Hvad bør arven blive efter Anker

Ankers død får en til at tænke på hvor vi i S er i dag. Og jo mere jeg tænker efter, kan jeg konstatere, at vi har brug for hans "arvestykker", til at bygge videre på. Som også blev nævnt ved hans bisættelse 2/4-16 i Grundtvigs kirken.

Hvor er vi så i dag efter min mening - og hvad kan jeg/vi lære af Anker?

Jeg savner dialogen, at der lyttes - og at der skabes holdninger.

Jeg er træt af politisk spin og politiske begreber - som nødvendighedens økonomiske politik, som altid vil være et spørgsmål om politisk prioritering. Dog kan man med rette påstå, at kommunerne og regionerne ikke længere har den selvbestemmelse og dette politiske valg.                                                                                                                 

Apropos økonomi og de borgerliges myte om Ankers ringe formåen udi økonomi. Det er og bliver en myte, for økonomi er ikke en eksakt videnskab. I øvrigt var Anker op imod ikke bare en krise, men flere kriser der faldt oveni hinanden.                                           

Hvordan synes de som hylder den liberalistiske økonomiske tankegang, at det er gået her i Europa under den nuværende krise. Alt er mere eller mindre gået i stå såvel på vækst som efterspørgsel. Til al held havde vi en regering hvor især S og SF, ville forsøge at fastholde beskæftigelsen -  præcis det samme som Anker gjorde i sin regeringstid under kriserne. Hensynet til det enkelte menneske og dets familie, var afgørende her for Anker!

Jeg mener vi skal have justeret det sociale kompas. Det hjælper f.eks. ikke meget at lave en førtidspensionsreform, når kommunerne ikke er i stand til at bruge den fuldt ud. Alene det at finde tilstrækkelige med flexjob, og at får arbejdsgiverne til at tage deres del af ansvaret for jobbene. Har vist sig at være en større - og en udgiftskrævende opgave, som ikke bliver dækket i tilstrækkelig omfang af Folketinget. Derfor er nogen kommuner blevet så kreative, at tilkendelse af pensionen kræver næsten, at man som ansøger er død.                                                    

De som ikke er døde men syge sættes på ydelser der er så lave, at prioriteringen bliver imellem medicin eller mad. Hvordan havde man forstillet sig, at de mennesker med det stress det må være - ikke at have til dagen og vejen, og samtidigt skulle bekæmpe en alvorlig sygdom, for at vende tilbage til livet. I stedet bliver de mennesker især fra den borgerlige fløj mødt med en kynisme - som bl.a. kom til udtrykt ved Marlene Hapsø DF under debatten om kontanthjælpsloftet. Der arrogant fra tingets talerstol fortæller arbejdsløse danskere som er ramt af sygdom eller handicap, at de må tage sig sammen, tage et arbejde - og at økonomiske incitamenter er det, som gør forskellen for dem!!!! Hun er bestemt ikke den eneste, med en kynisk retorik overfor dem der ikke er med på det såkaldte arbejdsmarkedet. 

Og retorikken bliver værre og værre!

Vi bevæger os imod et samfund som beskrevet i starten af forfatter Inger Christensen digt "Det":

- Et samfund kan være så stenet, at alt er en eneste blok, og indbyggermassen så benet, at livet er gået i chok, og hjertet er helt i skygge, og hjertet er næsten hørt op, til nogen begynder at bygge, en by som er blød som en krop.

Et digt som Anker holdt meget af, og som var en vision for ham selv og en politisk ambition. Denne ambition burde flere politikere dele - og udtrykke.

Politikere der aldrig har været i nærheden af, at mærke skæbnen ånde dem i nakken. Bør derfor skrive sig Ankers opførsel bag øret som humanist - og for ham kom det enkelte menneske altid først.

Hvorfor mon så mange politikere i Folketinget går ned med stress? Er det mon fordi de skal stå på mål eller forsvare en holdning, de slet ikke deler af hensyn til regeringsmagten!     

