem, hvis arbejdsløse må gå fra hus og hjem.

Løsningerne er langt fra perfekte og stod det til mig burde genoptjeningskravet halveres og gøre reformen konjunkturer afhængig. Men regeringspartneren de Radikale ønsker desværre ikke, at ændre på dette - og forbedre trygheden. Det kan i sidste ende resultere i, at lønmodtagerne ved de næste overenskomstforhandlinger vil kræve en større grad af tryghed i ansættelsen - som f.eks. længere opsigelsesperiode. Dermed forsvinder vores evne som samfund til, at indrette os efter de internationale konjunkturer, og hjælpe folk videre til nye job - hvilket vil være til skade - for danske virksomheder og væksten.

På trods af krisen har regeringen dog lavet 100 konkrete forbedringer - for almindelige dansker siden valget! For at nævne nogle få:

Tag vores ældre der har fået forhøjet ældrechecken - og ved finansloven sikret dem en milliard kr.

Tag ligheden i sundhed og kræftbehandling. Slut med at du selv skal betale, hvis du lider af barnløshed.

Tag togfonden der finansieres ved at beskatte oliebranchen hårdere. Så vi får bedre og hurtigere tog.

Vi er den regering der har gjort mest og fortsat vil sørge for at styrke vores uddannelser. Med et mål om at alle skal med. Vi får brug for uddannet og kompentent arbejdskraft til vores virksomheder og på den måde skaber vi vækst og råd til fremtidens velfærdssamfund.

Men vi er langt fra færdige, vi skal fortsat styrke og reparer fundamentet, i den bygning vi har rejst. Vi skal investere i mennesker og muligheder - alle skal have en fair chance. Et Danmark for folket og bekæmpe et Danmark for de få!

***

Tilsvarende med EU valget er det bestemt ikke ligegyldigt hvem der skal kæmpe imod løndumping. Socialdemokraterne vil kæmpe for danske lønninger, danske levestandard og danske arbejdspladser.

Jeg vil derfor anbefale at stemme på den altid arbejdsomme Britta Thomsen.

Samtidigt bliver der afholdt folkeafstemning om patentdomstolen, jeg anbefaler et ja fordi det vil gavne danske virksomheder og iværksættere at kunne nøjes med et patent der gælder i Danmark og de øvrige EU-lande. Som det er i dag skal der søges i hvert eneste land. Samtidigt ændre patentreformen ikke på, hvad der kan patenteres!

***

Ved flaghejsningen på 1. maj synger vi ”Når jeg ser et rødt flag smælde”.

Vi synger:

”Jeg har set min fader ranke ryggen op i flagets brus”

Det er sådan jeg har det som socialdemokrat. Og det er et meget godt billede på, hvad vi har brug for.

For nok kan målingerne være dårlige og nok møder vi meget kritik.

Men husk også på, at et flag er flottest i modvind.

1. maj er en anledning til at ranke ryggen og holde fanen højt. Og fejre det fællesskab som vi sammen i generationer har bygget op igennem politiske kampe.

Jeg takker for, at jeg fik lov til at udøve min grundlovssikrede rettighed, at tale i god ro og orden! TAK

Fortsat god kampdag




lørdag den 12. april 2014

Politisk beretning kredsgeneralforsamlingen 9. april 2014


Da Socialdemokraterne i oktober 2011 sammen med SF og Det radikale Venstre dannede en centrum-venstre regering var det slut på 10 år med VKO og første gang i 40 år, at det lykkedes at vælte en borgerlig regering ved et folketingsvalg. Men det borgerlige økonomiske flertal var stadig intakt med de Radikale og samtidigt fik vi ikke mandat til i befolkningen, at dreje Danmark i en mere solidarisk retning. Begge partier S og SF gik tilbage ved valget hvilket vi aldrig rigtig fik gjort klart overfor vælgerne. Vælgerne have forkastet de planer vi gik til valg på, og vejen var derfor brolagt med svære forlig i forbindelse med regeringsdannelsen.

Siden regeringsdannelsen har S som en del af regeringen både før og efter SF dag for dag været med til, at skabe forandringer og forbedringer. S har bidraget til at sikre resultater og en ny retning for Danmark og danskerne. Ikke bare her og nu - men også på langt sigt. Som en del af en mindretalsregering som bestod af tre partier nu to har der også været elementer, som ikke er groet i vores have. Det er uundgåeligt.


Hvad har regeringen så opnået på det år der nu er gået?

En større social ansvarlighed
Regeringen har fremlagt 2020 mål for børn og voksne der starter eller lever på kanten af samfundet. Mål der har til hensigt at medvirke til at bryde den negative sociale arv og forhindre, at mennesker marginaliseres.

Der opstilles mål for uddannelsesniveauet blandt udsatte børn og unge, ligesom der sættes mål for at nedbringe kriminaliteten, sikre kontinuiteten i anbringelserne og den tidlige indsats. Der opstilles også mål for nogle af de voksne, der lever på samfundets kant - nemlig hjemløse, misbrugere og ofre for vold i nære relationer. Allerede nu er der sat 280 millioner kroner af i de kommende år til at forebygge sociale problemer hos børn og unge.

En fattigdomsgrænse der skal sikre mere lighed
Regeringen nedsatte derfor tilbage i 2012 et udvalg, der skulle belyse forskellige metoder til at opgøre fattigdom og udarbejde forslag til en officiel definition af fattigdom eller en fattigdomsgrænse i Danmark. På baggrund af deres arbejde blev der i sommeren 2013 fastlagt en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. En person i Danmark vil være fattig, hvis han eller hun i tre år har haft en disponibel indkomst på under 103.200 kroner om året.

Fattigdommen har rigtig mange konsekvenser, som især går ud over børnene. Hvad enten den økonomiske fattigdom f.eks. betyder, at man bliver sat ud af sin bolig eller ikke kan gå til de samme fritidsaktiviteter som vennerne. Der skal særlig fokus på, at de dårlige levevilkår ikke følger dem resten af deres liv. Mere lighed bidrager til social ro og stabilitet – også derfor er lighed så afgørende.

Mere hjælp til de svageste ældre
De ældre med mest behov for hjælp blev et afgørende tema i forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 2014. Med den endelige aftale blev der sikret et løft af ældreplejen på 1 mia. kr. årligt. Det er en væsentlig forbedring allerede fra i år. 

De afsatte penge fordeles efter ansøgning fra den enkelte kommune med afsæt i de konkrete forbedringer, som kommunen vil sætte i værk for de ældre. Som udgangspunkt lægges der op til, at pengene bruges i tråd med anbefalingerne fra Hjemmehjælpskommissionen. Det handler om en hjælp, der betyder, at de ældre i højere grad kan klare sig selv, en sammenhæng i plejen og en styrket indsats overfor ensomhed.

