Kommentar til den organisatorisk beretning samt video

Det jeg savner som folketingskandidat, er en større inddragelse i de politiske beslutninger. Jeg er ambassadør for den politik der bliver ført, og det kræver så at jeg får en ordentlig dialog, med dem som har indgået i de politiske beslutninger.

Tag f.eks. Finansloven for 2014 hvor jeg på det årlige møde med Hovedbestyrelsen i nov. 2013 - fik en systematisk gennemgang af forløbet med først Enhedslisten - og derefter de borgerlige.

Denne gennemgang af  Corydon gjorde, at jeg kunne skrive en artikel til vores medlemmer og konkludere, at det var en rød finanslov med blå stemmer.

Jeg blev rost fra flere medlemmer der var glade for, at få en ordentlig gennemgang af forløbet - i forhold til pressens.

  

Før vi havde magten lavede vi sådanne arrangementer hvor vi folketingskandidater blev inviteret på Christiansborg 3 - 4 gange på et år, for at blive indført og have  en dialog/ diskussion om den politik, som vi ville gå til valg på med SF.

Jeg havde forventet at dette ville fortsætte under regeringen - men nej, der har ikke været et eneste møde udover det årlige møde med Hovedbestyrelsen. Helle lovede på Hovedbestyrelsens møde nov. 2013, at de op til det kommende valg, ville blive genoptaget.

Jeg må desværre sige, at det ikke er tilfredsstillende, jeg sidder på først et klart mandat fra medlemmer i Faxekredsen ved en urafstemning. Derudover skaffede jeg stemmer til S - ved sidste valg.

Jeg er godt klar over, at det naturligvis altid vil være en fordel, at være valgt ind i folketinget og gruppen - med hensyn til indflydelse.

Men jeg havde ikke troet, at man som folketingskandidat og det arbejde der følger med - som artikler, taler osv. har lige så lidt indflydelse som et passivt medlem! Og jeg har trods alt været i S - i over 30 år!

Jeg ser også dette her som en forklaring på vores kommunikations problemer, når man ikke engang inddrager - de ambassadør man har.

Min opfordring til ledelsen skal være, at få ændret på folketingskandidaternes manglende inddragelse - i den politiske virkelighed.

Tak for ordet!

Min politisk tale og video på Kongressen 2014

Det som får mig på talerstolen er, for at fortælle hvorfor jeg for snart 30 år siden valgte, at melde mig ind i Socialdemokratiet.

Det er en helt specielt oplevelse fra min barndom i en alder af 10 år - og årstallet er 1975, hvor vi her i Danmark havde en stigende arbejdsløshed.

Den ledighed havde ramt min far som murersvend og min familie - som består af min mor og 2 mindre søskende.

Min far valgte efter kort tids ledighed, at tage til Sverige for at arbejde og bo alene.

Den dag han rejste husker jeg som var det i går, mine søskende og min mor - var naturligvis meget kede af det, vi var jo vant til at se min far hver dag.

Jeg tænkte den dag: ”At hvis jeg nogensinde kunne få noget at skulle have sagt politisk, ville jeg gøre alt hvad jeg kunne for, at andre børn ikke skulle opleve det samme som min familie”.

Jeg vil altså forsøge, at undgå langvarig ledighed i samfundet og begrænse de skader - såvel økonomisk som socialt for familien som ledigheden medfører. Hvilket jeg også anser for, at være socialdemokratisk politik.

Derfor mener jeg, at bl.a. timingen af Dagpengereformen er helt galt - midt i en lavkonjunktur med arbejdsløshed. For slet ikke at tale om den ydmygelse der ligger i, at gå fra en forsikring, til at skulle stå med hatten i hånden på kommunen.

Det er simpelthen ikke i orden, at true mange familier på deres eksistens, og her tænker jeg især på børnene.

Regeringes løsninger har langt fra været perfekte og stod det til mig, burde genoptjeningskravet halveres og gøre reformen konjunkturer afhængig.

Derfor skal min opfordring i dag til Regeringen og mine kollegaer hos socialdemokraterne være, at I skal se at få ændret eller udskudt Dagpengereformen, til vi er ude af lavkonjunkturen.

For jeg er sikker på, at der så vil være nogle børn, der bliver rigtigt meget lettet!

Kongres 2014 fotocollage

Grundlovstale 5. juni 2014

I dag fejer vi grundlovens 165 års fødselsdag. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger på. Hvordan vi udfylder rammen, afhænger af os alle sammen. Derfor er det vigtig hvis vi skal udnytte grundloven optimalt, at vi arbejder bedst sammen, hvis vi taler sammen.