En ting er hvad der mandatmæssigt er muligt - en anden ting er, at skulle forsvare det som S politik. Det er her kæden hopper af for os såvel landspolitisk som kommunal politisk - og for de politikere som har en Anker i hjertet.                                                                         

Der må og skal være plads til uenighed - og respekt for mindretallet - et mindretal som Anker også valgte at inddrage og lytte til. For i mindretallet kunne der gemme sig nyttig viden, som kunne gøre en politisk beslutning endnu bedre. Kodeordene her er oplysning, inddragelse, ordentlighed og ærlighed - som alle kendetegnede Anker!  

    

Jeg trænger til at mærke mine politikers hjerter - jeg har ikke brug for "embedsmænd/kvinder". 

Og som Anker så klogt har sagt:                                                                      

"Man kan studere sig til en stadig bedre argumentation for dét, man føler er rigtigt.                

 Men dét, der er afgørende for retningen, man vælger, dét er hjertet".     

                           

Jeg har brug for at debattere/høre om drømme/visioner politisk for fremtiden fra vore lands- og kommunalpolitikere. Vi skal være bedre til imellem valgene, at diskutere retningen for vores politik, og spørge os selv - om vi er på rette vej?  

Især kommunalpolitisk er det ikke nok bare at have et valgprogram - og så lavet et nyt til næste valg. Interessen for politik skal vækkes lokalt igen. Det kræver en aktiv inddragelse i politik skabelsen af vores medlemmer året rundt. 

Jeg har i høj grad brug for, at det sociale kompas kommer i balance igen (lige nu er forskellen imellem rig og fattig stigende), at der lyttes og debatters. Vi skal tilbage til Ankers grundfortælling som bl.a. er jordnærhed - og at man som politiker er til for folket - og ikke omvendt. Her er det på sin plads at citere den norske digter Arnulf Øverland, som Anker også havde en kærlighed til:

"Noget er større end dig. Der er bjerge med sne. Der er dyrere ting end dit liv. Du skal kæmpe for det! Men du skal ikke trampe på den, som er sunket i knæ"

Kampen skal kæmpes videre for et mere socialt, retfærdigt og lige samfund.

Jeg håber og stoler på - og kan se spæde tegn på, at Mette Frederiksen vores nye formand at hun er "ankermand/kvinde" for denne opgave. (men det kan tage tid at stoppe et tankskib på gal kurs). - Dét kan genantænde min indre politiker.   

                           

Ankers ord og handlinger husker én på - hvorfor man stadig er med!

Tak tillidsmand og tak for en dyrebar arv, som jeg vil gøre mit for, at efterleve og kæmpe videre for

- Æret være dit minde Anker        

(jeg har heldigvis haft fornøjelsen at møde Anker flere gange. Jeg mødte ham engang hjem fra mit studie i Kbh. i toget, og fik en rigtig god snak med ham. Tak for din åbenhed og altid imødekommendehed. Du vil blive savnet).     
                                                                       

Herregud for det er jo kun baglandet!

Hvordan kan det være at vi i verden er begyndt at gå baglæns? I de vestlige lande er vi begyndt at betvivle konventionerne, vi giver køb på empati, stigmatiserer og mobber befolkningsgrupper som står udenfor det såkaldte normale samfund!

Det virker som om - at bare det ikke går ud over mig men en anden, skal jeg nok holde min kæft! Selv vores politikere har taget den misforstået indstilling til sig!

Eller er virkeligheden måske ikke bare mere jordnær - at de mener det er ok - at mobbet disse grupper under devisen: "de er nok selv skyld i det"!

For politikeren har jo selv klaret det helt til Folketinget/Region/Byråd - det kan andre jo også bare gøre!

Gud nåde og trøste hvis man tillader sig ikke at synes det er i orden – så  er det fuldstændig som at hamre  en budding op på en væg - at få en fornuftig og lydhør dialog derom!

Det kan ikke være rigtig at man skal helt ud på den yderste venstrefløj - før man finder en lydhør politik - og som anser alle som ligeværdige!

Og nej det er ikke altid nok - at mulighederne er lige for alle! Dit udgangspunkt og netværk som menneske - kan betyde en verden til forskel!

Så stop med at dømme og mobbe før du kender manden og kvinden i rendestenen!

Og som politiker har du en forbandet pligt til - også at lære den side af tilværelsen med gensidig respekt at kende! Og det sker bestemt ikke nu!