Timeplan sikres ved ekstra beskatning af Nordsøolien
Regeringen indgik en bred politisk aftale om en Togfond, der vil sikre, at der i de kommende år vil blive investeret milliarder af kroner til hurtigere og bedre tog i hele Danmark. Aftalen betyder at der så kommer en rejsetid på én time mellem landets store byer. 

Jernbanenettet elektrificeres og de forurenende dieseltog skal udskiftes med lynhurtige elektriske tog. Planen finansieres ved en mere fair beskatning af olien i Nordsøen. Konkret ved at en række olieselskaber i Nordsøen får hævet deres skat, så de fremover skal betale det samme som de tre store selskaber i Dansk Undergrunds Consortium (DUC). Det sikrer i alt 28,5 mia. kr. til Togfonden til gavn for den kollektive trafik i Danmark.

Et sundhedsvæsen hvor alle er stillet lige
Et helt afgørende tiltag har været ligestillingen mellem psykiske og fysiske sygdomme, når det gælder udrednings- og behandlingsgarantien. Ved aftalen om regionernes økonomi for 2014 blev det konkretiseret, så en udredningsgaranti på en måned indføres løbende fra 1. september 2014.

For S har det altid været afgørende, at alle patienter får den samme gode behandling, uanset om de lider af åbent benbrud eller har et knækket sind. Det er forudsætningen for et retfærdigt sundhedsvæsen.

Ingen syge skal stå uden forsørgelse
Det lykkedes regeringen ved et bredt forlig at få ophævet varighedsbegrænsningen på sygedagpenge, der betyder, at nogle syge står helt uden forsørgelsesgrundlag, når deres sygedagpenge ophører efter 12 måneder.

Konkret betyder aftalen, at personer, der har modtaget sygedagpenge i en periode på fem måneder – og som derefter ikke kan forlænges efter en af de gældende forlængelsesregler – overgår til et job afklaringsforløb, hvor de vil modtage et beløb på kontanthjælpsniveau. Denne nye ydelse kan den syge være på, så længe vedkommende er syg og stadig har et perspektiv om tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Ydelsen er desuden hverken afhængig af formue eller ægtefælle.

I det oplæg, som regeringen havde lagt frem, skulle syge have vurderet deres sag efter seks måneder. Det havde selvfølgelig været bedre, og det endelig resultat afspejler netop kompromiset pris. Det er med aftalen lykkes at få de borgerlige til at gå med til at afskaffe varighedsbegrænsningen, hvilket ellers ikke lå i kortene. 

De danske børn får en bedre folkeskole
Folkeskolen har i de foregående ti år med VKO været udsat for bureaukrati og mere paratviden, som var retningen, og skolen fokuserede ensidigt på det boglige. Alt for mange elever blev tabt og fik ikke de kundskaber, der skal til for at klare en ungdomsuddannelse. Tre til fire elever i hver klasse har forladt folkeskolen uden de nødvendige kundskaber til at kunne tage en uddannelse videre i livet. Det er helt forkert.

Det skal nu vendes med en aftale om folkeskolen med nye undervisningsformer, varierede aktiviteter, bevægelse og lektiehjælp. Det er helt centralt, at pædagoger og andre faggrupper får en plads i den nye folkeskole, og at der er afsat tid til både flere timer i fagene og tid til andre aktiviteter, som skal understøtte både læring og trivsel. I aftalen er der også mulighed for to voksne i klassen, færre og enklere mål og kompetenceløft til lærere og ledere. Gennemførselen af aftalen vil være forskellige fra kommune til kommune afhængigt af hvor mange af reformens elementer, man allerede har i dag. Det vigtige her er at dialogen med de involverede parter forgå i et tæt og respektfuld forhold.


Dette var nogle af de centrale ting som regeringen har opnået på det år der er gået. De har også været aktive med en naturfond, affaldsbehandling, et bedre landbrug, bedre regulering af bankerne, Handicappedes rettigheder og en erhvervsskolereform.

Fremtiden 
Man må sige at regeringen på et år har nået meget. Desværre er vi stadig ramt af den internationale økonomiske krise med mangel på efterspørgsel. Især i Danmark holder den private husholdning godt på pengene og bruger i den økonomiske situation alt for lidt. I stedet spares der op hvorfor mon?

Jeg tror det handler om utryghed - frygten for arbejdsløshed med et dagpengesystem hvor alt for mange falder igennem. Alene i 2013 faldt 34.000 mennesker ud af dagpengesystemet. Det gjorde de ikke fordi de var dovne, men fordi der intet job er at få. Udfordringen for regeringen er, at der mangler arbejdspladser og samtidigt kvalificeret arbejdskraft. Alene om 6 år mangler vi 25.000 faglærte i det her land. Samtidigt med at ufaglærte vil få svære og svære ved at finde job. Vækst og produktivitet handler derfor om andet og mere end lavere løn, lavere skat og mindre offentlig sektor. Det handler også om hele tiden - at opkvalificere arbejdsstyrken.

Her er jeg trods alt sikker på, at regeringen er langt bedre til at udføre det job end højre fløjen. Lars Løkke vil jo have nulvækst i den offentlige sektor og i sin panik for at skrabe ekstra penge sammen, vil han spare på indsatsen over for de ledige.

Det bliver interessant at se, det udspil Mette Frederiksen kommer med på beskæftigelsesområdet.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi i S har haft en nogle turbulente dage. Og jo de var nødvendige. Vi har brug for at få defineret - den røde tråd i S politikken.

Det jeg som kandidat savner, er muligheden for en bedre forståelse af regeringens politik og de kompromiser vi nødtvungne må indgå i. For hvis jeg skal formidle politikken videre, har jeg brug for en grundig debat og forklaring fra S folk - der har indgået politikken.

Jeg er normalt ikke konfliktsky men jeg må meget nødtvungen erkende, at vi er i en situation lige nu hvor vi er nød til at rykke sammen, bakke hinanden op og kæmpe for vores politik. Hvis ikke er vi godt på vej til at overlade magten til højrefløjen, og det bringer os på ingen måde tættere på vores socialdemokratiske mål.

lørdag den 8. marts 2014

Dong og Goldman Sachs salget 5 minutter over tolv!


Hvorfor mon regeringen og især Corydon - kom i modvind i befolkningen i denne sag?

jeg vil forsøge, at komme med mit beskeden bud på årsagen. Men lad os starte med begyndelsen.

