onsdag den 29. april 2015

Politisk beretning S Faxe kreds generalforsamlingen 28. april 2015


De seneste år i dansk politik har handlet om at få styr på økonomien. Der skulle ryddes op efter spekulation, grådighed, en løssluppen finanssektor og en temmelig uansvarlig borgerlig regering. Oprydningsarbejdet har krævet hårde prioriteringer og svære kompromisser. 

Vi socialdemokrater har i høj grad bidraget til vor del af arbejdet.

Krisen betød at vi mistede 200.000 arbejdspladser, og der skulle arbejdes for at skabe nye. Vi har været med til at skabe 40.000 nye arbejdspladser de sidste tre og et halvt år. Det er rigtigt godt. Både for den, der har fået et arbejde. Og for dansk økonomi.

Og det lysner. Der bliver skabt job. Væksttallene bliver justeret den rigtige vej. Optimismen breder sig lige så stille og roligt. Vi har nu råd til at tænke fremad. Vi står derfor med et afgørende valg lige om lidt:

I hvilken retning skal vores samfund udvikle sig i de kommende år? 
Vores velfærdssamfund skal til stadighed udvikles og forbedres. Vi er ikke i mål. Og verden omkring os forandres konstant.

Lad os kikke på de politiske tiltag som vi Socialdemokrater har været med til i regeringen i året der er gået:

Sundhed:

Et godt liv er også at have et godt helbred, derfor har regeringen lagt vægt på i Finansloven 15 at styrke den forbyggende indsats i alt er der afsat 6,5 mia. kr. til sundhed.

Herunder er også den nye psykiatrilov hvis formål er, at øge fokus på ligeværd, patientindflydelse, pårørende inddragelse, dialog og samarbejde i forbindelse med ophold og behandling på psykiatrisk afdeling. For at sikre, at anvendelse af tvang alene sker, når alle andre muligheder er udtømt. 
Der indføres en formåls bestemmelse der sætter fokus på selvbestemmelse, ligeværd og respekt for den enkelte. 
Der bliver pligt til at indhente forhånds tilkendegivelser fra patienten om hvordan de vil behandles, hvis tvang kommer på tale. Og der sættes en række skrappere krav for langvarige bælte fikseringer med det formål at halvere tvangen.

Beskæftigelsesområdet:
I løbet af 2013 og 2014 har mere end 51.000 mistet retten til dagpenge. Hvilket naturligvis giver den enkelte ledige en forøgede utryghed. 
I forsøg på at imødekomme den helt forfejlet dagpengereform som de borgerlige VKO med de Radikale fik gennemført. 
Er det lykkedes forhandlingsparterne ved Finansloven 15, at garantere et økonomisk sikkerhedsnet, for de tusinder af mennesker, der risikerer at falde ud af dagpengesystemet i den kommende tid. 
Altså en længere dæknings periode frem til at et nyt dagpengesystem kan træde i kraft. Dermed er alle, der falder ud af dagpengesystemet i løbet af 2015, sikret forsørgelse i 3 år.

Kontanthjælp:

Regeringen har lavet en reform af kontanthjælps systemet. Hvor reformen var rettet mod den enkelte og hvordan vedkommende kunne få mere styr på sit liv. Hvor den gensidige forsørgerpligt blev en del af reformen. 
Med finansloven for 2015 blev den gensidige forsørgerpligt for samlevende afskaffede. Ordningen var tænkt som en ligestilling af gifte og samlevende kontanthjælpsmodtagere, men sådan har det ikke været i virkeligheden. Modsat for gifte har ikke-gifte ingen juridisk forsørgerpligt over for deres sambo, og gifte har også den fordel, at de kan overføre ubenyttet personfradrag til ægtefællen. Med finanslovsaftalen for 2015 bliver der fremover ingen pligt til at forsørge sin samlevende. Det betyder, at man kan få kontanthjælp uanset hvor stor indtægt ens samlevende har.

Danske job på danske vilkår:

Med den endelige finanslovsaftale blev der afsat 120 mio. kr. yderligere i perioden 2015-2018 til styrket kontrol, bedre tilsyn og strammere regler på en række områder. 
Regeringen optrapper bl.a. indsatsen i forhold til at komme piratkørslen til livs. Det er helt uholdbart, at arbejdsgiverne udkonkurrer danske chauffører og vognmænd ved at dumpe løn- og arbejdsvilkår. 
Derfor bliver kontrollen styrket, og der stilles skrappere krav til, at udenlandske chauffører, som kører i Danmark, at de skal følge de danske overenskomstvilkår.

En forbedret beskæftigelsesindsats:

En reform hvor der kunne fint spares på unødig kontrol og bureaukrati til fordel for en styrket uddannelsesindsats. 
Der blev sikret bedre uddannelsesmuligheder for de ufaglærte, så flere kan tage en faglært uddannelse. 
A-kasserne fik i reformen en større rolle i beskæftigelsesindsatsen. De har et stort kendskab til det arbejdsmarked, som deres medlemmer er på - og kan derfor være mere målrettede end jobcentrene.

