Politisk beretning kredsgeneralforsamlingen 9. april 2014

Da Socialdemokraterne i oktober 2011 sammen med SF og Det radikale Venstre dannede en centrum-venstre regering var det slut på 10 år med VKO og første gang i 40 år, at det lykkedes at vælte en borgerlig regering ved et folketingsvalg. Men det borgerlige økonomiske flertal var stadig intakt med de Radikale og samtidigt fik vi ikke mandat til i befolkningen, at dreje Danmark i en mere solidarisk retning. Begge partier S og SF gik tilbage ved valget hvilket vi aldrig rigtig fik gjort klart overfor vælgerne. Vælgerne have forkastet de planer vi gik til valg på, og vejen var derfor brolagt med svære forlig i forbindelse med regeringsdannelsen.

Siden regeringsdannelsen har S som en del af regeringen både før og efter SF dag for dag været med til, at skabe forandringer og forbedringer. S har bidraget til at sikre resultater og en ny retning for Danmark og danskerne. Ikke bare her og nu - men også på langt sigt. Som en del af en mindretalsregering som bestod af tre partier nu to har der også været elementer, som ikke er groet i vores have. Det er uundgåeligt.

Hvad har regeringen så opnået på det år der nu er gået?

En større social ansvarlighed
Regeringen har fremlagt 2020 mål for børn og voksne der starter eller lever på kanten af samfundet. Mål der har til hensigt at medvirke til at bryde den negative sociale arv og forhindre, at mennesker marginaliseres.

Der opstilles mål for uddannelsesniveauet blandt udsatte børn og unge, ligesom der sættes mål for at nedbringe kriminaliteten, sikre kontinuiteten i anbringelserne og den tidlige indsats. Der opstilles også mål for nogle af de voksne, der lever på samfundets kant - nemlig hjemløse, misbrugere og ofre for vold i nære relationer. Allerede nu er der sat 280 millioner kroner af i de kommende år til at forebygge sociale problemer hos børn og unge.

En fattigdomsgrænse der skal sikre mere lighed
Regeringen nedsatte derfor tilbage i 2012 et udvalg, der skulle belyse forskellige metoder til at opgøre fattigdom og udarbejde forslag til en officiel definition af fattigdom eller en fattigdomsgrænse i Danmark. På baggrund af deres arbejde blev der i sommeren 2013 fastlagt en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. En person i Danmark vil være fattig, hvis han eller hun i tre år har haft en disponibel indkomst på under 103.200 kroner om året.

Fattigdommen har rigtig mange konsekvenser, som især går ud over børnene. Hvad enten den økonomiske fattigdom f.eks. betyder, at man bliver sat ud af sin bolig eller ikke kan gå til de samme fritidsaktiviteter som vennerne. Der skal særlig fokus på, at de dårlige levevilkår ikke følger dem resten af deres liv. Mere lighed bidrager til social ro og stabilitet – også derfor er lighed så afgørende.

Mere hjælp til de svageste ældre
De ældre med mest behov for hjælp blev et afgørende tema i forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 2014. Med den endelige aftale blev der sikret et løft af ældreplejen på 1 mia. kr. årligt. Det er en væsentlig forbedring allerede fra i år. 

De afsatte penge fordeles efter ansøgning fra den enkelte kommune med afsæt i de konkrete forbedringer, som kommunen vil sætte i værk for de ældre. Som udgangspunkt lægges der op til, at pengene bruges i tråd med anbefalingerne fra Hjemmehjælpskommissionen. Det handler om en hjælp, der betyder, at de ældre i højere grad kan klare sig selv, en sammenhæng i plejen og en styrket indsats overfor ensomhed.

Timeplan sikres ved ekstra beskatning af Nordsøolien
Regeringen indgik en bred politisk aftale om en Togfond, der vil sikre, at der i de kommende år vil blive investeret milliarder af kroner til hurtigere og bedre tog i hele Danmark. Aftalen betyder at der så kommer en rejsetid på én time mellem landets store byer. 

Jernbanenettet elektrificeres og de forurenende dieseltog skal udskiftes med lynhurtige elektriske tog. Planen finansieres ved en mere fair beskatning af olien i Nordsøen. Konkret ved at en række olieselskaber i Nordsøen får hævet deres skat, så de fremover skal betale det samme som de tre store selskaber i Dansk Undergrunds Consortium (DUC). Det sikrer i alt 28,5 mia. kr. til Togfonden til gavn for den kollektive trafik i Danmark.

Et sundhedsvæsen hvor alle er stillet lige
Et helt afgørende tiltag har været ligestillingen mellem psykiske og fysiske sygdomme, når det gælder udrednings- og behandlingsgarantien. Ved aftalen om regionernes økonomi for 2014 blev det konkretiseret, så en udredningsgaranti på en måned indføres løbende fra 1. september 2014.