Sagen tager sin begyndelse allerede i 2004 under VK regeringen sammen med DF, R, S og SF der enes om en bred aftale om, at arbejde hen imod at børsnotere Dong i februar 2008. Som alle efterhånden er bekendt med, indtræder der en buldrende finanskrise og uro på de danske og internationale aktiemarkeder 2007. Den daværende finansminister Lars Løkke vælger 16 dage før den planlagte børsnotering, at indstille børsnoteringen januar 2008.

Marianne Jelved er så sent som i 2011 under den nye S, SF og R regering  ude og tilkendegive, at en børsnotering og privatisering af Dong, ikke vil finde sted i denne regeringsperiode - selv de Konservative er enige! På det tidspunkt i 2011 anslås markdesværdien på Dong til 60 mia. kr.!

2013 februar indleder Dong en pengejagt til forøgelse af egenkapitalen på 6 til 9 mia. kr., som bl.a. et resultat af et underskud i 2012 på ca. 4 mia. kr. samt et behov for kapital til fremtidig investeringer i bl.a. havvindmøller. Alle forligsparter fra 2004 genbekræfter aftalen om børsnotering af Dong, dog fortsat med staten som hovedaktionær.

September 2013 giver Goldman Sachs (GS), ATP og PFA et tilbud på køb af aktier i Dong Energy ud fra en samlet værdiansættelse af Dong på 31,5 mia. kr. (en halvering i værdi siden 2011, en anelse mystik)!!!

Oktober 2013 når Finansministeriet til enighed om vilkårene for et kapitalindskud i Dong på i alt 11 mia. kr. fra GS, ATP og PFA pension. Samlet en ejerandel på 26%. Hvoraf de 8 mia kr svarende til en ejerandel på 19 % kommer fra GS - samt opnår GS en række særlige vilkår. Vilkår der nedbringer GS risiko bl.a. om tilbagekøb af aktierne hvis børsnoteringen ikke bliver til noget, herunder vetoret over for bl.a. ændringer i Dong's øverste ledelse og strategi - som en form for "mindretalsbeskyttelse". Staten vil herefter have en ejerandel på 60 %.

Januar 2014 godkendes aftalen i finansudvalget med støtte fra regeringen, Venstre og De Konservative - men uden opbakning fra Dansk Folkeparti! Dong skal senest i begyndelsen af 2015 præsentere en køreplan - frem mod en børsnotering inden 2018.

Da det går op for pressen og befolkningen sidst i december og begyndelsen af januar - hvem den ene aktør er nemlig Goldman Sachs. Rejser der sig en folkelig modstand, der ikke er set lige i mange år. Begrundelserne for modstanden er mangeartede - spændende fra en generel modstand mod privatisering, til en for dårlig økonomisk aftale for staten. Desværre er klokken på det tidspunkt 5 minutter over tolv, hvis aftalen skal ændres ellers genforhandles.
Jeg er her enig med Finansministeren, at hvis folketinget havde underkendt aftalen og sat den i bero, ville Danmarks og Regeringens økonomiske troværdighed lide et så stort et knæk ud i fremtiden, at det ville koste os dyrt økonomisk ved fremtidig aftaler om kapitalindsprøjtninger.
(Nu bliver forklaringen lidt langhåret!) Fordi investorerne vil tage sig godt betalt, for den risiko der er forbundet - med fremtidig politisk indblanding 5 minutter over tolv. Det vil indirekte smitte af på vores renteniveau i opadgående retning, og gøre det dyrere at låne penge til investeringer osv. ud i fremtiden.
At Dansk Folkeparti i tolvte time (december 2013) tager afstand - er ren og skær hykleri - og sædvanligt populistisk stemmefiskeri i oprørte vande. De kunne allerede i februar 2013 have slået hælene i!!!

Det som undrer mig er, at der på intet tidspunkt hos Socialdemokraterne i gruppen eller vores hovedbestyrelse er nogen - som stopper op - og spørger om, om dette er den rette løsning. Især i september hvor det bliver klart, at buddet med GS kommer til at foretage investeringen via Luxemburg, der regnes for skattely af OECD.
Og for slet ikke at nævne GS blakkede ry - som udspringer af finanskrisen. Banken er bl.a. blevet kritiseret voldsomt for spekulation i sammenbruddet på det amerikanske boligmarked, der satte gang i finanskrisen, samtidigt med at banken solgte boligmarkedesobligantioner. (jeg kan anbefale at se DVD'en "Inside Job" for en mere grundig indføring i finanskrisen og GS rolle).


GS er en partner hvis opgave er at optimere afkastet fra deres aktier - tidshorisont er typisk meget kortsigtede – dvs. at aktierne kan blive solgt videre til Gazprom eller lignende. Hvilket er endnu et argument for, at holde Dong på egne hænder, og fastholde den fulde kontrol over vores forsyningssikkerhed.

Socialdemokraterne kunne som forligspartnere have sagt fra i september og dermed have åbnet en anden vej.  Man kunne lade staten skyde pengene ind, og staten kan oven i købet låne penge til blot 1 % i årlig rente - og på nogen vilkår der vil være langt mere favorable.
På sigt er Dong en rigtig god investering, fordi at energiforsyningen bliver det store magtværktøj i fremtidens udenrigspolitik.

Hvad så med risikospredningen? Tja der viser det sig jo, at også her har GS lavet en rigtig god aftale, for hvis børsnoteringen glipper, er staten nød til, at aflevere 5 mia. kr. tilbage til GS med høj rente - samt dags-værdien af de resterende 40 % af bankens aktier. Selv ved et tab mister GS kun ca. 1,8 mia. kr. Hvorimod GS forventer at tjene op imod 20 mia. kr. ved børsnoteringen. Det kan man da ikke kalde en stor risiko - set i forhold til gevinsten. Og GS er kendt for at få - det de går efter!

For mig handler politik også om etik og moral, værdier og anstændighed - begreber og forestillinger som GS ikke besidder. Vi dansker vil ikke bare sælge ud af de fælles værdier til den bedste pris. For var det tilfældet, (sat lidt på spidsen) kunne vi nøjes med et forretningsministerium af embedsfolk som jurister og økonomer. Hvis opgave er, at sørge for at beslutningerne for samfundet, økonomisk skal kunne betale sig for skatteborgerne!

