Eventyret om Lille Lars og Folket

Der var engang en velfærd der holdt så meget af sit folk, som en moder kan holde af sine børn. En dag, da velfærden ville gå ind i skoven for at hente skat kaldte den på folket og sagde: “Nu skal jeg ud i skoven, kære folket. Kan I nu passe godt på, at Lille Lars fra Græsted ikke kommer herind, mens jeg er borte, for ellers æder han jer med hud og hår. Den slemme fyr forstiller sig tit, men man kan altid kende ham på hans øl-stemme og det store underskud.” Folket lovede at tage sig i agt, og velfærden gik rolig sin vej.

Kort efter var der en, som bankede på døren og råbte: “Luk op, kære folk, her kommer jeres velfærd hjem med nogle rigtig gode skattelettelser til jer.” Men folket kunne høre på øl-stemmen og skattelettelserne, at det var Lille Lars. “Vi lukker ikke op,” råbte de, “du er slet ikke vores velfærd. For vores velfærd har en tryg fællesskabs stemme og din stemme er så egoistisk. Du er Lille Lars fra Græsted.”
Lille Lars gik da hen til Finansminister Claus Hjort og fik en masse nye skattelettelser, som han ville give til de rigeste i folket. Han gik nu igen hen og bankede på og råbte: “Luk op, kære folk - her er jeres velfærd - med noget godt til jer alle sammen.” Men folket så på det store underskud, som Lille Lars havde lagt op i vinduet, og råbte: “Nej, vi lukker ikke op. Vores trygge velfærd har ikke - et så stort underskud. Du er Lille Lars fra Græsted.”
Lille Lars løb da hen til Lene Espersen - som heldigvis ikke var på ferie og sagde: “Jeg har et stort underskud pga. finanskrisen, vil du ikke nok hjælpe mig med at lave en ”Genopretningspakke”. Lene Espersen hjalp Lille Lars mod at få fortsatte skattelettelser og halveret dagpenge, og så løb Lille Lars hen til Pia Kjærsgård og bad hende om at stemme for ”Genopretningspakken”.
Pia Kjærsgård, der tænkte, at Lille Lars ville narre en eller anden, sagde først truende nej, men da Lille Lars lovede hende, at fjerne suspenderingen af reguleringen på førtids/folkepension, mod at sænke børnechecken til familier med mange børn. Gik hun med. Sådan er menneskene. Noget for noget!

Nu gik den slemme Lille Lars for tredje gang hen til folket og bankede på. “Luk op, kære folk,” sagde han, “her er jeres velfærd med verdens bedste sygehuse til jer.” - “Vis os først dit budgetoversigt, så vi kan se, om det er sandt,” råbte folket. Lille Lars lagde ”Genopretningspakken” op i vinduet, og da de så, at regningen var betalt gik de hen og lukkede døren op. Men ak det var jo Lille Lars med nulvækst som ikke holder der kom ind. De blev forfærdelig bange for det fortsatte underskud og stigende arbejdsløshed. De prøvede på at klare sig så godt de kunne, nogle på dagpenge og nogle med børnecheck..
Socialdemokraterne og SF begyndte at samarbejde mod Lille Lars for de var ikke bange for ham, men de var bange for den stigende arbejdsløshed der ramte folket.
Men ak Lille Lars havde jo fået vedtaget sin ”Genopretningspakke” så folket havde bl.a. fået forkortet dagpengeperioden og nedsat børnecheck. – og på den måde åd Lille Lars folket. Men Socialdemokraterne og SF kunne han ikke finde for de havde lavet en ”Fair Forandring”.
Da Lille Lars nu havde fået sin sult stillet, sjokkede han af sted og lagde sig til at sove under et træ i Græsted.

Kort tid efter kom den trygge velfærd hjem. Døren stod på vid gab, der var mørkt og man kunne kun finde nedslidte skoler, lange ventelister og ingen vækst, skårene af velfærdens hjem lå strøet på gulvet. Velfærden gav sig til at søge efter sit folk, men de var jo intet steds at finde. Velfærden kaldte på dem, men ingen svarede. Velfærden råbte på sine opfinder/skaber nemlig socialdemokraterne, så var der endelig en tynd lille stemme, der sagde: “Helle og Jeg Villy er her med ”Fair Forandring” kære velfærd.” Helle og Villy fortalte nu, hvordan Lille Lars var kommet og havde spist folket for at betale regningen for finanskrisen som han påstod. Den stakkels velfærd gav sig til at græde, fordi den havde mistet sit folk.

Lidt efter gik velfærden udenfor, sammen med Helle og Villy. Da de kom ud til Græsted, fik de øje på Lille Lars, der lå og snorkede, så skattestoppet rystede. Velfærden så på ham fra alle sider og kunne se, at der var noget, der rørte sig inde i maven på ham. “Gode Gud,” tænkte velfærden, “skulle mit folk være levende endnu.” I en fart fik velfærden sendt Helle og Villy hjem for at hente saksen en ”Fair Løsning”. Derpå begyndte velfærden at klippe Lille Lars mave op med ”Fair Løsning”, efterhånden sprang hele folket spillevende ud. De havde ikke taget den mindste skade, for Lille Lars havde været så grådig, at han havde slugt dem hele. Der blev rigtignok glæde! De omfavnede deres trygge velfærd og hoppede rundt om den, og velfærden sagde til dem: “Gå hen og hent regeringens underskud fra de ufinansierede skattelettelser og læg dem i Lille Lars lommer i mens han ligger og sover.” Folket skyndte sig at slæbe underskuddet derhen - og puttede så meget de kunne få plads til, ned i Lille Lars lommer.

Da Lille Lars endelig havde fået udsovet, rejste han sig op, og da han var tørstig efter fadbamser ville han gå hen til den lokale parti kro for at få noget at drikke. Men da han begyndte at røre sig, tyngede underskuddet i lommerne så meget. Så han råbte:
“Av, mine knæ, de er rent af lave,
de værker og værker
som var de fyldt af økonomisk underskud,
og så er det dog kun folkets velfærds ben.”

Da han kom hen til parti kroen med fadbamser og nye skattelettelser, bøjede han sig ned for at samle en portion lettelser i selskabsskatten op, men ak underskuddet i lommerne tyngede ham så voldsomt, at han tabte ligevægten og styrtede på hovedet ned i EU’s konvergenskrav. Kravet tog livet af væksten og Lille Lars’s regering.
Folket, Socialdemokraterne og SF kom løbende og råbte højt: “Lille Lars tabte valget!” Så tog de hinanden i hånden og dansede glade rundt om folkets kro med plads til alle. En kro der kunne tilbyde vækst, balance i økonomien, renoverede skoler og en tryg fremtid med uddannelse til alle unge.
Se det var et rigtig eventyr med en lykkelig slutning.

SLUT
Skrevet til Kulturnatten i Faxe 2010