Derfor er dagen også en fejring, af hele den udvikling af vort samfund, siden den første fri forfatning i 1849. For os socialdemokrater bedre kendt - som den Danske model, som har skabt enestående fremgang i velstand - og fordelt velstanden bedre - end i de fleste andre steder i verden. Kvindernes adgang til arbejdsmarkedet, kampen for ligestilling og det kolossale løft i samfundets investeringer i uddannelse, børnepasning, ældreomsorg og sygehuse - var meget betydningsfulde.

Jeg har altid levet i et samfund - hvor vi selv kunne bestemme over vores liv, og hvor fællesskabet sørger for, at styrke os alle, og hjælper dem som har det svært.

Jamen så er alt jo godt – eller…..

Hvis vi ikke passer på og er opmærksomme, så er der kræfter der ikke ønsker fællesskabet er for alle, men kun for de særlige begunstigede. Voksne mennesker der mener, at fællesskabet skal reduceres til en økonomisk pulje, hvor man får en andel alt efter størrelsen på det, man skyder ind.

Fællesskabet er ikke en statisk størrelse, derfor er fællesskabets opgaver altid til revision. Alene demografien imellem unge og ældre ændrer sig over tid.

Derfor vil der også ud i al fremtid være brug for demokratisk deltagelse. Det være sig deltagelse i lokale foreninger eller større politiske fora. Det er så her de første rynker i mit ansigt kan ses! Jeg er oprigtig bekymrede for - den manglende interesse for vores politiske partier - hos de unge. Man kan selvfølgelig også vende den 180 grader og konstaterer, at de unge er tilfredse med vores velfungerende demokrati. Problemet er jo netop, at hver sin generation kræver sit fællesskab, derfor skal vores demokratiske model hele tiden udfordres og fornys.

Det er her det repræsentative demokrati, har mere end bare en flot klang, når pladserne i vores demokrati skal besættes. Deltagelse og inddragelse i demokratiske processer er vigtig. Hele fundamentet for vores demokrati er, at vi alle deltager. Derfor er vi også nød til, at kikke på den måde vi rekrutterer politiker til vores forskellige politiske organer. Den handicappet, kontanthjælps modtageren, den arbejdsløse, førtidspensionisten den ældre osv. har alle ret til, at byde ind og deltage i det politiske fællesskab. Det er netop når vi overkommer vores forskellige udgangspunkter, og når vi lytter til hinanden, at vi er i stand til at gøre det som er bedst for Danmark. Fællesskabet er mere end bare den politiske elite, det er os alle sammen – derfor skal der være plads for alle.

Jeg tror at alle gerne vil deltage i demokratiet. Derfor ser vi også at deltagelse og indflydelse er noget som sker på de digitale medier som Facebook eller andre fællesskaber på de digitale platforme. Her kan vi komme i kontakt med mennesker, som vi ellers aldrig ville møde. Samtidigt ser vi også et klart behov hos borgene for, hurtigt og effektivt at organisere sig om en sag. Om nogle år holder vi måske et virtuelt grundlovsmøde på Facebook, hvem ved!

Grundlovsdag fejrer vi vores fælles demokratiske styreform. En form hvori der indgår flere forskellige partier, med hver deres holdninger. Ja jeg ved godt at nogle prøver at påstå, at forskellene i dansk politik er blevet udvisket. Det er jeg dog langt fra enig i. Der er stor forskel på den politik Anders Fogh, Lars Løkke og Pia Kjærsgaard førte i nullerne, og så den politik regeringen føre i dag. Lad mig nævne nogle eksempler:

Vi har afskaffet de lave starthjælpsydelser og fjernet kontanthjælpsloftet til gavn for dem, der har allermindst.

Vi har sikret asylfamilier med børn mulighed for at bo udenfor asylcentrerne.

Vi har fundet en holdbar løsning for alle dem, der stod til at falde ud af dagpengesystemet.

Vi har oprettet mange flere studiepladser.

Vi har i skattereformen finansieret et løft i pensionen på 5.000 kr. for de fattigste pensionister og samtidigt tredoblet beskæftigelsesfradraget for enlige forsørger.

Og måske vigtigst af alt. Så har denne regering afmonteret den tikkende bombe, som Venstre lagde under vores universelle velfærdssamfund med overbetaling af privathospitaler og skattefrihed for private sundhedsforsikringer.

