Af Jeannie Thorving Hansen Lejer og formand i Købmandsgården
Haslev - samt Næstformand i HAB Organisationsbestyrelse
Allerede nu mærker vi et stærkt forøget pres på vores
lejeboliger i Haslev Almene Boligselskab. Dels via den kommunale anvisningsret
- og dels via vores ventelister! Det sidste kommer sig af, at vi har et lokalt ejendoms kontor i Haslev, hvor der åbenbart er nogen, der siger, at alle
flygtninge skal henvende sig!
Det er bl.a. denne
bekymring Mette Frederiksen har nævnt, når det kommer til fordelingen af
flygtninge kommunalt! Hun er bekymret for, at hvis vi ikke griber det
anderledes an med vores flygtninge - og lader den Almene boligsektor alene bære
huslyet. Får vi igen skabt parallelsamfund og ghettodannelser! For det er så nemt, at være
solidarisk og ikke tage hensyn til bekymringen, når det er andre end en selv,
der skal levere huslyet! Det
handler om, at de almene boliger kan og vil ikke en gang til ende i ghetto
lignende problemer. Sammensætningen af lejere skal passe til bebyggelsen også i
opgangene, hvis bestyrelserne skal kunne inddrage og skabe rum for alle
beboerne!
Det gælder også her i Faxe kommune, man må fordele
flygtninge ud på hele kommunen - og ikke bare i lejeboliger i Haslev!
Dette her
er et fælles politisk ansvar, som skal løses i en værdig tone og i fællesskab
med alle borgere og ikke fortsættes ad en vej, hvor vi på forhånd ved fra de
tidligere flygtninge strømme, at det meget nemt kan ende i ghettodannelse og
parallelsamfund, hvis vi gør som vi plejer!
For slet ikke at nævne de sociale
problemer og den misbilligelse det har medført overfor flere generationer af
flygtninge/indvandre!
En stor del i de almene boliger er i forvejen udsatte
mennesker, der ikke har den samme rummelighed. Med andre ord - mennesker der i
forvejen kan være presset! Det er man nød til at tage hensyn til.
Vi har i dag
en god erfaring med hvad vi kan klare i lejersammensætning, uden at det giver
for stor uro og for mange problemer.
Derfor giver det pres vi ser nu på lejeområdet os grund til
bekymring! Derfor er det kun ret og rimeligt, at opkøbe ledige huse i
villakvarterene således, at man får bredt det fælles ansvar ud, så vi får en
jævn og bedre fordeling i kommunen - både på leje og privat niveau! For det har
jo allerede vist sig, at netop løsningen med inddragelse af privat husly/køb af
hus giver en hurtig og bedre integration! Og hvad der er meget væsentligt en
større inddragelse og accept fra lokalbefolkningen!
Jeg har derfor en
forventning om, at mine kommunal politiker ikke bare nøjes med at »tørre« det
af på de almennyttige Boligselskaber, men vil indgå i en dialog med os, hvor de
respekterer den sammenhængs kraft, der er nødvendig for at sikre en ordentlig
rummelighed for alle - herunder flygtninge! Med respekt for beboer sammensætningen der giver os i bestyrelserne mulighed for, at inddrage vores nye flygtninge beboere på en god og værdig måde!
Købmandsgården i Haslev |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.