tirsdag den 26. januar 2010
Det er en ”ommer” Post Danmark!
Hvor er det ærgerligt at jeg må konstatere, at yderligere 260 mennesker i vores område mister deres arbejdsplads på postcenteret i Ringsted. Hovedparten af dem der mister deres job kommer fra 3F, hvor man det sidste år har set en galoperende udvikling i arbejdsløsheden!
Det som undre mig ved denne beslutning er, at man vælger at flytte centret ind til København som fremover så skal være det eneste fordelingssted for post på Sjælland. Det virker tåbeligt at man hellere vil køre dobbelt så meget, frem for at lade centeret ligge midt på Sjælland. Når man så oven i købet ved, at københavnerne er dødtrætte af den stigende trafik i deres by og netop derfor vil indføre skærpet krav i forhold til lastbiltrafikken.
For slet ikke at tale om de miljø konsekvenser denne øgede kørsel vil få og så oven i købet af en statsinstitution, som er stik imod det vi som politikker ønsker mht. CO2 reduktion.
Set med mine øjne, er dette en beslutning der generer flest mulige nemlig Københavnerne, 3F’erne og miljøet. Derfor mener jeg, det må det være en ”ommer” fra Post Danmark side af.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.