For S har det altid været afgørende, at alle patienter får den samme gode behandling, uanset om de lider af åbent benbrud eller har et knækket sind. Det er forudsætningen for et retfærdigt sundhedsvæsen.

Ingen syge skal stå uden forsørgelse

Det lykkedes regeringen ved et bredt forlig at få ophævet varighedsbegrænsningen på sygedagpenge, der betyder, at nogle syge står helt uden forsørgelsesgrundlag, når deres sygedagpenge ophører efter 12 måneder.

Konkret betyder aftalen, at personer, der har modtaget sygedagpenge i en periode på fem måneder – og som derefter ikke kan forlænges efter en af de gældende forlængelsesregler – overgår til et job afklaringsforløb, hvor de vil modtage et beløb på kontanthjælpsniveau. Denne nye ydelse kan den syge være på, så længe vedkommende er syg og stadig har et perspektiv om tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Ydelsen er desuden hverken afhængig af formue eller ægtefælle.

I det oplæg, som regeringen havde lagt frem, skulle syge have vurderet deres sag efter seks måneder. Det havde selvfølgelig været bedre, og det endelig resultat afspejler netop kompromiset pris. Det er med aftalen lykkes at få de borgerlige til at gå med til at afskaffe varighedsbegrænsningen, hvilket ellers ikke lå i kortene. 

De danske børn får en bedre folkeskole
Folkeskolen har i de foregående ti år med VKO været udsat for bureaukrati og mere paratviden, som var retningen, og skolen fokuserede ensidigt på det boglige. Alt for mange elever blev tabt og fik ikke de kundskaber, der skal til for at klare en ungdomsuddannelse. Tre til fire elever i hver klasse har forladt folkeskolen uden de nødvendige kundskaber til at kunne tage en uddannelse videre i livet. Det er helt forkert.

Det skal nu vendes med en aftale om folkeskolen med nye undervisningsformer, varierede aktiviteter, bevægelse og lektiehjælp. Det er helt centralt, at pædagoger og andre faggrupper får en plads i den nye folkeskole, og at der er afsat tid til både flere timer i fagene og tid til andre aktiviteter, som skal understøtte både læring og trivsel. I aftalen er der også mulighed for to voksne i klassen, færre og enklere mål og kompetenceløft til lærere og ledere. Gennemførselen af aftalen vil være forskellige fra kommune til kommune afhængigt af hvor mange af reformens elementer, man allerede har i dag. Det vigtige her er at dialogen med de involverede parter forgå i et tæt og respektfuld forhold.


Dette var nogle af de centrale ting som regeringen har opnået på det år der er gået. De har også været aktive med en naturfond, affaldsbehandling, et bedre landbrug, bedre regulering af bankerne, Handicappedes rettigheder og en erhvervsskolereform.

Fremtiden 

Man må sige at regeringen på et år har nået meget. Desværre er vi stadig ramt af den internationale økonomiske krise med mangel på efterspørgsel. Især i Danmark holder den private husholdning godt på pengene og bruger i den økonomiske situation alt for lidt. I stedet spares der op hvorfor mon?

Jeg tror det handler om utryghed - frygten for arbejdsløshed med et dagpengesystem hvor alt for mange falder igennem. Alene i 2013 faldt 34.000 mennesker ud af dagpengesystemet. Det gjorde de ikke fordi de var dovne, men fordi der intet job er at få. Udfordringen for regeringen er, at der mangler arbejdspladser og samtidigt kvalificeret arbejdskraft. Alene om 6 år mangler vi 25.000 faglærte i det her land. Samtidigt med at ufaglærte vil få svære og svære ved at finde job. Vækst og produktivitet handler derfor om andet og mere end lavere løn, lavere skat og mindre offentlig sektor. Det handler også om hele tiden - at opkvalificere arbejdsstyrken.

Her er jeg trods alt sikker på, at regeringen er langt bedre til at udføre det job end højre fløjen. Lars Løkke vil jo have nulvækst i den offentlige sektor og i sin panik for at skrabe ekstra penge sammen, vil han spare på indsatsen over for de ledige.

Det bliver interessant at se, det udspil Mette Frederiksen kommer med på beskæftigelsesområdet.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi i S har haft en nogle turbulente dage. Og jo de var nødvendige. Vi har brug for at få defineret - den røde tråd i S politikken.

Det jeg som kandidat savner, er muligheden for en bedre forståelse af regeringens politik og de kompromiser vi nødtvungne må indgå i. For hvis jeg skal formidle politikken videre, har jeg brug for en grundig debat og forklaring fra S folk - der har indgået politikken.

Jeg er normalt ikke konfliktsky men jeg må meget nødtvungen erkende, at vi er i en situation lige nu hvor vi er nød til at rykke sammen, bakke hinanden op og kæmpe for vores politik. Hvis ikke er vi godt på vej til at overlade magten til højrefløjen, og det bringer os på ingen måde tættere på vores socialdemokratiske mål.