 |
| Grundlovsdag hos Socialdemokraterne i Rønnede, Dalby og Omegn |
Grundloven
er det fundament, vi bygger vores demokrati og samfund på. En lov som man næppe
kan udenad, men som man alligevel har dyb respekt for. En lov som vores børn
skal lære at kende i skolen, så de kan kende forskel på et demokrati og et
diktatur. En lærdom der er livsvigtig.
100 års
stemmeret. 100 års ligestilling godt og vel. Hvis vi ser bort fra ligeløn og barsel… og så´n.
Man siger at om hundrede år er alting glemt, men der er
næppe mange kvinder der glemmer, at kun for hundrede år siden, måtte kvinderne
går på gaden for at kræve deres valgret.
Frem til 1915 var det kun 15% af den bedre maskuline
del af befolkningen, der havde det privilegium at have ret til at stemme. Og
som de hurtige nok kan regne ud, var de resterende ikke kun kvinder men også: tjenestefolk
– personer på fattighjælp – psykisk syge og handicappede – økonomiske
insolvente og personer uden statsborgerskab.
Lad os lige tag fat i historien bag denne 100 års
begivenhed.
Altså da
danske kvinder fik stemmeret til rigsdagen i 1915, var det resultatet af over
30 års lang og sej kamp. Et vigtigt skridt på vejen var, da kvinderne fik
kommunal valgret i 1908. Men kravet om stemmeret til kvinder blev første gang
rejst i Folketinget helt tilbage i 1886, da venstrepolitikeren Fredrik Bajer
stillede et lovforslag, der skulle give skattebetalende kvinder i København
stemmeret til byens borgerrepræsentation.
Lovforslaget
blev for så vidt positivt modtaget, og kritikken rettede sig primært mod, at
også gifte kvinder var inkluderet. Ja ja… sikken noget sjusk at disse husmødre
skulle rende rundt - og have forstand på politik! Men pga. et nyvalg blev
forslaget ikke færdigbehandlet, men genfremsat i den nye folketingssamling i
1887. Denne gang havde Fredrik Bajer taget højde for kritikken og ændret
forslaget, så det gav kommunal valgret til kvinder i hele landet, men kun til
enker og ugifte kvinder.
Lovforslaget
blev vedtaget med et markant flertal og videresendt til rigsdagens andet kammer,
Landstinget. Her blev det nedstemt. Argumenterne imod stemmeret til kvinder
koncentrerede sig især om tre punkter:
1.
Kvinder var uegnede til politisk arbejde pga. deres kvindelige psyke. Til
gengæld besad de evnen til omsorg, empati mv., som var velegnet i varetagelsen
af deres hovedopgave som hustru og mor.
2.
Kvinder var allerede repræsenteret via deres ægtemand.
3. Det
var ikke i samfundets interesse at gøre ægteskabet til en politisk slagmark og
dermed sætte spørgsmålstegn ved den traditionelle kønsarbejdsdeling.
Folketinget vedtog i 1903 et lovforslag om kommunal stemmeret til både
gifte og ugifte kvinder. Men da forslaget samtidig indebar, at den
privilegerede valgret skulle ophæves, dvs. at stemmeretten også skulle omfatte
mænd og kvinder fra de laveste sociale klasser heriblandt tyendet, blev det
afvist i Landstinget. Først i 1908, efter at Landstinget langt om længe havde
opgivet den privilegerede valgret, blev et lovforslag, der gav kommunal valgret
til alle danske kvinder og mænd over 25 år, vedtaget i begge ting.
Lad os nu
kikke på nutiden. Hvor grundloven er en lov, der er hel væk fra
pladen/virkeligheden. Iflg. den er man
som politiker, kun bundet af sin egen overbevisning. Mange af jer ved jo godt,
at det ikke passer på i dag. Man er i høj grad bundet af, det flertal der er i
sit parti. Hvis man vil kunne samarbejde - og have indflydelse på udviklingen
af samfundet, må man bøje sig mod hinanden for at danne et flertal. Men det
betyder ikke at debatten ikke lever i partiet, og at man prøver sine holdninger
af. Det her kan lade sig gøre, fordi vi som politiker har tillid til hinanden,
nok også en væsentlig grund til, at vi ikke har haft nogen revolutioner i nyere
tid.
