Politik er at ville. Politik er at turde. Politik er hele tiden at have modet til, at ville forandre, udvikle og forbedre vores samfund.
Politik er for mig også et middel til, at opnå et bedre samfund som jeg med
stolthed - kan give videre til de næste generationer!
Efter 10 år med Anders Fogh og Lars Løkke stod vi med et kæmpe underskud på de offentlige budgetter, og over 200.000 job i den private sektor var tabt. Der
skulle skabes et nyt flertal der turde
satse på, at skabe
flere arbejdspladser - og får alle med.
SF og S havde store forventninger til valget i 2011 hvor vi håbede på, at få et
folkeligt mandat - der kunne
dreje Danmark i en mere
solidarisk og bæredygtig retning.
Som alle nu ved i dag gik det
desværre ikke sådan – tværtimod gik S og SF tilbage. Og det blå flertal var
intakt. Hvilket vi aldrig fik forklaret - tydeligt til danskerne. Det betød med
andre ord, at de
politiske planer vi gik til valg på, var der ikke
politisk opbakning til i befolkningen.
Men ved at indgå i et Regeringssamarbejde med de Radikale
lykkedes det, at komme af
med Lars Løkke og Pia Kjærsgaard.
Nu er det så her - at nogle vil spørge sig selv i bagklogskabens ulidelig klare lys, om vi skulle
have valgt en periode
mere i opposition?
Lad os lige liste nogle af de ting op – som denne regering
har opnået:
- Først og fremmest blev der skabt arbejdspladser – i en svær økonomisk tid.
- Der er blevet investeret massivt i uddannelse. Området har fået tilført over 6 mia. kr.
- De afskaffede fattigdomsydelserne og loftet over kontanthjælpen.
- Der er sørget for mere lighed i sundhed. Og ikke mindst et løft af psykiatrien.
- Der er flyttet 28 mia. kr. fra udenlandske olieselskaber i Nordsøen - til kollektiv trafik.
- En ambitiøs klimaplan hvor målet er – at reducere CO2-udslippet med 40 % i 2020.
Resultater som med sikkerhed - ikke var blevet gennemført med
Lars Løkke som statsminister.
Jamen så er alt jo godt – eller!
Jeg er ked af den forslæbende tilgang regeringen har til bl.a. dagpengespørgsmålet – det er familien
og ikke kun den ledige der bliver hårdt ramt – så oven i købet
i en voldsom krisetid.
Folk forstår jo godt, at vi i en svær tid - må stramme livremmen ind. Men når man så samtidig hælder penge tilbage i lommerne på de rigeste her i landet, så begynder folk at tvivle - og miste tiltroen til projektet. Og det på trods af, at de fleste på arbejdsmarkedet har fået en gevinst.
Det er desværre heller ikke lykkedes endnu – at få alle med. Uligheden er stadig stigende - dog er det en langt mindre stigningsgrad - end under VKO. Jeg har dog en forventning om – med de udmeldinger regeringen er kommet med – vil det kommende regerings arbejde netop tage fat på disse skævheder, og få stoppet den stigende ulighed.
Så for at der ikke skal være nogen tvivl. Begrebet nødvendighedens politik findes ikke. Politik handler altid om valg, prioriteringer og ideologi. Folk skal kunne se og høre rimeligheden - i den førte politik.
Regeringen består nu af to forskellige partier – og ja der er forskel på de to partier – selvom det er svært at se og høre. Læren må derfor være af de 2½ år i regering, at S skal være langt mere klar i mæle, og turde sige tingene som de er – når svære kompromiser skal indgås. Og jeg røber ikke for meget når jeg siger, at baglandet er mere end klar – når der skal diskuteres politiske tiltag og beslutninger fra regeringen! Baglandet hjælper gerne på vej i forståelsen af politikken, det kræver derfor en bedre dialog med os - der skal formidle regeringens politik.
Jeg vil derfor slutte af med, at citere vores gode afdøde ven - Svend Auken:
”I Socialdemokratiet har vi besluttet, at vi kan lide de radikale. Men vi vil ikke offentliggøre stemmetallene”