Det er jo netop lige præcis derfor, at politikeren adskiller sig fra økonomen. Politikeren skal netop tage hensyn til helheden, og har dermed en politisk vilje der er uafhængig af markedets vilkår. Danskerne køber ikke længere nødvendighedens politik - uden et ordentligt argument. Og jeg har endnu ikke hørt et godt argument for privatisering af Dong - derfor kommer denne voldsomme reaktion fra fællesskabet på Dong salget. Næste gang bør vi stoppe op i god tid - før 5 minutter over tolv - og tænke os om - som parti i tide!
  

søndag den 1. december 2013

Finansloven fra start med Ø til slut med VK


Jeg deltog i S´s Hovedbestyrelsesmødet i Vejle 29 og 30 november, hvor vores finansminister Bjarne Corydon gav en grundig redegørelse for, hvorfor finansloven endte som den gjorde!
En finanslov som ikke er set så bred siden engang i 90´erne. Når man forhandler finanslov er det regeringens liv - man i bund og grund forhandler om, man kan ikke bare stoppe og vente til forhandlingsklimaet er blevet bedre. Der er nogle klare tidsmæssige rammer for, hvornår statens "husholdningsbudget" skal være vedtaget.

Vi starter med begyndelsen - hvor regeringen havde forbedret forløbet grundigt. Finansloven stater med, at finansministeren på mødet i august fremlægger sit bud på en finanslov for 2014. Et møde hvor det primært går ud på, ikke at komme til at svede - for at komme godt fra start af!(Hvem husker ikke Claus Hjorth i 2009)
Udgangspunktet er 1 mia. kr til anlægsreserver i 2014 og 1 mia. kr. til finansloven - altså i forhandlings reserver i alt 2 mia. kr. i 2014 (i alt 5 mia. kr. i 2014-17).

Det var klart fra starten, at naturligvis skulle forhandlingerne føres med regeringens parlamentariske støtteparti Enhedslisten (Ø). Over 33 møder byggende man stille og roligt - en tilbudliste op til Enhedslisten.
Derfor valgte man at følge Ø's ønske om, at sikre velfærdsforbedringer for de ældre, ved at løfte servicen på området med 1 mia. k.r årligt - hvor kravet om badene for Ø - var meget centrale. Hvor regeringen i stedet ønskede at fordele pengene således, at kommunerne kunne bruge dem indenfor ældreområdet - hvor det kommunaleselvstyre mente, at de bedst ville kunne gavne. Man tilbød øvrige velfærdsforbedringer indenfor jobrotation, psykiatri, kræft (strålepartikelkanon til kræftsyge børn), udsatte børn mv. i alt 1,7 mia. kr. i 2014-17.

Regeringen havde afsat 800 mio. kr. til det grønne område - men valgte her sammen med Ø, at lægge en stor sjat penge oveni. Til en Naturfond hvor staten indskyder 1 mia. kr der ved hjælp af private investors opkøber landbrugsjord - der bør være natur. Ved siden af denne fond ønsket Ø en grøn fond, der skal låne penge til virksomheder - der investerer i energi rigtige løsninger - til en særlig lav rente. Hvilket regeringen sagde ja til - hvor indskudet og statsgarantien forventes at koste 5 mia. kr. over sigt. Regeringen havde derudover - også afsat yderligere beløb til klimaindsats som aftalt i regeringens Klimaplan - og en let bane i Odense. I alt 1,9 mia. kr. 2014-17 altså en fordobling på det grønne område - i forhold til regeringens udgangspunkt!                  

Velfærdforbedringer på arbejdsmarkedet i form af fradrag for fuld fagforenings kontingent, tiltag der skulle imødegå social-dumping bl.a. et ID kort der skal bæres på byggepladser. I alt afsat til området 2,1 mia. kr. 2014-17. Hvilket hele regeringen var enig om - altså S-SF-R! Så der kan rykkes i regeringen, når løsninger skal findes! Det betyder også at det modsatte gælder, så når det ikke lykkedes at få bl.a. "kædeansvar" med, er det fordi der ikke kunne opnås enighed om dette i regeringen. Men som regering er man også nød til, at stå på mål for holdninger - der ikke altid er ens kop te, hvis regeringssamarbejdet skal holde.

I tilbuds-listen kom også forbedringer til unge med lave indkomster. En sammensat pakke af initiativer målrettet dels unge med risiko for hjemløsehed - og dels unge samboende på kontanthjælp - og dels at det skulle kunne betale sig at arbejde - i form af et jobfradrag for kontanthjælpsmodtagere. I alt 0,5 mia. kr. 2014-17.

Til slut på listen - et tilbud om at annullere besparelser i regeringens finanslovsforslag på bl.a. asyl til i alt 0,9 mia. kr.
Samlede tilbud i alt 3,5 mia. kr. i 2014 og i alt 11,4 mia. kr. 2014-17.

Næsten en fordobling af pengeposen - i forhold til udgangspunktet. Det opstod fordi der var et mindre afløb af udgifter på finansloven, der derfor skabte et rum, for at bruge lidt flere penge på Finansloven 2014.
Mon ikke en borgerlig regering havde gemt, eller brugt det på ydereligere skattelettelser - og ikke velfærdsforbedringer!

Desværre valgte Enhedslisten at blive ved med at spænde buen for hårdt, ved at sige nej og kræve mere!
Situationen er derfor for regeringen ægte vanskeligt, og man var bestemt ikke interesseret i et valg. Derfor valgte regeringen at offentliggøre tilbudslisten til befolkningen. Deadlinen for finansloven 2014 er på dette tidspunkt langt overskredet, men på trods af dette - forsøgs to gange ydereligere med Ø - som stadig siger nej, og regeringen meddeler dem, at så må den søge et flertal udenom Ø!

Det fører til en aftale med VK - klaret på 3 møder. Deres liste indeholder ikke for en 25 øre - ægte borgerlig politik, for det der er sket er - at kerneelementerne fra listen med Ø er med: som 1. mia kr til ældreområdet; Øvrige velfærdsforbedringer som psykiatri, kræft (partikelstrålekanon), udsatte børn mv. nu til 1 mia. kr. På det grønne område bibeholdes Naturfond og Odense letbane samt div. tiltag i klimaplanen i alt 1,5 mia. kr. fjernet er Ø's Grøn Fond.
På beskæftigelsesområdet til socialdumping (desværre ikke ID kort) og jobrotation i alt 0,5 mia. kr. 2014-17. De to nye elementer er Fremrykningen af lettelser til små-/mellemstore og forskningsbaseret virksomheder i alt 0,8 mia. kr. 2014 - og man fremrykker forhøjelse af beskæftigelsesfradraget for almindelige og enlige forsørgere i alt 1,4 mia. kr. 2014-17. De to nye elementer er bekendte størrelser, fordi de stammer fra Vækstpakken - som man indgik forlig om i foråret 2013. Og derfor træder i kraft et år før end aftalt i Vækstpakken.
Derudover har VK givet tilsagn om, at stemme for det aktstykke der udmønter kommuneaftalen til juni - og giver derfor regeringen mulighed for, at føre den økonomiske politik og køre regeringen et år mere.
Samlede tilbud i alt 3,2 mia. kr. og 9,6 mia. kr. 2014-17.

