Viser opslag med etiketten SR regeringen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten SR regeringen. Vis alle opslag

lørdag den 12. april 2014

Politisk beretning kredsgeneralforsamlingen 9. april 2014


Da Socialdemokraterne i oktober 2011 sammen med SF og Det radikale Venstre dannede en centrum-venstre regering var det slut på 10 år med VKO og første gang i 40 år, at det lykkedes at vælte en borgerlig regering ved et folketingsvalg. Men det borgerlige økonomiske flertal var stadig intakt med de Radikale og samtidigt fik vi ikke mandat til i befolkningen, at dreje Danmark i en mere solidarisk retning. Begge partier S og SF gik tilbage ved valget hvilket vi aldrig rigtig fik gjort klart overfor vælgerne. Vælgerne have forkastet de planer vi gik til valg på, og vejen var derfor brolagt med svære forlig i forbindelse med regeringsdannelsen.

Siden regeringsdannelsen har S som en del af regeringen både før og efter SF dag for dag været med til, at skabe forandringer og forbedringer. S har bidraget til at sikre resultater og en ny retning for Danmark og danskerne. Ikke bare her og nu - men også på langt sigt. Som en del af en mindretalsregering som bestod af tre partier nu to har der også været elementer, som ikke er groet i vores have. Det er uundgåeligt.


Hvad har regeringen så opnået på det år der nu er gået?

En større social ansvarlighed
Regeringen har fremlagt 2020 mål for børn og voksne der starter eller lever på kanten af samfundet. Mål der har til hensigt at medvirke til at bryde den negative sociale arv og forhindre, at mennesker marginaliseres.

Der opstilles mål for uddannelsesniveauet blandt udsatte børn og unge, ligesom der sættes mål for at nedbringe kriminaliteten, sikre kontinuiteten i anbringelserne og den tidlige indsats. Der opstilles også mål for nogle af de voksne, der lever på samfundets kant - nemlig hjemløse, misbrugere og ofre for vold i nære relationer. Allerede nu er der sat 280 millioner kroner af i de kommende år til at forebygge sociale problemer hos børn og unge.

En fattigdomsgrænse der skal sikre mere lighed
Regeringen nedsatte derfor tilbage i 2012 et udvalg, der skulle belyse forskellige metoder til at opgøre fattigdom og udarbejde forslag til en officiel definition af fattigdom eller en fattigdomsgrænse i Danmark. På baggrund af deres arbejde blev der i sommeren 2013 fastlagt en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. En person i Danmark vil være fattig, hvis han eller hun i tre år har haft en disponibel indkomst på under 103.200 kroner om året.

Fattigdommen har rigtig mange konsekvenser, som især går ud over børnene. Hvad enten den økonomiske fattigdom f.eks. betyder, at man bliver sat ud af sin bolig eller ikke kan gå til de samme fritidsaktiviteter som vennerne. Der skal særlig fokus på, at de dårlige levevilkår ikke følger dem resten af deres liv. Mere lighed bidrager til social ro og stabilitet – også derfor er lighed så afgørende.

Mere hjælp til de svageste ældre
De ældre med mest behov for hjælp blev et afgørende tema i forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 2014. Med den endelige aftale blev der sikret et løft af ældreplejen på 1 mia. kr. årligt. Det er en væsentlig forbedring allerede fra i år. 

De afsatte penge fordeles efter ansøgning fra den enkelte kommune med afsæt i de konkrete forbedringer, som kommunen vil sætte i værk for de ældre. Som udgangspunkt lægges der op til, at pengene bruges i tråd med anbefalingerne fra Hjemmehjælpskommissionen. Det handler om en hjælp, der betyder, at de ældre i højere grad kan klare sig selv, en sammenhæng i plejen og en styrket indsats overfor ensomhed.

Timeplan sikres ved ekstra beskatning af Nordsøolien
Regeringen indgik en bred politisk aftale om en Togfond, der vil sikre, at der i de kommende år vil blive investeret milliarder af kroner til hurtigere og bedre tog i hele Danmark. Aftalen betyder at der så kommer en rejsetid på én time mellem landets store byer. 

Jernbanenettet elektrificeres og de forurenende dieseltog skal udskiftes med lynhurtige elektriske tog. Planen finansieres ved en mere fair beskatning af olien i Nordsøen. Konkret ved at en række olieselskaber i Nordsøen får hævet deres skat, så de fremover skal betale det samme som de tre store selskaber i Dansk Undergrunds Consortium (DUC). Det sikrer i alt 28,5 mia. kr. til Togfonden til gavn for den kollektive trafik i Danmark.