At kunne stå i 100 året for kvinders valgret til
folketinget - og i en valgkamp som kvindelig folketingskandidat, følere jeg en
dyb taknemlighed for de kvinder herunder min egen mor, som har kæmpet en kamp
for kvinders rettigheder igennem de 100 år. Med
den første kvindelige statsminister, som på trods af de værste økonomiske odds,
har formået at styrer os igennem krisen med velfærdssamfundet og dens værdier
næsten i behold. Hun har fået rigtigt mange tæsk, tæsk som lever ganske godt op
til Bette Davis citat: ”Når en mand siger sin mening, er han en mand. Når en
kvinde siger sin mening er hun en rejekælling”.
Dette valg er et af de afgørende valg i mange år,
valget står imellem fortsat bevarelse og udvikling af vores velfærdssamfund. Et
samfund der har plads til alle, med den stigende marginalisering af
befolkningsgrupper som f.eks. ledige og kontanthjælpsmodtagere, som vi ser nu i
retorikken fra højrefløjens side af, har de fået for meget magt. Og hvor
besparelser på disse grupper, skal gå til højre fløjens skattelettelser.
Nu har vi endeligt fundet et råderum på 39 mia. kr.
frem til 2020. Som naturligvis skal investeres i nogle af de mennesker, som har
måtte betale en regning for en fest i nullerne, som de aldrig har deltaget i.
Men også en investering - i vores fremtidige velfærdssamfund.
Jeg går bl.a. til valg på, at sikker at langt flere
unge får en erhvervsfaglig uddannelse i Faxekredsen, for det skal være lige så
attraktivt at få et svendebrev - som en studenterhue. Derfor skal
uddannelsesinvesteringerne - også trækkes herned. Men jeg mener også, at
arbejdsgiverne har et ansvar for, at byde ind med lære og praktikpladser, i
stedet for at vælge den nemme løsning - med import af arbejdskraft. På et
tidspunkt vil de lande vi får arbejdskraft fra nu, bevæge sig op i
velfærdsniveau der gør, at deres løn i hjemlandet bliver attraktivt for dem. Så
vi kommer til at stå - i den berømte flaskehals.
Der skal kæmpes for vores infrastruktur - herunder
ordentlig internet og mobil dækning, som jeg anser for at være en national
opgave, at se at få løst. Vi går glip af iværksættere og virksomheder, der
gerne vil rykke på landet. Stevns har i høj grad brug for, en forbindelsesvej
ud til motorvejen.
Og ja.. jeg bor i min egen valgkreds - i Haslev. Og har
derfor et godt kendskab til de lokale politiske problemstillinger. Som jeg
naturligvis vil kæmpe for, samtidigt med at jeg kæmper for et anstændigt
samfund. Men
som Gro Harlem Brundtland engang har sagt: ”Kvinder udgør halvdelen af en
befolkning. Derfor bør de også udgør halvdelen af en regering”.
Dette valg er desværre
et valg, hvor andelen af de opstillede kvindelige kandidater går tilbage!
Men I har på trods af dette, nu chancen for, at stemme
på en stærk S kvinde i kredsen den 18/6-15. Så det er hermed - en opfordring!
Nå jeg kunne blive ved med mine budskaber, men vi skal
jo også videre i dag.
Denne tale som kvindelig kandidat er for mig kun
muligt, pga. Grundloven med ytringsfriheden, demokratiet. Men også pga. 100 års
kvindekamp, som jeg naturligvis vil fortsætte, og hvor ligestilling imellem
kønnene, fortsat bør være en kamp værd - her kan jeg jo nævne bl.a. barsel for
mænd.
Tak for Grundloven og tillykke med 100 året - for
kvinders valgret til folketinget.
Fortsat god grundlovsdag!
