torsdag den 2. september 2010

Dobbeltmoralsk Skatteminister


Hvad sker der lige for Skatteministeren når han udtaler: ”At S-toppen lægger et urimeligt pres på Skat for at få en hurtig afgørelse”. Det må virkelig være panik før lukketid og et klart forsøg på, at holde Helle Thornings skattesag i kog! Det er da klart at vi alle gerne så den skattesag afsluttet, så vi kunne tale politik igen. Så jeg håber også på en hurtig afgørelse fra SKAT.

Her er der ikke engang tale om personlige henvendelser til SKAT fra de involverede parter! hvilket i øvrigt ville være meget normalt, når man har en sag kørende hos det offentlige! Hvor mange har ikke ringet og rykket for f.eks. en byggetilladelse eller hvad med i tinglysningsagen! Det kan man så ikke ifølge Skatteministeren, hvis man er politiker og har en sag kørende hos en offentlig myndighed.
Så kære Skatteminister vil det sige, at når man er politiker bliver man behandlet dårligere, end hvis man ikke var! Og at en selv og ens politiske kollegaer ikke må ytre sig i pressen om en sag, der involverer en offentlig myndigheds afgørelse og som oven i købet i forvejen kører i offentligheden?

VKO har ellers så travlt med, at moralisere overfor svenskerne om deres mangel på ytringsfrihed! Så hvem sagde: ”Moral er godt - dobbeltmoral er dobbelt så godt”
Det er jo et klart tegn på, at Skatteministeren og hans regering trænger til at blive afløst af en ny regering, når man kommer med så desperate og dobbeltmoralske udtalelser.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.