Men man kan godt ærgre sig over, at de tiltag på bl.a. arbejdsmarkedet røg ud. Jeg mener helt klart, at ansvaret for at det ikke blev en lidt mere rød Finanslov med Ø - ligger på deres skulder, når man ser på de forskellige udspil. Enten ønskede Ø ikke at indgå i en aftale og dermed påtage sig et ansvar, eller også trænger de til et kursus i forhandlingstaktik!

Men vi fik en endelig finanslovsaftale 2014 der på trods, er bedre end det regeringen spillede ud med i august.


Derfor kan man roligt - kalde det en rød finanslovaftale 2014 - med blå stemmer!      
                                                                                                                 

torsdag den 29. august 2013

Politisk beretning 30/5-2013 Faxekredsen


Et år er gået rent politisk hvor arbejdet har været præget af, at vi i S tager ansvar i en krisetid såvel på landsplan og lokalt. En periode hvor vi med Helle Thorning’s egne ord er gået ”reformamok”. En periode hvor hensigten for S er, at få Danmark igennem krisen med et styrket fællesskab og et langt mere robust Danmark.

En krise der desværre har vist sig langt mere alvorlig og dyb end først antaget. På trods af dette har regeringen gennemført en stor del af deres regeringsgrundlag. Beslutninger som også for en socialdemokrat ikke alle har været lige lette, men det er de vilkår en flerpartisregering har når enighed skal opnås og samtidigt er en mindretalsregering, der skal sikre sig sit flertal.  Det er især her at kommunikationen med vælgerne og det politiske bagland ikke har været godt nok. Hvilket regeringen selv har indrømmet, derfor ser jeg frem til en større inddragelse, flere forklaringer og reelle svar i det kommende politiske år. Det er altid en fordel at have flere ”ejere” til beslutningerne også i forhold til langtidsholdbarheden. Vi er langt fra i mål, men vi er godt på vej!

Kort og langt sigt
Regeringens strategi har været her og nu, at skabe balance mellem statens indtægter og udgifter, efter det hul VKO havde slået i kassen, samtidigt med at regeringen skubber gang i væksten. Men desværre en opgave det er lettere sagt end gjort, fordi virkeligheden er langt mere komplekst end en økonomisk teori. Utryghed og usikkerhed præger i den grad befolkningen så meget, at de holder på deres penge, og de internationale konjunkturer er kun med til at forstærke sortsynet.

Sigtet med alle reformerne har været, at skabe job, uddannelse - her og nu og på det lange sigt.  2020-planens opgave er ikke bare at lukke VKO’s hul i statskassen, men også at skabe et fremtidigt råderum til udvikling af det danske samfund. Paradokset i fremtiden vil være hvis vi intet gør, at vi vil have en stor gruppe ufaglærte der ikke kan få job, samtidigt med at vi har mangel på faglært arbejdskraft. Derfor er det en rigtig god forretning for butikken Danmark på det lange sigt, at satse på uddannelse - både til de unge og voksne her i en lavkonjunktur - hvor der er ledighed.

Mere og bedre uddannelse til flere
Regeringen har brugt 6 mia. kr. mere på uddannelse siden den tiltrådte. Netop fordi vi tager den fremtidige velfærd alvorligt, og vi vil være med til at udjævne sociale forskelle. På denne måde sikre vi en arbejdsstyrke med de kvalifikationer, som erhvervslivet efterspørger.

Erhvervsuddannelserne har også fået et løfte for at sikre tilstrækkeligt med faglært arbejdskraft i fremtiden. Vi har lavet en aftale der sikrer langt flere praktikpladser. Vi har givet ufaglærte mulighed for, at uddanne sig som faglærte.

Men uddannelse starter jo allerede i Folkeskolen derfor har Regeringen fremlagt en folkeskolereform.
Det der er behov for er: Alle børn skal lære mere, en folkeskole uden sociale skævheder samt bedre trivsel og læring. I oplægget er der lagt op til regelforenkling, mere efteruddannelse til lærerne og langt bedre brug af IT i undervisningen. Hvor reformen helt præcis ender henne vides ikke på nuværende tidspunkt, hvor der pågår intense forhandlinger med oppositionen. Dog synes nogle af meldingerne fra forhandlingerne, at gå mod en udvandet reform, men så langt tid V ikke ved om de har en holdning, eller var det et standpunkt eller begge, kan der gå langt tid før vi ser en aftale. 
  
Mindre ulighed i sundhed
Regeringen har fjernet fradraget for sundhedsforsikringer og gjort Privathospitalerne ansvarlige rent økonomisk for egne fejl. De har nedsat ventetiden for livstruende sygdomme. De har fjernet brugerbetalingen på kunstig befrugtning, så alle uanset økonomisk formåen kan få et barn.

Et område som det psykiatriske der har været forsømt under den tidligere regering, har regeringen her sørget for, en langt bedre og mere sammenhængen behandling.

Sygedagpengemodtager
På dette område har Regeringen fremlagt et forhandlingsforslag der sikre alle et økonomisk sikkerhedsnet og gør det ægtefælle- og formueuafhængig. Således at man fremover undgår at drive syge fra hus og hjem. 

Vurderingen af sygedagpengene fremrykkes til 6 mdr. mod 12 mdr. nu. I et forsøg på, at den syge fortsat bevarer kontakten til arbejdsmarkedet.

Fra olie til kollektiv trafik
Efter et servicetjek af Nordsøaftalen endte aftalen ud med, at staten er bundet op på den aftale som den tidligere regering indgik i 2003. En aftale der bestemt ikke er en fordel for samfundet og fællesskabet. Til gengæld fik Regeringen mulighed for, at ensrette beskatningen af olien i Nordsøen, så alle selskaber betaler skat efter samme regler. Det vil konkret give en merindtægt på 28 mia. kr. Hvor pengene begynder at rulle ind fra 2017 i den såkaldte togfond, der har til opgave at forbedre den kollektive trafik, primært med elektrificering af togene. Hvilket vi her i Faxekredsen sætter stor pris på, vi trænger virkelig til nyt materielt på Lille Syd og lavere transporttid kan man altid bruge.
Vækstplan DK
Regeringen har forsøgt siden deres tiltrædelse at skabe og holde hånden under beskæftigelsen. Men under den tidligere regering forsvandt 170.000 arbejdspladser, og desværre er det endnu ikke lykkes at skabe tilsvarende nye private arbejdspladser. Derfor måtte der fra regeringen side ske noget mere, hverken samfundet eller de ledige har råd til, at de havner i langtidsledighed. Man ved fra undersøgelser, at det kan være meget svært, at få den ledige tilbage på arbejdsmarkedet når man først er havnet i langtidsledighed. 

