søndag den 21. september 2014

Min politisk tale og video på Kongressen 2014





Det som får mig på talerstolen er, for at fortælle hvorfor jeg for snart 30 år siden valgte, at melde mig ind i Socialdemokratiet.

Det er en helt specielt oplevelse fra min barndom i en alder af 10 år - og årstallet er 1975, hvor vi her i Danmark havde en stigende arbejdsløshed.

Den ledighed havde ramt min far som murersvend og min familie - som består af min mor og 2 mindre søskende.

Min far valgte efter kort tids ledighed, at tage til Sverige for at arbejde og bo alene.

Den dag han rejste husker jeg som var det i går, mine søskende og min mor - var naturligvis meget kede af det, vi var jo vant til at se min far hver dag.

Jeg tænkte den dag: ”At hvis jeg nogensinde kunne få noget at skulle have sagt politisk, ville jeg gøre alt hvad jeg kunne for, at andre børn ikke skulle opleve det samme som min familie”.

Jeg vil altså forsøge, at undgå langvarig ledighed i samfundet og begrænse de skader - såvel økonomisk som socialt for familien som ledigheden medfører. Hvilket jeg også anser for, at være socialdemokratisk politik.

Derfor mener jeg, at bl.a. timingen af Dagpengereformen er helt galt - midt i en lavkonjunktur med arbejdsløshed. For slet ikke at tale om den ydmygelse der ligger i, at gå fra en forsikring, til at skulle stå med hatten i hånden på kommunen.

Det er simpelthen ikke i orden, at true mange familier på deres eksistens, og her tænker jeg især på børnene.

Regeringes løsninger har langt fra været perfekte og stod det til mig, burde genoptjeningskravet halveres og gøre reformen konjunkturer afhængig.

Derfor skal min opfordring i dag til Regeringen og mine kollegaer hos socialdemokraterne være, at I skal se at få ændret eller udskudt Dagpengereformen, til vi er ude af lavkonjunkturen.

For jeg er sikker på, at der så vil være nogle børn, der bliver rigtigt meget lettet!











Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.