I stedet for at fare til tasterne og sige stop - oplever jeg gode politikere der bare trækker på skulderne - og at de stort set har opgivet på forhånd! Samtidigt er troværdigheden til politikerne gået af fløjten hos borgerne! En rigtig dårlig cocktail - som ikke dur i længden, hverken for én selv eller samfundet!

Kære politikere venner vågn op - jeres opgave er ikke bare at være embedsfolk administratorer, men i ligeså høj grad politik skabende ud fra folkets drømme! At være synlig/kendt i gadebilledet er ikke det samme som - at have politisk lydhørhed, inddrage og at være debat skabende!

Vi medlemmer har brug for lydhørhed og inddragelse i politiske debatter - ellers mister vi lysten og måske også tilliden. Vi vil ikke bare være et efterretningsforum hvis opgave er - at klappe jer på ryggen uanset hvad I gør!

Vi skal have kikket på vores prioriteringer og forventninger til vores politikere og organisation - når vi planlægger vores møder og synlighed!

Især det skrevne ord savnes - i pressen, SociFaxe, Facebook osv. hvor det er de politiske budskaber og ønsker for fremtiden - I bør giver bud på!

Sammen er vi stærke - men kun hvis alle får lov at deltage - og at I politikere tør sætte jer i spidsen for debatten - som man jo i bund og grund må kunne forvente at I gør - når I har ladet jeg vælge!

Det sker stort set ikke på lokal/regional plan - og meget lidt på nationalt plan!

Så vågn op - tag dit ansvar som politiker for en ordentlig debat - og dermed stoppe med - at tørre problemerne af på dem – som du burde kæmpe for!

Vi skulle gerne have nye fremskidt med alle med - og ikke de tilbageskridt som vi ser nu! Jeg er ikke i tvivl om, at det er den manglende inddragelse/dialog af/med baglandet og borgerne - der er skyld i tilbageskridtene.

Opstået af en selvtilstrækkelighed også i den politiske organisation - gående på - at man skulle nødigt give sig selv for mange møder! For herregud det er jo kun baglandet - og de stemmer jo alligevel på mig - eller partiet!

Politikerne kan ikke vide alt, men som politiker har du brug for - at kende virkeligheden hvis du skal skabe holdbare politiske løsninger for alle (især for dem, der ikke kan kæfte op)! Løsninger der også kræver hårdt forarbejde og inddragelse det meste af året fra organisationen til medlemmerne - inden man når til de gode politiske løsninger! Det vil også gøre - at problemet med at holde ord forhåbentlig så forsvinder!

Sammenhold, samarbejde og ønsket om at gøre en forskel - kan flytte bjerge - hvis man vil og tør!

Dialog fremmer forståelsen - som en god reklame påstod!

Hvad vil vi .......?

Tør vi ......?

Gider vi .......?

Politisk beretning Faxekredsen 19/4-2016

Der er sket en del siden sidste kredsgeneralforsamling, hvor den største var, at vi måtte aflevere nøglerne til Statsministeriet efter FV valget i juni sidste år. Hvor valget gav flertal til en ny smal venstreregering, og hvor valget også bød på et nyt parti Alternativet. 

At det ikke lykkedes os at bevare regeringsmagten på trods af en S fremgang, skal dels søges i at centrum-venstre med SF fik en vælgerlussing. Jeg tror at det skyldes, at vi ikke kunne leve op til forventningerne på centrale områder. F.eks. den voksende utryghed på arbejdsmarkedet, selv om dagpengereformen var gennemført af de borgerlige - og det var vores regering der skulle udmønte den. 

På den måde blev konsekvenserne for borgerne mere og mere tydelige under vores vagt. Samtidigt var de Radikale stort set ikke til at handle med, når det kom til at afbøde nogle af de vanvittige konsekvenser reformen fik. 

