Vi har de sidste år i den politiske debat, mødt et nyt
begreb - det såkaldte økonomiske råderum.
Det lyder jo enormt tiltalende når man sidestiller det med begrebet
økonomisk råderum i ens privat økonomi/budget.
I følge regeringen er der 37 mia. kroner som politikerne
frit kan anvende til hvad de lyster. Regeringen ønsker at bruge en del af det til
skattelettelser.
Lad os lige dvæle lidt ved hvad et økonomisk råderum rent
faktisk består af. Det er sådan, at der frem til 2025 vil være et økonomisk
råderum på 37 mia. kroner, men vel og mærke under den forudsætning - at det
kræver nulvækst i det offentlige forbrug frem til 2025.
Men hvad er det nu der rent faktisk vil ske med den
befolkningsmæssige udvikling? - der vil nemlig blive flere ældre og børn - og dermed
flere brugere af den offentlige service. Det i sig selv vil betyde at der skal
bruges flere penge på de offentlige udgifter uændret pr. bruger. F.eks fordi - at
flere børn vil betyder, at udgifterne til vuggestuer, børnehaver, skoler mv stiger.
Ved en nulvækst vil det derfor betyde et lavere
serviceniveau pr bruger.
Hvis det offentlige forbrug skal følge med den demografiske
udvikling, skal der bruges 25 mia. kroner frem mod 2025.
25 mia. kroner fra råderummet på 37 mia kroner giver 12 mia
kroner i rest.
Nu er det heldigvis sådan at vi bliver rigere og rigere i
Danmark. Det har så også den konsekvens, at vi forventer - at den offentlige
service og dens tilbud følger med velstanden. Vi forventer at få den nyeste
medicin der kan forøge vores chancer for helbredelse - og de nyeste
behandlingstilbud. Vi forventer at vores børn undervises i - og med den nyeste
teknologi i skolerne.
Hvis man mener at den offentlige sektor skal følge med den
generelle velstandsforbedring i samfundet, vil det koste i omegnen af 17 mia.
kroner oveni de 25 mia kroner. Så der skal bruges ca 42 mia. kroner frem mod
2025.
Jamen hov - det rækker det økonomiske råderum på de 37 mia
kroner jo ikke til. Altså hvis råderummet også skal gå til skattelettelser, bliver
det under alle omstændigheder på bekostning af de offentlige tilbud, altså en
udhulning af vores fælles folkeskole, sygehuse plejehjem osv.
Jamen der er jo mulighed for i den offentlige sektor, at
kunne gøre det samme bare billigere eller bedre.
Tja bum bum vi kan hurtig blive enig om, også i vores
kommune, at de lavt hængende frugter er plukket for flere år siden. Og det er
stadig ikke lykkedes nogen regeringer, at skaffe en effektivisering i nærheden
af bare de 42 mia kroner - og så oveni dette - også at kunne give skattelettelser.
Nu bliver min artikel måske lidt langhåret.
Men lad os lige endnu engang dvæle ved hvordan begrebet
økonomisk råderum - og beregningen deraf fremkommer. Jamen siger regeringen - vi
skaffer da bare et meget større råderum ved de forslået (kun forslået, ikke
noget indhold endnu) arbejdsmarkedsreformer - hvorved vi udvider udbuddet af
arbejdskraft , og vupti har vi mindst 15 mia. kroner ekstra. Det sker såment i
Finanministerts hypotetiske regne model. En model der bygger på forsimplet
antagelser om, at øget udbud af arbejdskraft føre til en tilsvarende forøgelse
af beskæftigelsen i løbet af 4-7 år. Altså pif paf puf så forsvinder
arbejdsløsheden altid af sig selv.
Det er klart at når man bruger sådan en hokus pokus model der
får udgifterne til kontanthjælp og dagpenge til at forsvinde i takt med at
beskæftigelsen stiger - og man fastholder nulvækst af det offentlige forbrug.
Så vil overskuddet på de offentlige finanser stige.
Men hov igen, hvordan er det lige med overskuddet på de
offentlige finanser, det er i virkeligheden et underskud. Jamen så er det jo
Matador penge der spilles med fra Regeringen og Finansminsteriets regnemodel.
Så uanset hvordan man vender og drejer (manipulere med
modellerne) har vi ikke et økonomisk råderum på 37 mia kroner som frit kan
bruges. Så giver man skattelettelser og lign. vill det være på bekostning af
den offentlige velfærd.
Det økonomiske råderums begreb kan derfor snildt beskrives af
et velkendt citatet (som også bruges i serien Matador - om Albert Arnesens og
Damernes Magasins krak):
”Det giver en stakket varme at pisse i bukserne”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.