Pressemeddelse: Den berømte dråbe med S lokalt

Efter 33 års medlemskab og efter at have været både folketingskandidat, amtsrådskandidat, byrådskandidat  og besiddet andre tillidsposter for Socialdemokratiet først i Haslev kommune og senere Faxe kommune, melder jeg mig nu ud af Socialdemokratiet. 

Det gør jeg, da partiet lokalt ikke formår at være deres opgave voksen.

Socialdemokratiet i Faxe Kommune har udspillet sin rolle, fordi de ledende figurer i den socialdemokratiske byrådsgruppe tilsyneladende ikke ønsker at samarbejde med nogen. 

For dem er samarbejde ensbetydende med, at andre skal underkaste sig og danse efter deres pibe, og når de nu heller hverken kan eller vil samarbejde med de mangeårige gode samarbejdspartnere SF og Ø, der ubetinget har støttet Socialdemokratiet i Faxe Kommune uden at forlange andet end almindelig pli til gengæld, så er det i mine øjne pinagtigt. Dette blev derfor den berømte dråbe for mig!

De seneste mange år har de interne magtkampe og enkeltindividers stræben efter personlig magt i Socialdemokratiet i Faxe Kommune fyldt mere, end de politiske ambitioner og ønsker om at udvikle Faxe kommune. 

I virkeligheden startede det for mange år siden, men nu er jeg en af de få som har været længe nok i partiet til at kunne huske historien.    

Der er stadig mennesker, som ikke er i stand til at stå op for sig selv, og så er det netop vores ansvar at kæmpe for dem, som i et eller andet omfang har behov for samfundets hjælp.

I dag er 17% usikre på, om velfærdssamfundet vil være der, når der er brug for det til at bakke den enkelte op. Det er tankevækkende, men desværre ikke overraskende.

Min grundliggende holdning er, at alle menneskeliv er lige meget værd, men jeg har erfaret, at det desværre ikke er et menneskesyn, de ledende lokale socialdemokrater deler.

Jeg er internt blevet omtalt som ”en skide førtidspensionist” (efter en alvorlig arbejdsulykke!) og det afslører en del om, hvordan de ser på alle, der af den ene eller anden grund er ude af stand til at arbejde, hvor end vi gerne ville. Mit held er, at jeg gennem alle årene har haft og har overskuddet til at engagere mig, det er ikke alle forundt.

Det er vigtigt for mig, at vi først og fremmest er mennesker, og at vi møder hinanden som individer.

Jeg har hele tiden ment, at vi skal gøre det rigtige fra starten for dem, som har brug for hjælp. Det er det bedste for os alle, hvis vi under de mennesker hjælpen og investerer i dem. Men de svageste har intet talerør hos Socialdemokratiet lokalt i Faxe Kommune.

Jeg ønsker, at Faxe Kommune bliver organiseret med en fladere struktur, der giver den enkelte medarbejder større indflydelse på eget arbejde. Jeg er sikker på at øget medbestemmelse vil give bedre service til borgerne, og at medarbejdernes sygefravær vil falde, som også alle tidligere undersøgelser har vist. 

Det ser man helt anderledes på i Socialdemokratiet i Faxe Kommune, hvor man dybest set ønsker det samme for Faxe Kommune, som vi ser i partiet lokalt - nemlig topstyring og magtfuldkommenhed.

Jeannie Thorving Hansen

Link til det afbrudte samarbejde og dermed dråben - der fik mit glas til at flyde over:https://www.sn.dk/faxe-kommune/mindretallet-er-splittet-konstitueringen-er-opsagt/

Det er som ”at pisse i bukserne” - med det økonomiske råderum!

Vi har de sidste år i den politiske debat, mødt et nyt begreb - det såkaldte økonomiske råderum.

Det lyder jo enormt tiltalende når man sidestiller det med begrebet økonomisk råderum i ens privat økonomi/budget.

I følge regeringen er der 37 mia. kroner som politikerne frit kan anvende til hvad de lyster. Regeringen ønsker at bruge en del af det til skattelettelser.

Lad os lige dvæle lidt ved hvad et økonomisk råderum rent faktisk består af. Det er sådan, at der frem til 2025 vil være et økonomisk råderum på 37 mia. kroner, men vel og mærke under den forudsætning - at det kræver nulvækst i det offentlige forbrug frem til 2025.

Men hvad er det nu der rent faktisk vil ske med den befolkningsmæssige udvikling? - der vil nemlig blive flere ældre og børn - og dermed flere brugere af den offentlige service. Det i sig selv vil betyde at der skal bruges flere penge på de offentlige udgifter uændret pr. bruger. F.eks fordi - at flere børn vil betyder, at udgifterne til vuggestuer, børnehaver, skoler mv stiger.