Et sundhedsvæsen hvor alle er stillet lige
Et helt afgørende tiltag har været ligestillingen mellem psykiske og fysiske sygdomme, når det gælder udrednings- og behandlingsgarantien. Ved aftalen om regionernes økonomi for 2014 blev det konkretiseret, så en udredningsgaranti på en måned indføres løbende fra 1. september 2014.

For S har det altid været afgørende, at alle patienter får den samme gode behandling, uanset om de lider af åbent benbrud eller har et knækket sind. Det er forudsætningen for et retfærdigt sundhedsvæsen.

Ingen syge skal stå uden forsørgelse
Det lykkedes regeringen ved et bredt forlig at få ophævet varighedsbegrænsningen på sygedagpenge, der betyder, at nogle syge står helt uden forsørgelsesgrundlag, når deres sygedagpenge ophører efter 12 måneder.

Konkret betyder aftalen, at personer, der har modtaget sygedagpenge i en periode på fem måneder – og som derefter ikke kan forlænges efter en af de gældende forlængelsesregler – overgår til et job afklaringsforløb, hvor de vil modtage et beløb på kontanthjælpsniveau. Denne nye ydelse kan den syge være på, så længe vedkommende er syg og stadig har et perspektiv om tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Ydelsen er desuden hverken afhængig af formue eller ægtefælle.

I det oplæg, som regeringen havde lagt frem, skulle syge have vurderet deres sag efter seks måneder. Det havde selvfølgelig været bedre, og det endelig resultat afspejler netop kompromiset pris. Det er med aftalen lykkes at få de borgerlige til at gå med til at afskaffe varighedsbegrænsningen, hvilket ellers ikke lå i kortene. 

De danske børn får en bedre folkeskole
Folkeskolen har i de foregående ti år med VKO været udsat for bureaukrati og mere paratviden, som var retningen, og skolen fokuserede ensidigt på det boglige. Alt for mange elever blev tabt og fik ikke de kundskaber, der skal til for at klare en ungdomsuddannelse. Tre til fire elever i hver klasse har forladt folkeskolen uden de nødvendige kundskaber til at kunne tage en uddannelse videre i livet. Det er helt forkert.

Det skal nu vendes med en aftale om folkeskolen med nye undervisningsformer, varierede aktiviteter, bevægelse og lektiehjælp. Det er helt centralt, at pædagoger og andre faggrupper får en plads i den nye folkeskole, og at der er afsat tid til både flere timer i fagene og tid til andre aktiviteter, som skal understøtte både læring og trivsel. I aftalen er der også mulighed for to voksne i klassen, færre og enklere mål og kompetenceløft til lærere og ledere. Gennemførselen af aftalen vil være forskellige fra kommune til kommune afhængigt af hvor mange af reformens elementer, man allerede har i dag. Det vigtige her er at dialogen med de involverede parter forgå i et tæt og respektfuld forhold.


Dette var nogle af de centrale ting som regeringen har opnået på det år der er gået. De har også været aktive med en naturfond, affaldsbehandling, et bedre landbrug, bedre regulering af bankerne, Handicappedes rettigheder og en erhvervsskolereform.

Fremtiden 
Man må sige at regeringen på et år har nået meget. Desværre er vi stadig ramt af den internationale økonomiske krise med mangel på efterspørgsel. Især i Danmark holder den private husholdning godt på pengene og bruger i den økonomiske situation alt for lidt. I stedet spares der op hvorfor mon?

Jeg tror det handler om utryghed - frygten for arbejdsløshed med et dagpengesystem hvor alt for mange falder igennem. Alene i 2013 faldt 34.000 mennesker ud af dagpengesystemet. Det gjorde de ikke fordi de var dovne, men fordi der intet job er at få. Udfordringen for regeringen er, at der mangler arbejdspladser og samtidigt kvalificeret arbejdskraft. Alene om 6 år mangler vi 25.000 faglærte i det her land. Samtidigt med at ufaglærte vil få svære og svære ved at finde job. Vækst og produktivitet handler derfor om andet og mere end lavere løn, lavere skat og mindre offentlig sektor. Det handler også om hele tiden - at opkvalificere arbejdsstyrken.

Her er jeg trods alt sikker på, at regeringen er langt bedre til at udføre det job end højre fløjen. Lars Løkke vil jo have nulvækst i den offentlige sektor og i sin panik for at skrabe ekstra penge sammen, vil han spare på indsatsen over for de ledige.

Det bliver interessant at se, det udspil Mette Frederiksen kommer med på beskæftigelsesområdet.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi i S har haft en nogle turbulente dage. Og jo de var nødvendige. Vi har brug for at få defineret - den røde tråd i S politikken.

Det jeg som kandidat savner, er muligheden for en bedre forståelse af regeringens politik og de kompromiser vi nødtvungne må indgå i. For hvis jeg skal formidle politikken videre, har jeg brug for en grundig debat og forklaring fra S folk - der har indgået politikken.

