Vi har i Faxekredsen haft inviteret til 2032 Debatmøder,
hvor konklusionen på disse møder skulle præsenteres for andre partiforeninger i
landet og diskuteres.
Derfor var Jens Bagge, Betina Baden, Erling Hugger Jacobsen
og jeg lørdag den 2. juni draget til staden for på Christiansborg i
Landstingssalen, at deltage i politikudviklingens tegn.
Pressen var mødt talrigt op og det må siges, at det var et
studie i sig selv, at se hvordan medierne agerer og samtidig var det underholdning
til morgenmaden! Nogle af jer læser vil nok erindre, at det var efter de værste
meningsmålinger for os nogen sinde, og at Helle Thorning endnu ikke havde
kommenteret på målingerne. Det kom hun så til både før og efter hendes indlæg
til alle de socialdemokrater der var mødt op, vi var over 200 der havde valgt
at bruge lørdagen i debattens tegn.
Vi blev delt op i mange grupper hvoraf flere af dem gik igen.
De tre grupper var selvfølgelig efter temaerne i 2032 som var 1. Vækst og
beskæftigelse 2. Prioriteringer i velfærden 3. Europa 2032. Jeg var i gruppen
Prioriteringer i Velfærden hvor jeg fremlagde vores konklusioner fra vores
lokale møde bl.a. Jonnas Bøndergaards forslag om: ”At modtagelse af SU skal være betinget af, at man udføre frivilligt
arbejde for fællesskabet”. Selvom mange syntes om Jonnas’s ide overlevede
den desværre ikke udvælgelse på 5 temaer, som vi skulle diskutere i gruppen.
Til gengæld overlevede det mere flydende forslag om kik på de universelle
velfærdsydelser.
Vi blev delt op i nogle små grupper der så skulle diskutere
de forskellige emner, der var blevet valgt. Min gruppe kom med et forslag om: ”Mere ansvar i opgaveplanlægningen for de
offentlige ansatte og langt mindre skema styring oppe fra. Det dræber i længden
lysten til at gå på arbejde når man ingen indflydelse har”. Dette forslag overlevede hele vejen!
Den videre vej
De 3 forslag som overlevede i gruppen blev fremlagt for
henholdsvis Dan Jørgensen og Nicolai Wammen til inspiration for ledelsen. Så er
det spændende at se, om de vil være blandt de 3 vedtagelser der bliver sent ud
til Faxekredsen, hvor der bliver mulighed for at sende ændringsforslag til. Vi
vil indkalde til et møde hvor vi debatterer disse 3 forslag inden den 10. sep.
12. Hvorefter ændringsforslagene bliver behandlet på den kommende kongres 2012.
Jeg benyttede lejligheden til at hive fat i Nicolai Wammen
angående vores måde at fremlægge regeringens politik på. Man kan mene hvad man
vil om skattereformen, men at påstå det er socialdemokratisk politik er noget
pladder. Hvorfor ikke sige det som det er, at dette oplæg var det bedst
opnåelige under de givende forudsætninger (læs 90 mandater skal der til) og at f.
eks skattelettelser i toppen har aldrig groet i den socialdemokratiske have. Han
var enig i at retorikken nok skulle ændres en del, med de sidste
meningsmålinger i tankerne.
Det er altid rart at diskutere politik med andre gode
socialdemokrater, der er heldigvis stadig liv i bevægelsen! Men det gør ikke
noget hvis vi bliver lidt flere. Så lad os håbe at klare budskaber og denne
proces omkring 2032 kan rykke noget I og udenfor partiet.
Alt i alt en rigtig god dag!