Ved en nulvækst vil det derfor betyde et lavere serviceniveau pr bruger.

Hvis det offentlige forbrug skal følge med den demografiske udvikling, skal der bruges 25 mia. kroner frem mod 2025.

25 mia. kroner fra råderummet på 37 mia kroner giver 12 mia kroner i rest.

Nu er det heldigvis sådan at vi bliver rigere og rigere i Danmark. Det har så også den konsekvens, at vi forventer - at den offentlige service og dens tilbud følger med velstanden. Vi forventer at få den nyeste medicin der kan forøge vores chancer for helbredelse - og de nyeste behandlingstilbud. Vi forventer at vores børn undervises i - og med den nyeste teknologi i skolerne.

Hvis man mener at den offentlige sektor skal følge med den generelle velstandsforbedring i samfundet, vil det koste i omegnen af 17 mia. kroner oveni de 25 mia kroner. Så der skal bruges ca 42 mia. kroner frem mod 2025.

Jamen hov - det rækker det økonomiske råderum på de 37 mia kroner jo ikke til. Altså hvis råderummet også skal gå til skattelettelser, bliver det under alle omstændigheder på bekostning af de offentlige tilbud, altså en udhulning af vores fælles folkeskole, sygehuse plejehjem osv.

Jamen der er jo mulighed for i den offentlige sektor, at kunne gøre det samme bare billigere eller bedre.

Tja bum bum vi kan hurtig blive enig om, også i vores kommune, at de lavt hængende frugter er plukket for flere år siden. Og det er stadig ikke lykkedes nogen regeringer, at skaffe en effektivisering i nærheden af bare de 42 mia kroner - og så oveni dette - også at kunne  give skattelettelser.

Nu bliver min artikel måske lidt langhåret.

Men lad os lige endnu engang dvæle ved hvordan begrebet økonomisk råderum - og beregningen deraf fremkommer. Jamen siger regeringen - vi skaffer da bare et meget større råderum ved de forslået (kun forslået, ikke noget indhold endnu) arbejdsmarkedsreformer - hvorved vi udvider udbuddet af arbejdskraft , og vupti har vi mindst 15 mia. kroner ekstra. Det sker såment i Finanministerts hypotetiske regne model. En model der bygger på forsimplet antagelser om, at øget udbud af arbejdskraft føre til en tilsvarende forøgelse af beskæftigelsen i løbet af 4-7 år. Altså pif paf puf så forsvinder arbejdsløsheden altid af sig selv.

Det er klart at når man bruger sådan en hokus pokus model der får udgifterne til kontanthjælp og dagpenge til at forsvinde i takt med at beskæftigelsen stiger - og man fastholder nulvækst af det offentlige forbrug. Så vil overskuddet på de offentlige finanser stige.

Men hov igen, hvordan er det lige med overskuddet på de offentlige finanser, det er i virkeligheden et underskud. Jamen så er det jo Matador penge der spilles med fra Regeringen og Finansminsteriets regnemodel.

Så uanset hvordan man vender og drejer (manipulere med modellerne) har vi ikke et økonomisk råderum på 37 mia kroner som frit kan bruges. Så giver man skattelettelser og lign. vill det være på bekostning af den offentlige velfærd.

Det økonomiske råderums begreb kan derfor snildt beskrives af et velkendt citatet (som også bruges i serien Matador - om Albert Arnesens og Damernes Magasins krak):

”Det giver en stakket varme at pisse i bukserne”

Derfor stiller jeg op for fællesskabet:

Faxe borgerne og fællesskabet før ”systemet”!

Det er anden  gang at jeg opstiller til Kommunevalget.

Jeg vil lige nævne at jeg så sent som d. 24 august var "byrådsmedlem" for tredje gang som stedfortræder!

Det som slog mig positivt de tre gange – var det sammenhold og respekt de havde for hinanden - og en lyst til på trods af politisk ideologi, at finde og gennemføre holdbare politiske løsninger - til Faxe borgernes bedste.

Derfor synes jeg også at jeg endnu en gang skal melde mig på banen som kandidat - og tager mit politiske ansvar for, at videreføre det gode brede samarbejde - der har været igennem denne byråds periode.

Men så sandelig også for at jeg kan være med til, at præge den politiske udvikling i vores kommune nu - og ud i fremtiden.

Jeg har været med i politik i rigtig mange år nærmere bestemt i næsten 30, derfor mener jeg også, at jeg har noget politisk at byde på - i det kommende byråd.