Jeg er normalt ikke konfliktsky men jeg må meget nødtvungen erkende, at vi er i en situation lige nu hvor vi er nød til at rykke sammen, bakke hinanden op og kæmpe for vores politik. Hvis ikke er vi godt på vej til at overlade magten til højrefløjen, og det bringer os på ingen måde tættere på vores socialdemokratiske mål.

torsdag den 13. marts 2014

Regeringens projekt!


Politik er at ville. Politik er at turde. Politik er hele tiden at have modet til, at ville forandre, udvikle og forbedre vores samfund.


Politik er for mig også et middel til, at opnå et bedre samfund som jeg med stolthed - kan give videre til de næste generationer!

Efter 10 år med Anders Fogh og Lars Løkke stod vi med et kæmpe underskud på de offentlige budgetter, og over 200.000 job i den private sektor var tabt. Der skulle skabes et nyt flertal der turde satse på, at skabe flere arbejdspladser - og får alle med.

SF og S havde store forventninger til valget i 2011 hvor vi håbede på, at få et folkeligt mandat - der kunne dreje Danmark i en mere solidarisk og bæredygtig retning.
Som alle nu ved i dag gik det desværre ikke sådan – tværtimod gik S og SF tilbage. Og det blå flertal var intakt. Hvilket vi aldrig fik forklaret - tydeligt til danskerne. Det betød med andre ord, at de politiske planer vi gik til valg på, var der ikke politisk opbakning til i befolkningen.

Men ved at indgå i et Regeringssamarbejde med de Radikale lykkedes det, at komme af med Lars Løkke og Pia Kjærsgaard.

Nu er det så her - at nogle vil spørge sig selv i bagklogskabens ulidelig klare lys, om vi skulle have valgt en periode mere i opposition?

Lad os lige liste nogle af de ting op – som denne regering har opnået:

  • Først og fremmest blev der skabt arbejdspladser – i en svær økonomisk tid.
  • Der er blevet investeret massivt i uddannelse. Området har fået tilført over 6 mia. kr.
  • De afskaffede fattigdomsydelserne og loftet over kontanthjælpen.
  • Der er sørget for mere lighed i sundhed. Og ikke mindst et løft af psykiatrien.
  • Der er flyttet 28 mia. kr. fra udenlandske olieselskaber i Nordsøen - til kollektiv trafik.
  • En ambitiøs klimaplan hvor målet er – at reducere CO2-udslippet med 40 % i 2020.

Resultater som med sikkerhed - ikke var blevet gennemført med Lars Løkke som statsminister.

Jamen så er alt jo godt – eller!

Jeg er ked af den forslæbende tilgang regeringen har til bl.a. dagpengespørgsmålet – det er familien og ikke kun den ledige der bliver hårdt ramt – så oven i købet i en voldsom krisetid.

Jeg forstår også godt dem som til tider har haft svært ved at se - den overordnede retning i regeringens projekt. For hvordan kan en centrum-venstre regering selv foreslå lettelser af selskabsskatten - samtidig med at man siger, at alle skal holde for i en krisetid.

Folk forstår jo godt, at vi i en svær tid - må stramme livremmen ind. Men når man så samtidig hælder penge tilbage i lommerne på de rigeste her i landet, så begynder folk at tvivle - og miste tiltroen til projektet. Og det på trods af, at de fleste på arbejdsmarkedet har fået en gevinst.

Det er desværre heller ikke lykkedes endnu – at få alle med. Uligheden er stadig stigende - dog er det en langt mindre stigningsgrad - end under VKO. Jeg har dog en forventning om – med de udmeldinger regeringen er kommet med – vil det kommende regerings arbejde netop tage fat på disse skævheder, og få stoppet den stigende ulighed.

Så for at der ikke skal være nogen tvivl. Begrebet nødvendighedens politik findes ikke. Politik handler altid om valg, prioriteringer og ideologi. Folk skal kunne se og høre rimeligheden - i den førte politik.

Regeringen består nu af to forskellige partier – og ja der er forskel på de to partier – selvom det er svært at se og høre. Læren må derfor være af de 2½ år i regering, at S skal være langt mere klar i mæle, og turde sige tingene som de er – når svære kompromiser skal indgås. Og jeg røber ikke for meget når jeg siger, at baglandet er mere end klar – når der skal diskuteres politiske tiltag og beslutninger fra regeringen! Baglandet hjælper gerne på vej i forståelsen af politikken, det kræver derfor en bedre dialog med os - der skal formidle regeringens politik.

Jeg vil derfor slutte af med, at citere vores gode afdøde ven - Svend Auken:


”I Socialdemokratiet har vi besluttet, at vi kan lide de radikale. Men vi vil ikke offentliggøre stemmetallene”