Vi får som sagt brug for den pågældende arbejdskraft på det lange sigt. En vækstplan der indeholder markant flere offentlige investeringer, og der afsættes 1. mia. kr. til efter- og videreuddannelse for de korteste uddannede. Planen indeholder også flere fornuftige grønne klimatiltag.

 Planen byder også på selskabsskattelettelser som set med mine øjne er ”spild” af penge, idet som også Vismændene siger, at vi ikke har et konkurrenceevneproblem. Jeg mener derfor at pengene kunne være brugt langt bedre på, at styrke efterspørgselen ved en nedsættelse af momsen. Men heldigvis har planen en masse andre gode initiativer som gavner den almindelige borger og Danmark nu - og i fremtiden, så jeg lever med selskabsskattelettelserne som et kompromis for en politisk løsning.

Dagpengereform
Efter flere forsøg på at dæmme op for konsekvenserne af VKOR’s dagpengereform i form af akutpakker der desværre ikke har virket tilstrækkeligt, måtte regeringen erkende, at der skulle findes en mere varig løsning end halvårlig lovgivning. Aftalen fjerner en økonomisk utryghed for tusindvis af mennesker, som ellers stod uden arbejde og indtægt fra 1. juli. 
En aftale jeg er meget tilfreds med, for det er socialdemokratisk kernepolitik, at forsøge at holde hånden under borgerne når skæbnen af den ene eller anden grund rammer en!

Fremtiden og den økonomiske politik
Jeg mener at Regeringen i vid udstrækning har gjort hvad den kunne, under de forudsætninger den har lagt til grund i regeringsgrundlaget. Desværre har man valgt, at holde krampagtig fast i VK’s økonomiske politik, en politik der bl.a. bygger på, at et stigende arbejdsudbud skaber sin egen efterspørgsel og dermed nye job. Tilsvarende økonomisk holdning har man haft i EU siden 2008.

Det burde være klart for enhver nu, at det er en forfejlet økonomisk politik i EU hvis man vil have gang i væksten. Vi er i en efterspørgselskrise, som i høj grad er opstået af mangel på tillid og tryghed i befolkningen herhjemme og i EU. I stedet for at forbruge, passer borgerne på deres penge og spare op, for sæt man nu mistede sit job og ingen hjælp kan få!
Danmark er det man kalder en lille åben økonomi, der er meget afhængig af, hvordan vores eksport lande har det økonomisk. Derfor hjælper det ikke ret meget, hvis vi alene begynder at bruge endnu flere penge til den offentlige efterspørgsel - som også vismændene nu anbefaler. Derfor skal regeringen lægge pres på i EU for at få stoppet den sparepolitik med Angela Merkel i førersædet som trækker tilliden, trygheden, os og EU længer ned mod bunden år for år. EU skal sætte gang i efterspørgselen ved, at bruge flere offentlige kroner og dermed skabe tryghed i befolkningen. Specielt de nord europæiske lande har råd til at sætte gang i 
økonomien i EU og skabe job nu og i fremtiden.
                                                                                                                 
Desværre bruger Margrethe Vestager renten som skrækvåben for ikke at følge vismændene. At rente vil stige tja øh bum bum, helt ærligt, renten har aldrig været så lav som den er nu, og på visse fordringer er den negativ! Så en ting kan man være sikker på, kommer der bare lidt mere gang i økonomien vil renten begynde at stige, alene fordi efterspørgslen efter penge til investeringer stiger. Det der er kunsten er, at kunne kontrollere stigningen, og gribe politisk ind, hvis det begynder at køre skævt. Og det er jeg sikker på, at Margrethe Vestager er kvinde for!

På trods af den økonomiske politik er jeg tilfreds med den regering vi har nu, og jeg er helt sikker på, med de borgerlige ved magten havde det set langt værre ud - for den ledige, den unge uden uddannelse, kontanthjælpsmodtageren - og den offentlige velfærd som helhed.



tirsdag den 18. december 2012

Hvis politikerne vil og tør!


Hvorfor er jeg ikke overrasket over de dårlige økonomiske nøgletal og den udeblevene stigning i beskæftigelsen og væksten! Det er jeg ikke, fordi jeg tilhører gruppen af de økonomer, som man ikke vil lytte til!

De borgerliges mantra om at sænke skatter og afgifter er ikke løsningen. For efterspørgslen efter vare er langt mere komplekst - end bare billighed.
Faktum er, at de private husholdninger har rigeligt med penge men pga. krisen også i Europa gør, at de ikke tør at bruge pengene, for sæt at man blev arbejdsløs - samme bekymring har mange af EU borgerne også!

Derfor vil det være regeringen og EU der skal sætte gang i økonomien - og skabe tillid og troen på fremtiden! På det korte sigt vil der være brug for, en fortsat stimulering af økonomien ved offentlige arbejdere som f.eks. at fjerne anlægsloftet i kommunerne.

Offentlige investeringer giver det dobbelt i beskæftigelse i forhold til i det private. Offentlige investeringer har også en indbygget rentabelhed og er ikke nødvendigvis en udgift i al fremtid, med andre ord - de investerede penge med renter kommer ind igen! Så selvom det offentlige skal låne pengene, vil fortjenesten ved investeringen være mere, eller lig udgiften incl. renter. Samtidigt er der den ikke målbare effekt, som stigende tillid og troen på, at regeringen gør noget, så tør vi borger også at forbruge af opsparingen!

Tryghed skabes bl.a. ved at finde en midlertidig løsning, som konjunktur bestemt dagpenge ved ledighed, som vismændene har forslået! At skabe tryghed på de offentlige arbejdspladser ved at fremlægge klare planer omkring beskæftigelsen de næste 5 år. At vedtage finansreguleringer så bankkunderne ikke skal frygte for fortsat gambling og tab, og derfor ikke tør investere i efterspørgsel fremende foranstaltninger.