Jeg bor almennyttig som er et godt spejl på – hvordan vi i vores kommune behandler vores borgere! Og ja – der er nogle pænt store knaster der trænger til at blive belyst - og ryddet op i politisk.

Jeg er overbevist om, at ved at inddrage borgerne og personalet på nye måder, kan de være med til, at pege på og løse nogle af de problemer som er – i kommunen(”systemet”). Bl.a. ved at inddrage de pågældende nævnte langt tidligere i en politisk løsning.

Min erfaring er, at en del borgere ikke ved hvordan - og hvor meget de kan tillade at gå til politikerne! Det har den uheldige konsekvens at når borgerne kommer på banen, er løbet mange gange kørt! Det er til skade både for kommunen og for os Faxe borgere! Det har jeg oplevet ved at være og fortsat er i flere netværk (Ulykkespatient og polioforeningen, Dansk Handicap forening, Haslev Boligforening osv) - der intet har med partipolitik at gøre!

Jeg skal derfor som politiker turde at tænke og bevæge mig ud af boksen - eller jeg bør sige – ud af byrådssalen! Og tage den tid der skal til for at inddrage og få belyst et problem - eller et projekt! Og ja - der skal derfor bruges mere tid på arbejdet!

Og det har jeg tænkt mig, fordi det er vigtigt at få alle med!

Men det skal jeg ikke gøre alene, det skal S medlemmerne også være med til - at hjælpe mig med.

Jeg mener at S i den nye byrådsperiode, skal have startet nogle basis grupper op, hvor S medlemmerne bliver aktive deltagere i de kommunal politiske debatter - og i beslutningerne.

Jeg har selv i gennem tiden haft stor glæde som S medlem, at være en del af sådanne basisgrupper! Jeg følte at jeg fik noget ejerskab til de beslutninger der blev taget, samtidigt kunne jeg over for kritikker – mange gange forklare vores politikers prioriteringer og politik!

Jeg ved godt at det kan være farligt at give garantier i politik – men jeg vil godt garantere, at hvis jeg bliver valgt til byrådet kan S medlemmerne regne med, at jeg starter en basisgruppe op som tager udgangspunkt i de udvalg - jeg kommer til at sidde i.

Min politisk erfaring siger mig, at de bedste og mest langtidsholdbare beslutninger består, når så mange som muligt inddrages (borgerne, de kommunalt ansatte og S medlemmerne) – og dermed får ejerskab til politikken.

Derfor stiller jeg op for fællesskabet!

Hvad bør arven blive efter Anker

Ankers død får en til at tænke på hvor vi i S er i dag. Og jo mere jeg tænker efter, kan jeg konstatere, at vi har brug for hans "arvestykker", til at bygge videre på. Som også blev nævnt ved hans bisættelse 2/4-16 i Grundtvigs kirken.

Hvor er vi så i dag efter min mening - og hvad kan jeg/vi lære af Anker?

Jeg savner dialogen, at der lyttes - og at der skabes holdninger.

Jeg er træt af politisk spin og politiske begreber - som nødvendighedens økonomiske politik, som altid vil være et spørgsmål om politisk prioritering. Dog kan man med rette påstå, at kommunerne og regionerne ikke længere har den selvbestemmelse og dette politiske valg.                                                                                                                 

Apropos økonomi og de borgerliges myte om Ankers ringe formåen udi økonomi. Det er og bliver en myte, for økonomi er ikke en eksakt videnskab. I øvrigt var Anker op imod ikke bare en krise, men flere kriser der faldt oveni hinanden.                                           

Hvordan synes de som hylder den liberalistiske økonomiske tankegang, at det er gået her i Europa under den nuværende krise. Alt er mere eller mindre gået i stå såvel på vækst som efterspørgsel. Til al held havde vi en regering hvor især S og SF, ville forsøge at fastholde beskæftigelsen -  præcis det samme som Anker gjorde i sin regeringstid under kriserne. Hensynet til det enkelte menneske og dets familie, var afgørende her for Anker!