Fradrag fagforeningskontingent:

Loftet over fagforeningskontingent blev hævet til 6000 kr. Og Regeringen forventer at forhøjelse vil give 1,3 mio. fagforeningsmedlemmer en øget indkomst til rådighed.

Børn:

I børnene ligger vores fremtid, derfor er det vigtigt at de får en god start på livet. 
Med finansloven for 2015 fik vi afsat 1 mia.kr. ekstra over fire år til flere voksne i daginstitutionerne. 
Det bliver til mindst 600 flere voksne til børnene.Det vil give mere tid til det enkelte barn, og pædagogerne en mindre stresset hverdag. Kommunerne skal søge om midlerne og forpligte sig til at bruge dem på flere voksne.

En revision af lejeloven

Med ændringerne er der bl.a. nu en sikkerhed for, at huslejen fortsat er under offentlig kontrol frem til 1. januar 2020 i ejendomme, der er opført før 1992. Hvilket flere venstre folk ikke er enig i, de ønsker lejen sat fri i de private lejemål.

Lejerne får desuden en større beskyttelse mod urimelige regninger til istandsættelse ved fraflytning. Krav om nyistandsættelse ved fraflytning er afskaffet til fordel for en mere rimelig ”normalistandsættelse”. 
Desuden skal der nu holdes obligatoriske syn ved ind- og udflytning. Det medvirker til at forebygge urimelige ekstra-regninger.

Folkeskolen og reformen

I august 2014 blev folkeskolereformen sat i værk på alle landets folkeskoler. Reformen der både giver eleverne flere timer, nye måder at lære på og sætter mål for børnenes trivsel. 
Samtidig blev der sikrede mulighed for lokale arbejdstidsaftaler, flere kommuner benytter sig af dette.

Det er dog ikke alle steder at reformen er kommet lige godt fra start. Derfor vil evalueringer være nødvendige af reformen, dog skal den have chance over en længer periode.

Integration

Flere indvandrere i Danmark skal i arbejde. Flere skal have mulighed for at være en del af det arbejdende fællesskab. Det vil være vigtigt for den enkelte. Vigtigt for integrationen. Derfor bør indsatsen for at få indvandrere ind på arbejdsmarkedet styrkes. Regeringen har i foråret fremkommet med et jobrettet intregrationsprogram hvor hurtig i arbejde er et nøgleord kombineret med dansk undervisning.


Regeringen er fremkommet med vigtige forslag hvor der desværre nu er gået valgkamp i bl.a. kampen mod terror efter det grufulde terrorangreb i København. Regeringen har fremsat et bud på en terrorpakke, som skal målrette 970 millioner kroner til øget kamp mod terror. Her ligger bl.a. en styrkelse af politiet i 2015 på 130 millioner.

Indsats overfor Syrienskrigere hvor regeringen har fremlagt et forslag om, at stramme lovgivningen overfor Syrienkrigerne ved bl.a. mulighed for at tilbageholde personer, fratage dem deres pas og udstede et udrejseforbud eller inddrage en opholdstilladelse, hvor en overtrædelse vil kunne straffes med fængsel i op til 2 år.


Regeringen har ikke ligget på den lade siden mht. forbedring og udvikling af vores land og samfund på det år der er gået. Det er blevet til en kriminalitetspakke, Mediepolitisk aftale 2015-2018, Idrætspolitisk aftale, Indsats mod ISIL i Irak osv.

Fremtiden

Hvad fremtiden bringer lige om hjørnet er et Folketingsvalg! Og et valg der i høj grad lægger op til et opgør med vores velfærdssamfund selvom Løkke prøver at nedtone de forskellige vanvittige udtalelser der er kommet både fra dem selv men også deres gode venner fra DA og DI. For slet ikke at nævne nulvækst mantraet som er Løkkes store plan for Danmark.

Valget for os handler om at fortsat skabe et Danmark for folket. Og bekæmper et Danmark for de få! Med andre ord ”Det Danmark vi kender”.

Vi er her i kredsen godt i gang med at føre valgkamp, men alle gode kræfter skal af huse! Det her valg ligger ikke på den flade, der skal kæmpes. Vi skal have fat i vores kollager, den skuffede folkeskolekammerat – ja endda også folkeskolelæren. For slet ikke at nævne min kære far Hansen!

Vælgerne vil meget gerne snakke med os, og de virker noget mere positivt stemt end tidligere. Men vi er også nødt til at være ærlige, når det gælder den praktiske politik og de kompromisser vi har, måtte indgå i. Det har bestemt ikke været lige nemt, faktisk har det en gang i mellem føltes for svært, ja derfor nytter det at stå sammen, når vi arbejder for et bedre Danmark.

Politik i praksis er meget godt beskrevet af Willy Brandt som engang har sagt:

”I den praktiske politik må meget i stedet for med fuldt hjerte foretages med sammenbidte tænder. Man kunne også nævne andre legemsdele”


God valgkamp