Den her krise er blevet ligeså meget en irrationel krise, hvor de økonomiske teorier ikke slår til. Mere af det samme - nemlig offentlige besparelser i Europa og dermed ydereligere faldende efterspørgsel, vil trække os længere ned i krisen! Et stigende arbejds udbud har med alt tydelighed IKKE ført til større efterspørgsel og vækst som de borgerlige og de Radikale ellers har råbt op med - den "usynlige hånd" må siges ikke at være eksisterende - nok derfor den hedder som den gør! - eller først virker, når vi alle er døde!

Befolkningen skal have en tillid og tro på fremtiden og til beskæftigelsen, og er uheldet ude - bliver hånden holdt under en!

Denne tillid og tryghed kan politikerne godt skabe - hvis de vil - og tør!

torsdag den 13. december 2012

Et tilbageblik: Regeringens økonomiske politik


Vi har igennem det sidste år været vidne til et stort antal økonomiske tiltag fra Regeringen. Tiltag hvis formål er, at holde den danske økonomi sund og stabil her og nu - og på det lange sigt.

Mange undrer sig over hvorfor det lange sigt er vigtigt lige nu, hvor vi står med nogle meget konkrete problemer som stigende ledighed, tab af indenlandske arbejdspladser og en generel utryghed for fremtiden.

Det er netop her den nye regering adskiller sig ved, at være langt mere ansvarlige i forhold til VKO regeringen. VKO gjorde sig ingen bekymringer om i en højkonjunktur at lægge til side til de dårlige tider - på trods af advarsler fra Nationalbanken. Tværtimod gav de oven i købet ufinansierede skattelettelser, stik imod vismændenes anbefalinger. Det lange sigt og dermed den fremtidig velfærd - var for VKO ligegyldigt!

Så derfor står den nye Regering i et rigtig dårligt økonomisk udgangspunkt.

Regeringen skal være lidt af en spåmand, når den tilrettelægger sin økonomiske politik. Her er det ikke nok bare at lytte til økonomer, politisk erfaring og viden om vores samfund er ligeså vigtigt.

Regeringen lagde ud med sidste år at lave en finanslov hvor man satte gang i efterspørgselen den såkaldte kickstart, i et forsøg på at imødegå den stigende ledighed og skabe flere arbejdspladser. Efterfølgende lavede Regeringen bl.a den meget omdiskuteret Skattereform hvor hovedvægten lå på, at give de laveste indtægter og middelindtægter i arbejde - nogle længe tiltrængte skattelettelser. Formålet hermed er bl.a. at forøge konkurrenceevnen og den indenlandske efterspørgsel for dermed at gavne beskæftigelsen og væksten. Men som vi har set med udbetalingen af efterlønsbidraget på 27 mia. kr.og kickstarten, har der ikke endnu været nogen væsentlig positiv effekt på det private forbrug. Desværre er det her hvor den økonomiske teori (Finansministeriets rationelle modeller) ikke kan tage højde for, at borgerne åbenbart er blevet så skræmte (læs krisebevidste) at de bl.a. ikke tør, at bruge de ekstra efterlønspenge, men sparer dem op i stedet! Da der er rigeligt med kapital til rådighed og lav rente er det ikke det vi har brug for nu. Vi har brug for en stigning i det hjemlige private forbrug, som stort set er gået i stå.

Er politikken så nytteløs? Bestemt ikke. Der er ingen tvivl om, at disse tiltag har og vil holde hånden under ledigheden og således undgå den frygtede langtidsledighed. Og forhåbentlig skabe den tryghed der skal til, for at borgernes tillid til økonomien og fremtiden stiger.

Den regning Finanskrisen og boligboblen har på ført Danmark skal vi alle være med til at betale, uanset om vi har haft del i festen eller ej!   
                                                                                                               
Er det rimeligt?

Nej - men det er sådan de politiske og økonomiske realiteter er, derfor gælder det om at man politisk gør alt, for at regulere kapitalmarkederne og griber ind overfor prisbobler såvel nationalt som internationalt! For VKO regeringen sad med hænderne i skødet, alt i mens at huspriserne tog en himmelflugt, der klart var usundt for den danske økonomi!

Vækst for enhver pris er bestemt ikke en fordel for fremtiden, hvilket boligboblen er et klart bevis på! Spekulanterne vidste dette, og forlod boblen inden den bristede med store gevinster. Den økonomiske teori kunne ikke forudse dette, fordi teorien slet ikke beskæftiger sig med irrational adfærd og bobler!

Derfor er det vigtigt at have politiker der tør tænke selv og handle utraditionelt. Og det mener jeg faktisk vores nye Regering prøver på. For os handler det om at redde vores fælles velfærd nu, hvor vi stadig har en god chance og genskabe trygheden i befolkningen. Vi kan gøre meget selv, men vi er afhængige af hvad der sker for vores store europæiske handelspartner. Så tålmodighed er en dyd i denne sammenhæng!

Jeg er sikker på der kommer flere tiltag fra vores Regering - til gavn for vores økonomi og  en bæredygtig velfærd i fremtiden.


tirsdag den 1. maj 2012

1. maj tale 2012 Faxe kredsen





God morgen alle sammen!

Og velkommen til en 1. maj i mange år, hvor socialdemokraterne igen er i regering. En helt ny regering hvor også SF og de Radikale er med.  

Men desværre også en 1. maj i skyggen af retssagen i Norge - efter tragedien i Oslo og på Utøya.
En tragedie der gør at kampen for frihed, lighed og solidaritet langt fra er slut. Vi skal til stadighed passe på og kæmpe for det frie demokrati vi har.
Derfor går mine tanker også på dagen i dag til mine nordiske venner, med løfte om, at I ikke er alene i denne kamp!

Man fornemmer og ser der er bevægelse, der er forandring og begyndende sommer i luften.
Og det på trods af at vores land er ramt af en international finansiel og økonomisk krise. En krise der klart blev forværret under den forrige regering. Hvor rudekuverterne stadig fosser ind af brevsprækken, selvom Løkke lovet at regningen var betalt.


***

Den sidste folkevalgte kandidat fra Faxekredsen var Stauning. Stauning var statsminister under en international krise – den store depression – som betød massiv arbejdsløshed og fattigdom. En Statsminister som stod med et udgangspunkt der var langt ringere end i dag.
Den socialdemokratiske statsminister, Thorvald Stauning, traf dengang et valg, som var unikt i sammenligning med andre lande, og som skulle blive afgørende for Danmark.
Stauning valgte ikke som andre at overlade alt til markedskræfterne og kapitalismen, og spare sig ud af krisen.
Han valgte heller ikke fascismen, som jo ellers vandt frem i Europa med krisen som baggrundsmusik. Stauning valgte reformvejen. Med Kanslergadeforliget, som symbolsk nok blev indgået samme dag som Hitler kom til magten i Tyskland.
Socialdemokraterne skabte sammen med de radikale og Venstre det sikkerhedsnet under det danske arbejdsmarked, som siden er blevet videreudviklet til den verdensberømte flexicurity model, som lande verden over nu prøver at kopiere.