Så jo - når man dykker ned i fakta opdager man hurtigt, at der er forskel på vores politik og højrefløjens.

Et lille suk fra mig, så ville jeg ønske at borgerne bare en gang imellem stoppede op for at kikke på fakta - inden man lader sig forføre af platte overskrifter. Og ja vi skal som politiker blive langt bedre til at forklare fakta. Fællesskabet har her et fælles projekt, nemlig at sikre en større forståelse og indsigt i hinandens liv.

Den danske velfærdsmodel er båret af et fællesskab, der ikke handler om at kræve ind til sig selv, men om at tage ansvar for hinanden.

Det handler om både pligter og rettigheder. Det handler om at de bredeste skulder skal bære de tungeste byrder.

Det som tæller, er at gøre det bedste for Danmark. At få os ind på en ny kurs, hvor vores stærke fællesskab består selvom tiderne er hårde.

Og det kan vi godt. Fordi vi stadig taler sammen. Fordi vi arbejder sammen. Og fordi vi har vores grundlov.



Tak for ordet.

1. maj tale 2014 Faxekredsen

Så har vi endnu engang oplevet miraklet, hvor naturens varme og væde får bøgen til at springe ud og frugttræerne til at blomstre.

Er det stadig nødvendigt at fejer arbejdernes internationale kampdag er der nogle der spørger, kan vi ikke sagtnes klare os selv i de Gule Fagforeninger der sælger falsk tryghed på dåser og undergraver fællesskabet og kommende generationers arbejdsvilkår.

Eller virksomheder som underbetaler deres udenlandske ansatte, så lastbilschauffører, murer, gartnere, landbrugsmedarbejdere og en lang række ufaglærte bliver mere og mere presset på deres levebrød.

Højrefløjen som med Joakim B Olsens ord om løndumping der skulle være et andet ord for konkurrence og en god måde at presse lønninger og undergrave fagbevægelsen på. For ikke at nævne hans kommentar om de "Fattige der bare kan nedlægge dyr og spise dem"! Han lever i øvrigt meget godt op til, hvad der er det værste ved politiske vittigheder? At de alt for ofte bliver valgt til folketinget!

Krisen som foruden de 10 år med VKO ha i den grad rusket og lavet revner i fundamentet af den bygning vi har rejst! Arbejdet og kampen er langt fra slut og derfor er 1. maj stadig en fejring værd.

Vi står i dag overfor to veje i dansk politik.

Et valg mellem et Danmark for folket – eller et Danmark for de få!

***

Jeg kan roligt uden nogle underdrivelse sige at jeg tilhører et parti der bestemt ikke kan beskyldes for at være populistisk som visse andre. Nogen vil måske mene at vi har givet for meget køb på vores principper, og derfor burde forlade regeringen eller udskrive valg nu.

Hvad vil konsekvensen være hvis regeringen falder enten ved at gå eller ved et valg nu. Især når det bare resulterer i, at højrefløjen sætter sig på magten.

Valget i Dansk politik står mellem en socialdemokratisk ledet regering eller lille Lars fra Græsted. Med Kristian Thuelsen Dahl som efter hans egne ord, er den lille mands beskytter! Jeg tror at Kristian har misforstået begrebet bag den lille mand. For at kalde lille Lars fra Græsteds politik for den lille mands beskyttere er noget af en overdrivelse. Men en ting er sikkert, Kristian peger på Løkke som statsminister uden nogen betingelser, ikke engang en grænsebom kræver han!

Lad os lige dvæle lidt ved, hvad det kostede for den almindelige dansker de 10 år med VK-regeringen, støttede op af DF hvor Thuelsen Dahl efter eget udsagn, havde en nøglerolle. Han stemte for nulvækst og velfærdsforringelser. Til gengæld for fattigdomsydelser, lavere kriminel lavalder, så børn kom i fængsel, og brugerbetaling i vores sundhedsvæsen. Jamen hov - det var da også Kristian Thuelsen Dahl, der fik den i gåseøjne geniale ide, til at fjerne en god portion tryghed hen over en aften fra de arbejdsløse, ved at forslå dagpengereformen.

Så hvad kommer DF til at koste for samfundet og fællesskabet, ved en ny støtte til Lars Løkke. Hvad vil en stemme på DF betyde for Danmark?

