søndag den 26. september 2010
Tale til S-kongres 2010
Kære kongres og kære Helle tak for en god beretning hvor du kommer ind på vigtigheden af - at satse på vores fælles fremtid via det vigtigste råmateriale vi har - nemlig vores børn og unge mennesker. Her kan man jo overhovedet ikke være uenig!
Derfor var det en meget barsk oplevelse i mandags - da jeg var til offentligt budgetmøde i Faxe kommune. Det barske bestod ikke i - at høre om alle de millioner som kommunen skulle spare - som konsekvens af nulvæksten og den førte skatte politik fra VKO side - selvom det i sig selv er slemt nok.
Nej det – det barske bestod i - var de mødre og fædre der var mødt op - som var dybt frustrerede over de massive besparelser - kommunen skulle foretage på børneinstitutionsområdet. Flere af forældrene - havde læst stakkevis af børnerapporter om normering osv. Andre havde dybt ondt ind i hjertet over - at vide at den pasning som deres barn ville få - langt fra lever op til de krav man stiller -for at ens barn skal få den rigtige ordentlige start i livet.
Min egen niece på 9 år kom forleden dag - og spurgte sin moster - om jeg ikke var inde i det der demokrati? Det måtte jeg jo svare ja til. Min niece havde brug for at vide - om man nu havde råd til at få lavet den nye cykelsti - som skal gå over til den nye skole der skal bygges. Hun kom med en udførlig tegning af hvor den skulle gå - for ellers skulle hendes nye skolekammerater over en meget farlig vej.
Nu er det næsten ikke sådan - at det er hendes moster der har siddet - og holdt en masse rødglødende politiske taler - imod den siddende regering - der er skyld i min niece’s bekymring. Nej - for hun har jo selv undervejs i sit korte liv - oplevet voldsomme nedskæringer - bl.a. med flere lukkedage og på et skåret timetal i skolen.
Det kan ikke være rigtigt - at vi som voksne - ikke længere er i stand til at sikre vores børn - en tryg og ordentlig start i livet. Når jeg oplever så alvorlige bekymringer hos forældre og børn - så fatter jeg ganske enkelte ikke - at man kan forsvare de skattelettelser man har givet - og at man oven i købet fortsætter med at give flere – det er simpelthen fremtids skadelig virksomhed - det er hul i hovedet!
Så kære socialdemokrater vi har den Fair Løsning - og vi vil en Fair Forandring - derfor skal vi vinde det kommende valg - så vi kan fjerne den berettigede bekymring forældrene, min niece og moster Jeannie har.
Tak for ordet
fredag den 24. september 2010
Eventyret om Lille Lars og Folket
Der var engang en velfærd der holdt så meget af sit folk, som en moder kan holde af sine børn. En dag, da velfærden ville gå ind i skoven for at hente skat kaldte den på folket og sagde: “Nu skal jeg ud i skoven, kære folket. Kan I nu passe godt på, at Lille Lars fra Græsted ikke kommer herind, mens jeg er borte, for ellers æder han jer med hud og hår. Den slemme fyr forstiller sig tit, men man kan altid kende ham på hans øl-stemme og det store underskud.” Folket lovede at tage sig i agt, og velfærden gik rolig sin vej.
Kort efter var der en, som bankede på døren og råbte: “Luk op, kære folk, her kommer jeres velfærd hjem med nogle rigtig gode skattelettelser til jer.” Men folket kunne høre på øl-stemmen og skattelettelserne, at det var Lille Lars. “Vi lukker ikke op,” råbte de, “du er slet ikke vores velfærd. For vores velfærd har en tryg fællesskabs stemme og din stemme er så egoistisk. Du er Lille Lars fra Græsted.”
Lille Lars gik da hen til Finansminister Claus Hjort og fik en masse nye skattelettelser, som han ville give til de rigeste i folket. Han gik nu igen hen og bankede på og råbte: “Luk op, kære folk - her er jeres velfærd - med noget godt til jer alle sammen.” Men folket så på det store underskud, som Lille Lars havde lagt op i vinduet, og råbte: “Nej, vi lukker ikke op. Vores trygge velfærd har ikke - et så stort underskud. Du er Lille Lars fra Græsted.”
Lille Lars løb da hen til Lene Espersen - som heldigvis ikke var på ferie og sagde: “Jeg har et stort underskud pga. finanskrisen, vil du ikke nok hjælpe mig med at lave en ”Genopretningspakke”. Lene Espersen hjalp Lille Lars mod at få fortsatte skattelettelser og halveret dagpenge, og så løb Lille Lars hen til Pia Kjærsgård og bad hende om at stemme for ”Genopretningspakken”.
Pia Kjærsgård, der tænkte, at Lille Lars ville narre en eller anden, sagde først truende nej, men da Lille Lars lovede hende, at fjerne suspenderingen af reguleringen på førtids/folkepension, mod at sænke børnechecken til familier med mange børn. Gik hun med. Sådan er menneskene. Noget for noget!
Nu gik den slemme Lille Lars for tredje gang hen til folket og bankede på. “Luk op, kære folk,” sagde han, “her er jeres velfærd med verdens bedste sygehuse til jer.” - “Vis os først dit budgetoversigt, så vi kan se, om det er sandt,” råbte folket. Lille Lars lagde ”Genopretningspakken” op i vinduet, og da de så, at regningen var betalt gik de hen og lukkede døren op. Men ak det var jo Lille Lars med nulvækst som ikke holder der kom ind. De blev forfærdelig bange for det fortsatte underskud og stigende arbejdsløshed. De prøvede på at klare sig så godt de kunne, nogle på dagpenge og nogle med børnecheck..