En stor del af forliget var K.K. Steinckes historiske socialreform, som indeholdt forbedringer i arbejdsløshedsunderstøttelsen, arbejdsulykkeforsikring, sygekasser, invalideforsikring, aldersrente og børneforsorg og ikke mindst den afgørende afkobling af offentlig hjælp og tab af borgerrettigheder.
Efter to år var økonomien tilbage på sporet og arbejdsløsheden faldet fra 32 % til 22 %.

Det er ganske vist nogle andre procenttal vi taler om i dag. Men alligevel kan vi måske godt lære noget af historien. 
For det er ideen om, at alle skal med, der har skabt det fantastiske land, vi lever i. 
Det er ikke en privilegeret elite, der har bygget Danmark – det er det arbejdende flertal af almindelige mennesker, der har smøget ærmerne op.


***

Når vi dengang evnede at tage så stort et løft sammen, hvor vi var meget fattigere, hvorfor skulle vi så ikke kunne gøre det igen i dag?

Hvad har vi nået?
Vi har siddet i regering i lidt mere end et halvt år. Og vi har ikke spildt tiden.
Derfor er vi godt i gang med de politiske tiltag og nødvendige reformer. Hvor den røde tråd i alt, hvad vi gør, er, at bringe Danmark igennem krisen som et grønnere, dygtigere og mere solidarisk samfund.
Vi skal genrejse Velfærdens hus, et hus hvor fundamentet er pæn skadet. En genrejsning der ikke sker over en nat, men ved fælles bredde politiske aftaler over de næste mange år.
Nogle af de store revner i fundamentet er allerede repareret ved:


  • At regeringen skaber 8.000 ny arbejdspladser i år og 8.000 mere til næste år ved at bygge vindmøller, renovere skoler, børnehaver og almene boliger.
  • At kursen mod multinationale selskabers snyd med skatten er skærpet, så de også skal bidrage til fællesskabet.
  • At Danmark nu har en regering der arbejder benhårdt på at øge antallet af skolepraktikpladser, så flere unge kan få en uddannelse.
  • At man i dag kan man komme i uddannelse gratis i seks uger som faglært eller ufaglært på samtlige AMU-kurser.
  • At man ikke længere kan trække private sundhedsforsikringer fra i skat. For nu har vi en regering, der satser på solidaritet i sundheden.
  • At man ikke længere bliver trukket i børnechecken, hvis man får tre børn. I dag er loftet over børnechecken fjernet, så alle børn får det samme.

1. maj sidste år havde vi en regering, der hellere ville spare på velfærden end at give børnene ordentlige forhold. I dag har vi en regering, der investerer ½ milliard i at ansætte flere voksne til at passe på vores børn i børnehaver og vuggestuer.
1. maj sidste år sendte vi 14-årige i fængsel. Nu har vi hævet den kriminelle lavalder, fordi kriminelle børn ikke skal i fængsel, men skal bringes på ret spor gennem en massiv social indsats.
Alt imens vi har truffet disse beslutninger har et vist oppositionsparti ligget i hængekøjen – og ved siden af lå Joachim B. Olsen - på hans nu piftet luftmadras.  Mon ikke de har brug for et sponsorat fra Jysk sengetøjslager.
Vi er jo langt fra færdige med, at beslutte politiske tiltag - der er dels en skattereform og dels en Førtidspensionsreform på vej.
Specielt har Førtidspensionsreformen givet anledning til store bekymringer. Mange borgere har de sidste 10 år følt sig mistænkeliggjort, når de har haft brug for offentlig hjælp, herunder har vi vel alle hørt, om nogle helt urimelige udredningsforløb i førtidspensionssager. Den tidligere regering gjorde sig mere i kontrol end at forsøge at hjælpe og udvise medmenneskelighed.
Jeg forventer med den nye reform - at borgerne vil blive behandlet med respekt og værdighed. At der er en hjælpende og samarbejde rød tråd - i hele deres ressourceforløb, og at borgeren bliver inddraget og har medbestemmelse for deres situation.

***

Krisen kradser også i vores kreds, vi oplever en stigning generelt i ledigheden og især blandt vores unge mennesker. Vi må ikke tabe en generation på gulvet som man gjorde under Schlüter da jeg var en noget yngre kvinde. Mange af mine kammerater fik aldrig en uddannelse og røg ind i langtidsledighed, som dengang var mere reglen end undtagelsen.
Derfor er DSU’s ide om en uddannelsesgaranti til de unge, en oplagt mulighed. Vi får brug for disse kvalificeret unge når krisen er over, samtidigt er det en god forretning for butikken Danmark, pengene kommer ind igen bl.a. i form af øgede skatter fra de unge.
Et noget andet sted hvor Faxekredsen kan mærke krisen kradser, er på de mange indbrud man dagligt kan læse om i avisen.
Vi har jo nu en regering der gør alt for at bekæmpe ledigheden, så den ikke bider sig fast. Jeg regner derfor med, at se nogle flere bud på vejen ud af job krisen og dermed en egentlig job vækst.
Finansieringen af disse tiltag kunne passende komme fra skat på finansielle transaktioner, når man nu ved at den seneste kommissionsundersøgelse viser, at skatten vil have et positivt resultat for realøkonomien.
Samtidigt får man en tiltrængt regulering af finanssektoren, taget finanskrisen i betragtning.        Det bedste vil være, hvis man kunne enes om at gøre det samme i EU.
Nød lærer som bekendt nøgen kvinde at spinde, bare se på Frankrig når Holland forhåbentlig vinder det franske valg.

***

Ved at lave bredde forlig og udvise godt lederskab lykkedes det Stauning at går over i historien som den statsminister, der byggede fremtidens Danmark – et Danmark for folket.

Det er Thorning og regeringen godt på vej til, men det kræver en fortsat fast hånd på rattet. For vi lider stadig under et holdbarhedsproblem, som vi jo arvet fra den tidligere regering.  Kunsten her er, at dosere politikken rigtigt over tid mellem offentligt forbrug og besparelser.
For at det skal lykkes at vende skuden og få velfærdens hus op og stå igen, kræver det et stærkt fællesskab hvor vi løfter i flok.
Og regering der fortsat tager de modige og rigtige valg som Stauning gjorde i 30’erne.
Kan I fortsat have en rigtig god 1. maj!


Tak for ordet