Ja altså - vi kan jo starte med det nye penge begreb, opkaldt efter Kristian Thuelsen Dahl nemlig ”Tulliarder”. Et begreb der dækker over milliarder til gaver, som ikke findes i virkeligheden. Gaver til de ældre, børnefamilierne og de syge. Desværre melder historien ikke noget om, hvor pengene skal komme fra. Og det huer jo ikke en økonom som mig! Ærlig talt - er det for nemt sluppet, at love gaver for 155 mia. kr. svarende til, at man vil bygge tre-fire storebæltsbroer uden at sige, hvordan det skal betales.

Mon ikke Lars Løkke hvis hedeste ønske er nulvækst og Kristian’s Thuelsen Dahls gaveregn for 155 mia. kr. vil betyde en tur i luksusfælden, for det hænger ikke sammen. Så må vi håbe det går bedre for dem, end det gjorde med Amalie.

Lad os også lige kikke på Løkkes nulvækst, som på ganske få år vil betyde 33.000 færre velfærdsmedarbejdere end med regeringen ved roret. Hvem skal vi gætte på det rammer, mit bud er de såkaldte varme hænder, de pædagoger der passer vores børn osv.. Vi ved jo allerede nu og kan se, at vi får flere ældre og selvom vores ældre medborger holder sig bedre raske (tak for det), vil det alligevel betyde, at der bliver færre penge til børn og hospitaler. Denne erkendelse er kommet fra Inger Støjberg!

Altså færre penge til velfærd og fællesskabet, for det skal ifølge Løkke være billigere at være rig. Både Oliebranchen og bankerne har af Løkke allerede fået lovet skattelettelser, og Løkke vil bestemt ikke afvise at topskatten også skal fjernes, for det er jo de konservatives mærkesag.

En Venstre-ledet regering vil føre til nye revner i fundamentet, på den bygning vi har rejst. Det svarer sig lidt til, når man som barn sparkede til en myretue, så måtte alle arbejderne i gang igen med at knokle - for at rydde op og genopbygge tuen!

***

Socialdemokraterne vil have et samfund, hvor alle der kan arbejde, også har et arbejde at stå op til. Et samfund hvor vi passer på hinanden og hjælper dem, der har behov.

Det er derfor, vi gør alt hvad der står i vores magt for at fastholde arbejdspladser og skabe nye. Og nej de ledige er ikke dovne, for der er ikke nok job til rådighed. Regeringen har truffet nogle hårde valg for at få Danmark igennem krisen. Og nu er der nogle spæde tegn i de forskellige nøgletal der bekræfter dette, at der kommer nye arbejdspladser og råd til bedre velfærd.

Jeg har bestemt ikke været enig i alle de valg regeringen har taget, og mon ikke Per Hækkerups ord: ”Nu er den socialdemokratiske gruppe kommet så tæt på sandheden som muligt – uden at gøre brug af den” passer meget godt, på de kompromiser og valg et regeringssamarbejde kræver.

Da regeringen overtog magten var der ikke styr på pengekassen. Vi var under skærpet tilsyn af EU fordi Claus Hjorth og VKO ikke kunne lægge ordentlig sammen, Claus Hjorth skulle aldrig have foræret Ole Sohn den regnemaskine han have i sin skuffe! Derfor var den økonomiske vej regeringen stod overfor, brolagt som en ”Forårsdag i helvede”!

Her behøver jeg bare at nævne dagpengereformen, besluttet af de borgerlige partier herunder de Radikale. Vi socialdemokrater stemte imod. Alle som en. Derfor har det også været vores opgave, at forsøge at rette op på nogle af de skævheder, som reformen giver danskerne. Først en midlertidig forlængelse af Dagpengeperioden med et halvt år - og sikret yderligere økonomisk forsørgelse til de mennesker, der har mistet deres dagpengeret. Disse tiltag var ikke sket med Lars Løkke ved roret, tværtimod mener Løkke ikke det er noget problem, hvis arbejdsløse må gå fra hus og hjem.

Løsningerne er langt fra perfekte og stod det til mig burde genoptjeningskravet halveres og gøre reformen konjunkturer afhængig. Men regeringspartneren de Radikale ønsker desværre ikke, at ændre på dette - og forbedre trygheden. Det kan i sidste ende resultere i, at lønmodtagerne ved de næste overenskomstforhandlinger vil kræve en større grad af tryghed i ansættelsen - som f.eks. længere opsigelsesperiode. Dermed forsvinder vores evne som samfund til, at indrette os efter de internationale konjunkturer, og hjælpe folk videre til nye job - hvilket vil være til skade - for danske virksomheder og væksten.