Jeg mener vi skal have justeret det sociale kompas. Det hjælper f.eks. ikke meget at lave en førtidspensionsreform, når kommunerne ikke er i stand til at bruge den fuldt ud. Alene det at finde tilstrækkelige med flexjob, og at får arbejdsgiverne til at tage deres del af ansvaret for jobbene. Har vist sig at være en større - og en udgiftskrævende opgave, som ikke bliver dækket i tilstrækkelig omfang af Folketinget. Derfor er nogen kommuner blevet så kreative, at tilkendelse af pensionen kræver næsten, at man som ansøger er død.                                                    

De som ikke er døde men syge sættes på ydelser der er så lave, at prioriteringen bliver imellem medicin eller mad. Hvordan havde man forstillet sig, at de mennesker med det stress det må være - ikke at have til dagen og vejen, og samtidigt skulle bekæmpe en alvorlig sygdom, for at vende tilbage til livet. I stedet bliver de mennesker især fra den borgerlige fløj mødt med en kynisme - som bl.a. kom til udtrykt ved Marlene Hapsø DF under debatten om kontanthjælpsloftet. Der arrogant fra tingets talerstol fortæller arbejdsløse danskere som er ramt af sygdom eller handicap, at de må tage sig sammen, tage et arbejde - og at økonomiske incitamenter er det, som gør forskellen for dem!!!! Hun er bestemt ikke den eneste, med en kynisk retorik overfor dem der ikke er med på det såkaldte arbejdsmarkedet. 

Og retorikken bliver værre og værre!

Vi bevæger os imod et samfund som beskrevet i starten af forfatter Inger Christensen digt "Det":

- Et samfund kan være så stenet, at alt er en eneste blok, og indbyggermassen så benet, at livet er gået i chok, og hjertet er helt i skygge, og hjertet er næsten hørt op, til nogen begynder at bygge, en by som er blød som en krop.

Et digt som Anker holdt meget af, og som var en vision for ham selv og en politisk ambition. Denne ambition burde flere politikere dele - og udtrykke.

Politikere der aldrig har været i nærheden af, at mærke skæbnen ånde dem i nakken. Bør derfor skrive sig Ankers opførsel bag øret som humanist - og for ham kom det enkelte menneske altid først.

Hvorfor mon så mange politikere i Folketinget går ned med stress? Er det mon fordi de skal stå på mål eller forsvare en holdning, de slet ikke deler af hensyn til regeringsmagten!     

En ting er hvad der mandatmæssigt er muligt - en anden ting er, at skulle forsvare det som S politik. Det er her kæden hopper af for os såvel landspolitisk som kommunal politisk - og for de politikere som har en Anker i hjertet.                                                                         

Der må og skal være plads til uenighed - og respekt for mindretallet - et mindretal som Anker også valgte at inddrage og lytte til. For i mindretallet kunne der gemme sig nyttig viden, som kunne gøre en politisk beslutning endnu bedre. Kodeordene her er oplysning, inddragelse, ordentlighed og ærlighed - som alle kendetegnede Anker!  

    

Jeg trænger til at mærke mine politikers hjerter - jeg har ikke brug for "embedsmænd/kvinder". 

Og som Anker så klogt har sagt:                                                                      

"Man kan studere sig til en stadig bedre argumentation for dét, man føler er rigtigt.                

 Men dét, der er afgørende for retningen, man vælger, dét er hjertet".     

                           

Jeg har brug for at debattere/høre om drømme/visioner politisk for fremtiden fra vore lands- og kommunalpolitikere. Vi skal være bedre til imellem valgene, at diskutere retningen for vores politik, og spørge os selv - om vi er på rette vej?  

Især kommunalpolitisk er det ikke nok bare at have et valgprogram - og så lavet et nyt til næste valg. Interessen for politik skal vækkes lokalt igen. Det kræver en aktiv inddragelse i politik skabelsen af vores medlemmer året rundt. 

Jeg har i høj grad brug for, at det sociale kompas kommer i balance igen (lige nu er forskellen imellem rig og fattig stigende), at der lyttes og debatters. Vi skal tilbage til Ankers grundfortælling som bl.a. er jordnærhed - og at man som politiker er til for folket - og ikke omvendt. Her er det på sin plads at citere den norske digter Arnulf Øverland, som Anker også havde en kærlighed til:

"Noget er større end dig. Der er bjerge med sne. Der er dyrere ting end dit liv. Du skal kæmpe for det! Men du skal ikke trampe på den, som er sunket i knæ"

Kampen skal kæmpes videre for et mere socialt, retfærdigt og lige samfund.

Jeg håber og stoler på - og kan se spæde tegn på, at Mette Frederiksen vores nye formand at hun er "ankermand/kvinde" for denne opgave. (men det kan tage tid at stoppe et tankskib på gal kurs). - Dét kan genantænde min indre politiker.   

                           

Ankers ord og handlinger husker én på - hvorfor man stadig er med!