På trods af rigeligt med dokumentation, forblev de Radikale temmelig fakta resistent. Da de endelig kunne se, at der nok var noget om snakken gik de med til såkaldte lappeløsninger - men da var skaden allerede sket hos mange borger og vælger. (som I nok kan høre, er min begejstring for de Radikale til at overskue, men jeg må jo også som mange år i politik erkende, at de nok ikke er til at komme udenom i en regering med os. Dansk Folkeparti har jo vist med al tydelighed, at de er et borgerlig parti - og et parti man ikke kan lave aftaler med, hvis man forventer at aftalen skal holde).

Vi bliver stadig påmindet om nye terrorhandlinger, som baggrund for og konsekvenserne af millioner af mennesker på flugt. Desværre er der ikke meget der tyder på, at en løsning er lige om hjørnet.

Hvis man var i tvivl inden regeringsskiftet om forskellen mellem en centrum-venstre regering og en højre regering, tog det ikke mange dage for den nye regering at vise forskellene klart og tydeligt. Så for os i opposition handler arbejdet om nu at kæmpe mod for store forringelser, hvor vores formål i regeringsarbejdet var - at skabe forbedringer. Samtidigt handler det om for os, at stadig skabe fingeraftryk på den førte politik - ved at indgå i konstruktive politiske forhandlinger.

Den førte politik i året siden valget

Lad os se på mindretalsregeringens evner udi politiske tiltag og løsninger (løsninger er næsten et for stort ord - at bruge her)

Der gik jo ikke mange øjeblikke før, at den kære Claus Hjorth havde fået fat i sin lommeregner - før den udviste røde tal. (jeg synes at man skal forære Claus en såkaldt "ældre" lommeregner - med store taster og stort display, så han ikke bliver ved med at taste forkert).

Regeringens økonomiske politik er en politik der omfordeler - men i den forkerte retning. Der skæres i kommunernes økonomi gennem det såkaldte omprioriteringsbidrag (utrolige navn for en slet og ret besparelse) som betyder ringere velfærd, hvad enten det bliver udmøntet som færre pædagoger, nedskæringer i skolerne, mindre hjælp til ældre eller andet. Der skæres på videregående uddannelser, forskning og udviklingsbistand. 

Kontanthjælpsloft og gen indførelse af starthjælpen, efterlader mange i fattigdom og nogle af de hårdeste ramte er børnefamilier. Der gives skatte- og afgiftslettelser til dem der har mest, de største huse og de dyreste biler. og som jeg har sagt mange gange, er denne type nedskæringer et bevidst politisk valg (prioritering om man vil), og ikke på nogen måde en nødvendighed - punktum.

I et forsøg på at pakke de samme gaver ind igen, giver man bare beslutningen et nyt navn, som "værdighedsmilliarden" til ældre, som blot afløste den tidligere regerings "ældremilliard". Hvor dumme tror regeringen at de ældre er, egentligt er det en ret arrogant måde at føre politik på.

Det er næppe nogen overraskelse, at vi i S klart mener at disse overnævnte nedprioriteringer vil får negativ virkning for vores børn og unge. Fuldstændigt tåbeligt når vi ved, at en god start, en uddannelse og gode rammer - er den bedste investering for fremtiden.

Hvis alle svarede den skat de skulle, ville det ikke være nødvendigt - at fedte rundt med disse små beløber i besparelser. Hvor jagten på 90 mio. nu er gået ind igen på de ældres boligydelse - godt hjulpet af Dansk Folkeparti der ellers mente noget andet inden valget. Hvor skulle pengene så findes i stedet, tja jeg behøver jo bare at nævne Panama skattely sagen - som en af mange sager hvor pengene er!

Nu har man over en lang årrække barberet SKAT ned personalemæssigt, derfor mener jeg klart at vi bør skaffe flere midler til SKAT, så de rige kan snyde mindre. Jeg tror at denne investering, vil give pengene mange gange igen - til gavn for vores velfærdssamfund. Interessant at se om det bare er tom retorik, når de borgerlige står og prøver at virke lidt foragtede over skattely sagen - for der burde nu være et klart flertal for at ansætte flere dygtige skattemedarbejder. Men jeg vil se det før jeg tror det, for det er kun når vil taler om dovne Robert og Karina - at de kan komme op af stolen. Og der er det peanuts det drejer sig om. Nogle vil kalde det her hykleri!