På trods af krisen har regeringen dog lavet 100 konkrete forbedringer - for almindelige dansker siden valget! For at nævne nogle få:

Tag vores ældre der har fået forhøjet ældrechecken - og ved finansloven sikret dem en milliard kr.

Tag ligheden i sundhed og kræftbehandling. Slut med at du selv skal betale, hvis du lider af barnløshed.

Tag togfonden der finansieres ved at beskatte oliebranchen hårdere. Så vi får bedre og hurtigere tog.

Vi er den regering der har gjort mest og fortsat vil sørge for at styrke vores uddannelser. Med et mål om at alle skal med. Vi får brug for uddannet og kompentent arbejdskraft til vores virksomheder og på den måde skaber vi vækst og råd til fremtidens velfærdssamfund.

Men vi er langt fra færdige, vi skal fortsat styrke og reparer fundamentet, i den bygning vi har rejst. Vi skal investere i mennesker og muligheder - alle skal have en fair chance. Et Danmark for folket og bekæmpe et Danmark for de få!

***

Tilsvarende med EU valget er det bestemt ikke ligegyldigt hvem der skal kæmpe imod løndumping. Socialdemokraterne vil kæmpe for danske lønninger, danske levestandard og danske arbejdspladser.

Jeg vil derfor anbefale at stemme på den altid arbejdsomme Britta Thomsen.

Samtidigt bliver der afholdt folkeafstemning om patentdomstolen, jeg anbefaler et ja fordi det vil gavne danske virksomheder og iværksættere at kunne nøjes med et patent der gælder i Danmark og de øvrige EU-lande. Som det er i dag skal der søges i hvert eneste land. Samtidigt ændre patentreformen ikke på, hvad der kan patenteres!

***

Ved flaghejsningen på 1. maj synger vi ”Når jeg ser et rødt flag smælde”.

Vi synger:

”Jeg har set min fader ranke ryggen op i flagets brus”

Det er sådan jeg har det som socialdemokrat. Og det er et meget godt billede på, hvad vi har brug for.

For nok kan målingerne være dårlige og nok møder vi meget kritik.

Men husk også på, at et flag er flottest i modvind.

1. maj er en anledning til at ranke ryggen og holde fanen højt. Og fejre det fællesskab som vi sammen i generationer har bygget op igennem politiske kampe.

Jeg takker for, at jeg fik lov til at udøve min grundlovssikrede rettighed, at tale i god ro og orden! TAK

Fortsat god kampdag

Politisk beretning kredsgeneralforsamlingen 9. april 2014

Da Socialdemokraterne i oktober 2011 sammen med SF og Det radikale Venstre dannede en centrum-venstre regering var det slut på 10 år med VKO og første gang i 40 år, at det lykkedes at vælte en borgerlig regering ved et folketingsvalg. Men det borgerlige økonomiske flertal var stadig intakt med de Radikale og samtidigt fik vi ikke mandat til i befolkningen, at dreje Danmark i en mere solidarisk retning. Begge partier S og SF gik tilbage ved valget hvilket vi aldrig rigtig fik gjort klart overfor vælgerne. Vælgerne have forkastet de planer vi gik til valg på, og vejen var derfor brolagt med svære forlig i forbindelse med regeringsdannelsen.

Siden regeringsdannelsen har S som en del af regeringen både før og efter SF dag for dag været med til, at skabe forandringer og forbedringer. S har bidraget til at sikre resultater og en ny retning for Danmark og danskerne. Ikke bare her og nu - men også på langt sigt. Som en del af en mindretalsregering som bestod af tre partier nu to har der også været elementer, som ikke er groet i vores have. Det er uundgåeligt.

Hvad har regeringen så opnået på det år der nu er gået?

En større social ansvarlighed
Regeringen har fremlagt 2020 mål for børn og voksne der starter eller lever på kanten af samfundet. Mål der har til hensigt at medvirke til at bryde den negative sociale arv og forhindre, at mennesker marginaliseres.

Der opstilles mål for uddannelsesniveauet blandt udsatte børn og unge, ligesom der sættes mål for at nedbringe kriminaliteten, sikre kontinuiteten i anbringelserne og den tidlige indsats. Der opstilles også mål for nogle af de voksne, der lever på samfundets kant - nemlig hjemløse, misbrugere og ofre for vold i nære relationer. Allerede nu er der sat 280 millioner kroner af i de kommende år til at forebygge sociale problemer hos børn og unge.