Tak tillidsmand og tak for en dyrebar arv, som jeg vil gøre mit for, at efterleve og kæmpe videre for

- Æret være dit minde Anker        

(jeg har heldigvis haft fornøjelsen at møde Anker flere gange. Jeg mødte ham engang hjem fra mit studie i Kbh. i toget, og fik en rigtig god snak med ham. Tak for din åbenhed og altid imødekommendehed. Du vil blive savnet).     
                                                                       

Herregud for det er jo kun baglandet!

Hvordan kan det være at vi i verden er begyndt at gå baglæns? I de vestlige lande er vi begyndt at betvivle konventionerne, vi giver køb på empati, stigmatiserer og mobber befolkningsgrupper som står udenfor det såkaldte normale samfund!

Det virker som om - at bare det ikke går ud over mig men en anden, skal jeg nok holde min kæft! Selv vores politikere har taget den misforstået indstilling til sig!

Eller er virkeligheden måske ikke bare mere jordnær - at de mener det er ok - at mobbet disse grupper under devisen: "de er nok selv skyld i det"!

For politikeren har jo selv klaret det helt til Folketinget/Region/Byråd - det kan andre jo også bare gøre!

Gud nåde og trøste hvis man tillader sig ikke at synes det er i orden – så  er det fuldstændig som at hamre  en budding op på en væg - at få en fornuftig og lydhør dialog derom!

Det kan ikke være rigtig at man skal helt ud på den yderste venstrefløj - før man finder en lydhør politik - og som anser alle som ligeværdige!

Og nej det er ikke altid nok - at mulighederne er lige for alle! Dit udgangspunkt og netværk som menneske - kan betyde en verden til forskel!

Så stop med at dømme og mobbe før du kender manden og kvinden i rendestenen!

Og som politiker har du en forbandet pligt til - også at lære den side af tilværelsen med gensidig respekt at kende! Og det sker bestemt ikke nu!

I stedet for at fare til tasterne og sige stop - oplever jeg gode politikere der bare trækker på skulderne - og at de stort set har opgivet på forhånd! Samtidigt er troværdigheden til politikerne gået af fløjten hos borgerne! En rigtig dårlig cocktail - som ikke dur i længden, hverken for én selv eller samfundet!

Kære politikere venner vågn op - jeres opgave er ikke bare at være embedsfolk administratorer, men i ligeså høj grad politik skabende ud fra folkets drømme! At være synlig/kendt i gadebilledet er ikke det samme som - at have politisk lydhørhed, inddrage og at være debat skabende!

Vi medlemmer har brug for lydhørhed og inddragelse i politiske debatter - ellers mister vi lysten og måske også tilliden. Vi vil ikke bare være et efterretningsforum hvis opgave er - at klappe jer på ryggen uanset hvad I gør!

Vi skal have kikket på vores prioriteringer og forventninger til vores politikere og organisation - når vi planlægger vores møder og synlighed!

Især det skrevne ord savnes - i pressen, SociFaxe, Facebook osv. hvor det er de politiske budskaber og ønsker for fremtiden - I bør giver bud på!

Sammen er vi stærke - men kun hvis alle får lov at deltage - og at I politikere tør sætte jer i spidsen for debatten - som man jo i bund og grund må kunne forvente at I gør - når I har ladet jeg vælge!

Det sker stort set ikke på lokal/regional plan - og meget lidt på nationalt plan!

Så vågn op - tag dit ansvar som politiker for en ordentlig debat - og dermed stoppe med - at tørre problemerne af på dem – som du burde kæmpe for!

Vi skulle gerne have nye fremskidt med alle med - og ikke de tilbageskridt som vi ser nu! Jeg er ikke i tvivl om, at det er den manglende inddragelse/dialog af/med baglandet og borgerne - der er skyld i tilbageskridtene.

Opstået af en selvtilstrækkelighed også i den politiske organisation - gående på - at man skulle nødigt give sig selv for mange møder! For herregud det er jo kun baglandet - og de stemmer jo alligevel på mig - eller partiet!

Politikerne kan ikke vide alt, men som politiker har du brug for - at kende virkeligheden hvis du skal skabe holdbare politiske løsninger for alle (især for dem, der ikke kan kæfte op)! Løsninger der også kræver hårdt forarbejde og inddragelse det meste af året fra organisationen til medlemmerne - inden man når til de gode politiske løsninger! Det vil også gøre - at problemet med at holde ord forhåbentlig så forsvinder!

Sammenhold, samarbejde og ønsket om at gøre en forskel - kan flytte bjerge - hvis man vil og tør!

Dialog fremmer forståelsen - som en god reklame påstod!

Hvad vil vi .......?

Tør vi ......?

Gider vi .......?