Vi har deltaget i forlig med Regeringen om Dagpengene. Var det et godt forlig - nej for der er stadig 6000-8000 mennesker der fortsat vil falde ud af dagpengesystemet hvert år. Vi betalte for forbedringer mod, at få bl.a. karensdage og ved at forringe dimittendsatsen en del. Det er så her man skal veje pest eller kolera op imod hinanden, om man skal deltage eller ej!

Når det kommer til flygtninge og integrationsområdet - har vi i S også formået at gøre os bemærket. Vi er stort set på linje med Inger Støjbjerg. Og det er ingen hemmelighed, at det deler os i baglandet. Der hvor jeg synes vi kammede over, var på beslutningen om smykkeforslaget - som er og bliver symbolpolitik, nogen håber at det kan skræmme flygtninge væk fra Danmark. Og hvor mange gange har politiet så stået i denne situation siden vedtagelsen, at skulle konfiskere smykker og lignende? Et stort nul! Til gengæld har det kostet på vores anseelse ude i verden - såvel politisk som økonomisk. Og flygtningene kommer stadig!

Derfor bør jeg nu nævne vores EU tilvalgsafstemning i december, som var et nederlag for de fleste partier. Jeg tror det blev en afstemning om mere end bare en tilvalgsordning. Dem som stemte havde flere forskellige grunde til deres nej. Det som jeg håber er, at EU kan lykkes med et stærkt og forpligtende samarbejde om modtagelse og fordeling af flygtninge osv. Og herigennem visse - at man når længst med samarbejde og fællesskab.

Som nogen af jer nok har bemærket, har jeg ikke nævnt de flyvende minister udskiftninger der allerede har været i Regeringen. Hvor årsagerne klart taler for sig selv - og viser en noget anden "kreativ" tilgang til det at være politiker. Eller som Henry Kissinger har sagt "Det ulovlige gør vi med det samme. Det grundlovsstridige tager lidt længere tid"

En regering som på miljø området har en klar dagsorden om lempelser for landbruget, som øger forureningen. Utroligt at man kan være så ligeglad med de kommende generationer. Det får mig også til at tænke på Shu-bi-dua's Costa Kalundborg fra 1982 - måske på tide at nynne og spille den igen.

Nå men jeg bliver sgu lidt trist af denne politiske beretning. Der er ikke meget opløftende politisk at nævne.

Så derfor ændrer jeg spor nu!

Råd til den kommende kandidat

"Det er ikke nemt at være politiker. Den ene dag er man en stolt påfugl med farvestrålende fjer. Den næste dag tjener man som støvkost". Sagt af David Locke Amerikansk politisk kommentator.

Jeg vil komme med nogle få råd til det valg vi har senere i aften, om det at være folketingskandidat i Faxe kredsen.

Der skal nedsættes et kandidat/valgudvalg fra den dag man er valgt. Hvor der skal hjælpes med bl.a. læserbreve. Og udvalget skal sammen med kredsen fastlægge - og medvirke til afholdelse af kandidatens aktiviteter i kredsen.

Et andet råd er, at skaffe flere aktive hænder - hvis det overstående skal lykkes.

Jeg håber at en af jer kandidater, får nogle gode og positive oplevelser med Faxekredsen til alles bedste - og kan bevare en farvestrålende fjerpragt.

Og husk på, at kandidaters resultater ved valg - afspejler primært deres organisationers prioriteringer og indsats deri!

Jeg vil ønske jer begge "knæk og bræk" til senere på aften!

Fremtidens S politik med arven efter Anker

Jeg vil slutte af med, at gøre nogle betragtninger, over hvad fremtidens S politik set med mine øjne - og med arven efter Anker bør være.

Og i lyset af det som forfatter Carsten Jensen har sagt:" I gamle dage fik en veludviklet samvittighed mennesker til at gå ind i politik. I dag er det omvendt. Nu får samvittigheden de engagerede til at forlade politi"

Vi skal være bedre til imellem valgene, at diskutere retningen for vores politik, og spørge os selv - om vi er på rette vej? Og som Anker så klogt har sagt: "Man kan studere sig til en stadig bedre argumentation for dét, man føler er rigtigt. Men dét, der er afgørende for retningen, man vælger, dét er hjertet".