En fattigdomsgrænse der skal sikre mere lighed
Regeringen nedsatte derfor tilbage i 2012 et udvalg, der skulle belyse forskellige metoder til at opgøre fattigdom og udarbejde forslag til en officiel definition af fattigdom eller en fattigdomsgrænse i Danmark. På baggrund af deres arbejde blev der i sommeren 2013 fastlagt en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. En person i Danmark vil være fattig, hvis han eller hun i tre år har haft en disponibel indkomst på under 103.200 kroner om året.

Fattigdommen har rigtig mange konsekvenser, som især går ud over børnene. Hvad enten den økonomiske fattigdom f.eks. betyder, at man bliver sat ud af sin bolig eller ikke kan gå til de samme fritidsaktiviteter som vennerne. Der skal særlig fokus på, at de dårlige levevilkår ikke følger dem resten af deres liv. Mere lighed bidrager til social ro og stabilitet – også derfor er lighed så afgørende.

Mere hjælp til de svageste ældre
De ældre med mest behov for hjælp blev et afgørende tema i forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 2014. Med den endelige aftale blev der sikret et løft af ældreplejen på 1 mia. kr. årligt. Det er en væsentlig forbedring allerede fra i år. 

De afsatte penge fordeles efter ansøgning fra den enkelte kommune med afsæt i de konkrete forbedringer, som kommunen vil sætte i værk for de ældre. Som udgangspunkt lægges der op til, at pengene bruges i tråd med anbefalingerne fra Hjemmehjælpskommissionen. Det handler om en hjælp, der betyder, at de ældre i højere grad kan klare sig selv, en sammenhæng i plejen og en styrket indsats overfor ensomhed.

Timeplan sikres ved ekstra beskatning af Nordsøolien
Regeringen indgik en bred politisk aftale om en Togfond, der vil sikre, at der i de kommende år vil blive investeret milliarder af kroner til hurtigere og bedre tog i hele Danmark. Aftalen betyder at der så kommer en rejsetid på én time mellem landets store byer. 

Jernbanenettet elektrificeres og de forurenende dieseltog skal udskiftes med lynhurtige elektriske tog. Planen finansieres ved en mere fair beskatning af olien i Nordsøen. Konkret ved at en række olieselskaber i Nordsøen får hævet deres skat, så de fremover skal betale det samme som de tre store selskaber i Dansk Undergrunds Consortium (DUC). Det sikrer i alt 28,5 mia. kr. til Togfonden til gavn for den kollektive trafik i Danmark.

Et sundhedsvæsen hvor alle er stillet lige
Et helt afgørende tiltag har været ligestillingen mellem psykiske og fysiske sygdomme, når det gælder udrednings- og behandlingsgarantien. Ved aftalen om regionernes økonomi for 2014 blev det konkretiseret, så en udredningsgaranti på en måned indføres løbende fra 1. september 2014.

For S har det altid været afgørende, at alle patienter får den samme gode behandling, uanset om de lider af åbent benbrud eller har et knækket sind. Det er forudsætningen for et retfærdigt sundhedsvæsen.

Ingen syge skal stå uden forsørgelse

Det lykkedes regeringen ved et bredt forlig at få ophævet varighedsbegrænsningen på sygedagpenge, der betyder, at nogle syge står helt uden forsørgelsesgrundlag, når deres sygedagpenge ophører efter 12 måneder.

Konkret betyder aftalen, at personer, der har modtaget sygedagpenge i en periode på fem måneder – og som derefter ikke kan forlænges efter en af de gældende forlængelsesregler – overgår til et job afklaringsforløb, hvor de vil modtage et beløb på kontanthjælpsniveau. Denne nye ydelse kan den syge være på, så længe vedkommende er syg og stadig har et perspektiv om tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Ydelsen er desuden hverken afhængig af formue eller ægtefælle.

I det oplæg, som regeringen havde lagt frem, skulle syge have vurderet deres sag efter seks måneder. Det havde selvfølgelig været bedre, og det endelig resultat afspejler netop kompromiset pris. Det er med aftalen lykkes at få de borgerlige til at gå med til at afskaffe varighedsbegrænsningen, hvilket ellers ikke lå i kortene. 

De danske børn får en bedre folkeskole
Folkeskolen har i de foregående ti år med VKO været udsat for bureaukrati og mere paratviden, som var retningen, og skolen fokuserede ensidigt på det boglige. Alt for mange elever blev tabt og fik ikke de kundskaber, der skal til for at klare en ungdomsuddannelse. Tre til fire elever i hver klasse har forladt folkeskolen uden de nødvendige kundskaber til at kunne tage en uddannelse videre i livet. Det er helt forkert.