Socialdemokraterne og SF begyndte at samarbejde mod Lille Lars for de var ikke bange for ham, men de var bange for den stigende arbejdsløshed der ramte folket.
Men ak Lille Lars havde jo fået vedtaget sin ”Genopretningspakke” så folket havde bl.a. fået forkortet dagpengeperioden og nedsat børnecheck. – og på den måde åd Lille Lars folket. Men Socialdemokraterne og SF kunne han ikke finde for de havde lavet en ”Fair Forandring”.
Da Lille Lars nu havde fået sin sult stillet, sjokkede han af sted og lagde sig til at sove under et træ i Græsted.
Kort tid efter kom den trygge velfærd hjem. Døren stod på vid gab, der var mørkt og man kunne kun finde nedslidte skoler, lange ventelister og ingen vækst, skårene af velfærdens hjem lå strøet på gulvet. Velfærden gav sig til at søge efter sit folk, men de var jo intet steds at finde. Velfærden kaldte på dem, men ingen svarede. Velfærden råbte på sine opfinder/skaber nemlig socialdemokraterne, så var der endelig en tynd lille stemme, der sagde: “Helle og Jeg Villy er her med ”Fair Forandring” kære velfærd.” Helle og Villy fortalte nu, hvordan Lille Lars var kommet og havde spist folket for at betale regningen for finanskrisen som han påstod. Den stakkels velfærd gav sig til at græde, fordi den havde mistet sit folk.
Lidt efter gik velfærden udenfor, sammen med Helle og Villy. Da de kom ud til Græsted, fik de øje på Lille Lars, der lå og snorkede, så skattestoppet rystede. Velfærden så på ham fra alle sider og kunne se, at der var noget, der rørte sig inde i maven på ham. “Gode Gud,” tænkte velfærden, “skulle mit folk være levende endnu.” I en fart fik velfærden sendt Helle og Villy hjem for at hente saksen en ”Fair Løsning”. Derpå begyndte velfærden at klippe Lille Lars mave op med ”Fair Løsning”, efterhånden sprang hele folket spillevende ud. De havde ikke taget den mindste skade, for Lille Lars havde været så grådig, at han havde slugt dem hele. Der blev rigtignok glæde! De omfavnede deres trygge velfærd og hoppede rundt om den, og velfærden sagde til dem: “Gå hen og hent regeringens underskud fra de ufinansierede skattelettelser og læg dem i Lille Lars lommer i mens han ligger og sover.” Folket skyndte sig at slæbe underskuddet derhen - og puttede så meget de kunne få plads til, ned i Lille Lars lommer.
Da Lille Lars endelig havde fået udsovet, rejste han sig op, og da han var tørstig efter fadbamser ville han gå hen til den lokale parti kro for at få noget at drikke. Men da han begyndte at røre sig, tyngede underskuddet i lommerne så meget. Så han råbte:
“Av, mine knæ, de er rent af lave,
de værker og værker
som var de fyldt af økonomisk underskud,
og så er det dog kun folkets velfærds ben.”
Da han kom hen til parti kroen med fadbamser og nye skattelettelser, bøjede han sig ned for at samle en portion lettelser i selskabsskatten op, men ak underskuddet i lommerne tyngede ham så voldsomt, at han tabte ligevægten og styrtede på hovedet ned i EU’s konvergenskrav. Kravet tog livet af væksten og Lille Lars’s regering.
Folket, Socialdemokraterne og SF kom løbende og råbte højt: “Lille Lars tabte valget!” Så tog de hinanden i hånden og dansede glade rundt om folkets kro med plads til alle. En kro der kunne tilbyde vækst, balance i økonomien, renoverede skoler og en tryg fremtid med uddannelse til alle unge.
Se det var et rigtig eventyr med en lykkelig slutning.
SLUT
Skrevet til Kulturnatten i Faxe 2010
Etiketter:
Kampagner
torsdag den 2. september 2010
Dobbeltmoralsk Skatteminister
Hvad sker der lige for Skatteministeren når han udtaler: ”At S-toppen lægger et urimeligt pres på Skat for at få en hurtig afgørelse”. Det må virkelig være panik før lukketid og et klart forsøg på, at holde Helle Thornings skattesag i kog! Det er da klart at vi alle gerne så den skattesag afsluttet, så vi kunne tale politik igen. Så jeg håber også på en hurtig afgørelse fra SKAT.
Her er der ikke engang tale om personlige henvendelser til SKAT fra de involverede parter! hvilket i øvrigt ville være meget normalt, når man har en sag kørende hos det offentlige! Hvor mange har ikke ringet og rykket for f.eks. en byggetilladelse eller hvad med i tinglysningsagen! Det kan man så ikke ifølge Skatteministeren, hvis man er politiker og har en sag kørende hos en offentlig myndighed.
Så kære Skatteminister vil det sige, at når man er politiker bliver man behandlet dårligere, end hvis man ikke var! Og at en selv og ens politiske kollegaer ikke må ytre sig i pressen om en sag, der involverer en offentlig myndigheds afgørelse og som oven i købet i forvejen kører i offentligheden?
VKO har ellers så travlt med, at moralisere overfor svenskerne om deres mangel på ytringsfrihed! Så hvem sagde: ”Moral er godt - dobbeltmoral er dobbelt så godt”
Det er jo et klart tegn på, at Skatteministeren og hans regering trænger til at blive afløst af en ny regering, når man kommer med så desperate og dobbeltmoralske udtalelser.
Abonner på:
Opslag (Atom)