mandag den 23. februar 2009

Nu kan det være nok


Så skete det igen – at der blev skudt i København, Næstved og Haslev! Det kan simpelthen ikke være rigtig, at vores samfund skal udvikles i sådan en afstumpet retning. Jeg vil ikke finde mig i, at mit samfund udvikler sig til et samfund hvor man skal spærres inde bag end masse sikkerhed, i sin egen lille bungalow. Vi er nød til at sætte massivt ind, dels ved en her og nu indsats og dels ved en indsats der rækker ud i fremtiden.

En her og nu indsats er en større politiindsats, hvor vi afsætter de midler som der er brug for samtidigt med at vi nedprioriterer på andre politimæssige områder, herunder bl.a. Christiania for at få frigivet nok mandskab. Mandskabet skal bruges til at mandsopdække de forskellige kriminelle bander, optrævle den stigende våbenindsmugling og til øget patruljering. Den mere langsigtede løsning er at sikre at kommunerne har de økonomiske ressourcer til rådighed til en indsats over for de børn og unge som mistrives. Den borgerlige regering har jo netop ikke gjort ret meget på det område hvor børn/unge mistrives. Idet de holder kommunerne i et økonomisk jerngreb der gør, at uanset om kommunerne vil det eller ej, er de nød til også at holde igen på bl.a. foranstaltninger der vedr. børn/unge.

Regeringen er derfor indirekte med til at skabe denne øgede utryghed, da man er mere interesseret i at give skattelettelser frem for at sikre en tryg velfærdstat. Der er ingen tvivl om at skal vi stoppe dette skyderi vanvid, kommer det til at koste mange penge både på det korte og på det lange sigt – jeg tvivler på regeringens vilje i denne sammenhæng.

Det har altså konsekvenser når man spare på velfærden – denne her gang er konsekvensen en stigende utryghed! Så jeg spøger:” Er det de skattelettelser værd?” Svaret er et rungende NEJ!

tirsdag den 17. februar 2009

To fluer med et smæk


Vi har lige hørt i pressen at investeringer i velfærden skal iflg. Anders Fogh ske på rette tid og sted!

Kære statsminister du har åbenbart ikke opdaget at vores velfærd er nået langt ud over sidste holdbarhedsdato. Vores offentlige institutioner er i et så voldsomt forfald, at venter vi ret meget længere falder de i ”grus” til skade for vores fællesskab. Samtidigt oplever vi nu en finanskrise med en galoperende arbejdsløshed!

Så hvorfor ikke slå to fluer med et smæk! For det første, se at få bragt vores fælles velfærd på skinner igen og for det andet, se at få skabt de arbejdspladser der er stærkt brug for nu!
Men regeringen er mere interesseret i at opnå minimalstaten for at kunne give skattelettelser og sørge for, at virksomhedsejerne ved den stigende ledighed kan trykke lønnen - lige efter den ultraliberale politiske drejebog!

Socialdemokraterne vil handle nu for velfærden, fællesskabet og sætte gang i beskæftigelsen inden det er for sent. Vi var på rette tid og sted i 1990’erne da vi bremsede ledigheden – og det er vi igen.