Det skal nu vendes med en aftale om folkeskolen med nye undervisningsformer, varierede aktiviteter, bevægelse og lektiehjælp. Det er helt centralt, at pædagoger og andre faggrupper får en plads i den nye folkeskole, og at der er afsat tid til både flere timer i fagene og tid til andre aktiviteter, som skal understøtte både læring og trivsel. I aftalen er der også mulighed for to voksne i klassen, færre og enklere mål og kompetenceløft til lærere og ledere. Gennemførselen af aftalen vil være forskellige fra kommune til kommune afhængigt af hvor mange af reformens elementer, man allerede har i dag. Det vigtige her er at dialogen med de involverede parter forgå i et tæt og respektfuld forhold.


Dette var nogle af de centrale ting som regeringen har opnået på det år der er gået. De har også været aktive med en naturfond, affaldsbehandling, et bedre landbrug, bedre regulering af bankerne, Handicappedes rettigheder og en erhvervsskolereform.

Fremtiden 

Man må sige at regeringen på et år har nået meget. Desværre er vi stadig ramt af den internationale økonomiske krise med mangel på efterspørgsel. Især i Danmark holder den private husholdning godt på pengene og bruger i den økonomiske situation alt for lidt. I stedet spares der op hvorfor mon?

Jeg tror det handler om utryghed - frygten for arbejdsløshed med et dagpengesystem hvor alt for mange falder igennem. Alene i 2013 faldt 34.000 mennesker ud af dagpengesystemet. Det gjorde de ikke fordi de var dovne, men fordi der intet job er at få. Udfordringen for regeringen er, at der mangler arbejdspladser og samtidigt kvalificeret arbejdskraft. Alene om 6 år mangler vi 25.000 faglærte i det her land. Samtidigt med at ufaglærte vil få svære og svære ved at finde job. Vækst og produktivitet handler derfor om andet og mere end lavere løn, lavere skat og mindre offentlig sektor. Det handler også om hele tiden - at opkvalificere arbejdsstyrken.

Her er jeg trods alt sikker på, at regeringen er langt bedre til at udføre det job end højre fløjen. Lars Løkke vil jo have nulvækst i den offentlige sektor og i sin panik for at skrabe ekstra penge sammen, vil han spare på indsatsen over for de ledige.

Det bliver interessant at se, det udspil Mette Frederiksen kommer med på beskæftigelsesområdet.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi i S har haft en nogle turbulente dage. Og jo de var nødvendige. Vi har brug for at få defineret - den røde tråd i S politikken.

Det jeg som kandidat savner, er muligheden for en bedre forståelse af regeringens politik og de kompromiser vi nødtvungne må indgå i. For hvis jeg skal formidle politikken videre, har jeg brug for en grundig debat og forklaring fra S folk - der har indgået politikken.

Jeg er normalt ikke konfliktsky men jeg må meget nødtvungen erkende, at vi er i en situation lige nu hvor vi er nød til at rykke sammen, bakke hinanden op og kæmpe for vores politik. Hvis ikke er vi godt på vej til at overlade magten til højrefløjen, og det bringer os på ingen måde tættere på vores socialdemokratiske mål.

Regeringens projekt!

Politik er at ville. Politik er at turde. Politik er hele tiden at have modet til, at ville forandre, udvikle og forbedre vores samfund.

Politik er for mig også et middel til, at opnå et bedre samfund som jeg med stolthed - kan give videre til de næste generationer!

Efter 10 år med Anders Fogh og Lars Løkke stod vi med et kæmpe underskud på de offentlige budgetter, og over 200.000 job i den private sektor var tabt. Der skulle skabes et nyt flertal der turde satse på, at skabe flere arbejdspladser - og får alle med.

SF og S havde store forventninger til valget i 2011 hvor vi håbede på, at få et folkeligt mandat - der kunne dreje Danmark i en mere solidarisk og bæredygtig retning.

Som alle nu ved i dag gik det desværre ikke sådan – tværtimod gik S og SF tilbage. Og det blå flertal var intakt. Hvilket vi aldrig fik forklaret - tydeligt til danskerne. Det betød med andre ord, at de politiske planer vi gik til valg på, var der ikke politisk opbakning til i befolkningen.

Men ved at indgå i et Regeringssamarbejde med de Radikale lykkedes det, at komme af med Lars Løkke og Pia Kjærsgaard.