Vi medlemmer skal inddrages aktivt i politik skabelsen året rundt - på alle politiske niveauer, som vi bl.a. nu ser det - med det kommende principprogram.

Vi skal tilbage til Ankers grundfortælling, kodeordene er oplysning, inddragelse, ordentlighed, ærlighed og jordnærhed, og at man som politiker er til for folket - og ikke omvendt.

Jeg håber og stoler på, og kan se spæde tegn på, at Mette Frederiksen er "Anker" kvinde for denne opgave.

Ankers ord og handlinger husker én på, hvorfor man stadig er med. Og at hans kamp skal kæmpes videre - for et mere socialt, retfærdigt og lige samfund - med plads for alle.

Tak tillidsmand - og tak for en dyrebar arv, som jeg vil gøre mit for at efterleve og kæmpe videre for.

Æret være Ankers minde!


Tak for ordet - og tak for denne gang!    
                     

Almene boliger og flygtninge

Af Jeannie Thorving Hansen Lejer og formand i Købmandsgården Haslev - samt Næstformand i HAB Organisationsbestyrelse

Allerede nu mærker vi et stærkt forøget pres på vores lejeboliger i Haslev Almene Boligselskab. Dels via den kommunale anvisningsret - og dels via vores ventelister! Det sidste kommer sig af, at vi har et lokalt ejendoms kontor i Haslev, hvor der åbenbart er nogen, der siger, at alle flygtninge skal henvende sig!

Det er bl.a. denne bekymring Mette Frederiksen har nævnt, når det kommer til fordelingen af flygtninge kommunalt! Hun er bekymret for, at hvis vi ikke griber det anderledes an med vores flygtninge - og lader den Almene boligsektor alene bære huslyet. Får vi igen skabt parallelsamfund og ghettodannelser! For det er så nemt, at være solidarisk og ikke tage hensyn til bekymringen, når det er andre end en selv, der skal levere huslyet!                                                                                                                                                      Det handler om, at de almene boliger kan og vil ikke en gang til ende i ghetto lignende problemer. Sammensætningen af lejere skal passe til bebyggelsen også i opgangene, hvis bestyrelserne skal kunne inddrage og skabe rum for alle beboerne!

Det gælder også her i Faxe kommune, man må fordele flygtninge ud på hele kommunen - og ikke bare i lejeboliger i Haslev! 

Dette her er et fælles politisk ansvar, som skal løses i en værdig tone og i fællesskab med alle borgere og ikke fortsættes ad en vej, hvor vi på forhånd ved fra de tidligere flygtninge strømme, at det meget nemt kan ende i ghettodannelse og parallelsamfund, hvis vi gør som vi plejer! 

For slet ikke at nævne de sociale problemer og den misbilligelse det har medført overfor flere generationer af flygtninge/indvandre!

En stor del i de almene boliger er i forvejen udsatte mennesker, der ikke har den samme rummelighed. Med andre ord - mennesker der i forvejen kan være presset! Det er man nød til at tage hensyn til. 

Vi har i dag en god erfaring med hvad vi kan klare i lejersammensætning, uden at det giver for stor uro og for mange problemer.

Derfor giver det pres vi ser nu på lejeområdet os grund til bekymring! Derfor er det kun ret og rimeligt, at opkøbe ledige huse i villakvarterene således, at man får bredt det fælles ansvar ud, så vi får en jævn og bedre fordeling i kommunen - både på leje og privat niveau! For det har jo allerede vist sig, at netop løsningen med inddragelse af privat husly/køb af hus giver en hurtig og bedre integration! Og hvad der er meget væsentligt en større inddragelse og accept fra lokalbefolkningen!

Jeg har derfor en forventning om, at mine kommunal politiker ikke bare nøjes med at »tørre« det af på de almennyttige Boligselskaber, men vil indgå i en dialog med os, hvor de respekterer den sammenhængs kraft, der er nødvendig for at sikre en ordentlig rummelighed for alle - herunder flygtninge! Med respekt for beboer sammensætningen der giver os i bestyrelserne mulighed for, at inddrage vores nye flygtninge beboere på en god og værdig måde! 

Købmandsgården i Haslev