Jeg
deltog i S´s Hovedbestyrelsesmødet i Vejle 29 og 30 november, hvor vores
finansminister Bjarne Corydon gav en grundig redegørelse for, hvorfor
finansloven endte som den gjorde!
En
finanslov som ikke er set så bred siden engang i 90´erne. Når man forhandler
finanslov er det regeringens liv - man i bund og grund forhandler om, man kan
ikke bare stoppe og vente til forhandlingsklimaet er blevet bedre. Der er nogle
klare tidsmæssige rammer for, hvornår statens "husholdningsbudget"
skal være vedtaget.
Vi
starter med begyndelsen - hvor regeringen havde forbedret forløbet grundigt.
Finansloven stater med, at finansministeren på mødet i august fremlægger sit
bud på en finanslov for 2014. Et møde hvor det primært går ud på, ikke at komme
til at svede - for at komme godt fra start af!(Hvem husker ikke Claus Hjorth i
2009)
Udgangspunktet
er 1 mia. kr til anlægsreserver i 2014 og 1 mia. kr. til finansloven - altså i forhandlings reserver i alt 2 mia. kr. i 2014 (i alt 5 mia. kr. i 2014-17).
Det var
klart fra starten, at naturligvis skulle forhandlingerne føres med regeringens parlamentariske støtteparti Enhedslisten (Ø). Over 33 møder byggende man stille
og roligt - en tilbudliste op til Enhedslisten.
Derfor
valgte man at følge Ø's ønske om, at sikre velfærdsforbedringer for de ældre,
ved at løfte servicen på området med 1 mia. k.r årligt - hvor kravet om badene
for Ø - var meget centrale. Hvor regeringen i stedet ønskede at fordele pengene
således, at kommunerne kunne bruge dem indenfor ældreområdet - hvor det
kommunaleselvstyre mente, at de bedst ville kunne gavne. Man tilbød øvrige
velfærdsforbedringer indenfor jobrotation, psykiatri, kræft
(strålepartikelkanon til kræftsyge børn), udsatte børn mv. i alt 1,7 mia. kr. i 2014-17.
Regeringen
havde afsat 800 mio. kr. til det grønne område - men valgte her sammen med Ø, at
lægge en stor sjat penge oveni. Til en Naturfond hvor staten indskyder 1 mia.
kr der ved hjælp af private investors opkøber landbrugsjord - der bør være natur.
Ved siden af denne fond ønsket Ø en grøn fond, der skal låne penge til
virksomheder - der investerer i energi rigtige løsninger - til en særlig lav
rente. Hvilket regeringen sagde ja til - hvor indskudet og statsgarantien
forventes at koste 5 mia. kr. over sigt. Regeringen havde derudover - også afsat
yderligere beløb til klimaindsats som aftalt i regeringens Klimaplan - og en
let bane i Odense. I alt 1,9 mia. kr. 2014-17 altså en fordobling på det grønne
område - i forhold til regeringens udgangspunkt!
Velfærdforbedringer
på arbejdsmarkedet i form af fradrag for fuld fagforenings kontingent, tiltag
der skulle imødegå social-dumping bl.a. et ID kort der skal bæres på
byggepladser. I alt afsat til området 2,1 mia. kr. 2014-17. Hvilket hele regeringen
var enig om - altså S-SF-R! Så der kan rykkes i regeringen, når løsninger skal
findes! Det betyder også at det modsatte gælder, så når det ikke lykkedes at få
bl.a. "kædeansvar" med, er det fordi der ikke kunne opnås enighed om
dette i regeringen. Men som regering er man også nød til, at stå på mål for
holdninger - der ikke altid er ens kop te, hvis regeringssamarbejdet skal
holde.
I tilbuds-listen kom også forbedringer til unge med lave indkomster. En sammensat
pakke af initiativer målrettet dels unge med risiko for hjemløsehed - og dels
unge samboende på kontanthjælp - og dels at det skulle kunne betale sig at
arbejde - i form af et jobfradrag for kontanthjælpsmodtagere. I alt 0,5 mia. kr. 2014-17.
Til slut
på listen - et tilbud om at annullere besparelser i regeringens finanslovsforslag
på bl.a. asyl til i alt 0,9 mia. kr.
Samlede
tilbud i alt 3,5 mia. kr. i 2014 og i alt 11,4 mia. kr. 2014-17.
Næsten
en fordobling af pengeposen - i forhold til udgangspunktet. Det opstod fordi der
var et mindre afløb af udgifter på finansloven, der derfor skabte et rum, for
at bruge lidt flere penge på Finansloven 2014.
Mon ikke
en borgerlig regering havde gemt, eller brugt det på ydereligere
skattelettelser - og ikke velfærdsforbedringer!
Desværre
valgte Enhedslisten at blive ved med at spænde buen for hårdt, ved at sige nej
og kræve mere!
Situationen
er derfor for regeringen ægte vanskeligt, og man var bestemt ikke interesseret
i et valg. Derfor valgte regeringen at offentliggøre tilbudslisten til
befolkningen. Deadlinen for finansloven 2014 er på dette tidspunkt langt
overskredet, men på trods af dette - forsøgs to gange ydereligere med Ø - som
stadig siger nej, og regeringen meddeler dem, at så må den søge et flertal
udenom Ø!
Det
fører til en aftale med VK - klaret på 3 møder. Deres liste indeholder ikke for
en 25 øre - ægte borgerlig politik, for det der er sket er - at
kerneelementerne fra listen med Ø er med: som 1. mia kr til ældreområdet;
Øvrige velfærdsforbedringer som psykiatri, kræft (partikelstrålekanon), udsatte
børn mv. nu til 1 mia. kr. På det grønne område bibeholdes Naturfond og Odense
letbane samt div. tiltag i klimaplanen i alt 1,5 mia. kr. fjernet er Ø's Grøn
Fond.
På
beskæftigelsesområdet til socialdumping (desværre ikke ID kort) og jobrotation
i alt 0,5 mia. kr. 2014-17. De to nye elementer er Fremrykningen af lettelser
til små-/mellemstore og forskningsbaseret virksomheder i alt 0,8 mia. kr. 2014 -
og man fremrykker forhøjelse af beskæftigelsesfradraget for almindelige og
enlige forsørgere i alt 1,4 mia. kr. 2014-17. De to nye elementer er bekendte
størrelser, fordi de stammer fra Vækstpakken - som man indgik forlig om i
foråret 2013. Og derfor træder i kraft et år før end aftalt i Vækstpakken.
Derudover
har VK givet tilsagn om, at stemme for det aktstykke der udmønter
kommuneaftalen til juni - og giver derfor regeringen mulighed for, at føre den
økonomiske politik og køre regeringen et år mere.
Samlede
tilbud i alt 3,2 mia. kr. og 9,6 mia. kr. 2014-17.
Men man
kan godt ærgre sig over, at de tiltag på bl.a. arbejdsmarkedet røg ud. Jeg
mener helt klart, at ansvaret for at det ikke blev en lidt mere rød Finanslov
med Ø - ligger på deres skulder, når man ser på de forskellige udspil. Enten
ønskede Ø ikke at indgå i en aftale og dermed påtage sig et ansvar, eller også
trænger de til et kursus i forhandlingstaktik!
Men vi
fik en endelig finanslovsaftale 2014 der på trods, er bedre end det regeringen
spillede ud med i august.
Derfor
kan man roligt - kalde det en rød finanslovaftale 2014 - med blå stemmer!