Nu er det så her - at nogle vil spørge sig selv i bagklogskabens ulidelig klare lys, om vi skulle have valgt en periode mere i opposition?

Lad os lige liste nogle af de ting op – som denne regering har opnået:

• Først og fremmest blev der skabt arbejdspladser – i en svær økonomisk tid.

• Der er blevet investeret massivt i uddannelse. Området har fået tilført over 6 mia. kr.

• De afskaffede fattigdomsydelserne og loftet over kontanthjælpen.

• Der er sørget for mere lighed i sundhed. Og ikke mindst et løft af psykiatrien.

• Der er flyttet 28 mia. kr. fra udenlandske olieselskaber i Nordsøen - til kollektiv trafik.

• En ambitiøs klimaplan hvor målet er – at reducere CO2-udslippet med 40 % i 2020.

Resultater som med sikkerhed - ikke var blevet gennemført med Lars Løkke som statsminister.

Jamen så er alt jo godt – eller!

Jeg er ked af den forslæbende tilgang regeringen har til bl.a. dagpengespørgsmålet – det er familien og ikke kun den ledige der bliver hårdt ramt – så oven i købet i en voldsom krisetid.

Jeg forstår også godt dem som til tider har haft svært ved at se - den overordnede retning i regeringens projekt. For hvordan kan en centrum-venstre regering selv foreslå lettelser af selskabsskatten - samtidig med at man siger, at alle skal holde for i en krisetid.

Folk forstår jo godt, at vi i en svær tid - må stramme livremmen ind. Men når man så samtidig hælder penge tilbage i lommerne på de rigeste her i landet, så begynder folk at tvivle - og miste tiltroen til projektet. Og det på trods af, at de fleste på arbejdsmarkedet har fået en gevinst.

Det er desværre heller ikke lykkedes endnu – at få alle med. Uligheden er stadig stigende - dog er det en langt mindre stigningsgrad - end under VKO. Jeg har dog en forventning om – med de udmeldinger regeringen er kommet med – vil det kommende regerings arbejde netop tage fat på disse skævheder, og få stoppet den stigende ulighed.

Så for at der ikke skal være nogen tvivl. Begrebet nødvendighedens politik findes ikke. Politik handler altid om valg, prioriteringer og ideologi. Folk skal kunne se og høre rimeligheden - i den førte politik.

Regeringen består nu af to forskellige partier – og ja der er forskel på de to partier – selvom det er svært at se og høre. Læren må derfor være af de 2½ år i regering, at S skal være langt mere klar i mæle, og turde sige tingene som de er – når svære kompromiser skal indgås. Og jeg røber ikke for meget når jeg siger, at baglandet er mere end klar – når der skal diskuteres politiske tiltag og beslutninger fra regeringen! Baglandet hjælper gerne på vej i forståelsen af politikken, det kræver derfor en bedre dialog med os - der skal formidle regeringens politik.

Jeg vil derfor slutte af med, at citere vores gode afdøde ven - Svend Auken:


”I Socialdemokratiet har vi besluttet, at vi kan lide de radikale. Men vi vil ikke offentliggøre stemmetallene”

Dong og Goldman Sachs salget 5 minutter over tolv!

Hvorfor mon regeringen og især Corydon - kom i modvind i befolkningen i denne sag?

jeg vil forsøge, at komme med mit beskeden bud på årsagen. Men lad os starte med begyndelsen.

Sagen tager sin begyndelse allerede i 2004 under VK regeringen sammen med DF, R, S og SF der enes om en bred aftale om, at arbejde hen imod at børsnotere Dong i februar 2008. Som alle efterhånden er bekendt med, indtræder der en buldrende finanskrise og uro på de danske og internationale aktiemarkeder 2007. Den daværende finansminister Lars Løkke vælger 16 dage før den planlagte børsnotering, at indstille børsnoteringen januar 2008.

Marianne Jelved er så sent som i 2011 under den nye S, SF og R regering  ude og tilkendegive, at en børsnotering og privatisering af Dong, ikke vil finde sted i denne regeringsperiode - selv de Konservative er enige! På det tidspunkt i 2011 anslås markdesværdien på Dong til 60 mia. kr.!

2013 februar indleder Dong en pengejagt til forøgelse af egenkapitalen på 6 til 9 mia. kr., som bl.a. et resultat af et underskud i 2012 på ca. 4 mia. kr. samt et behov for kapital til fremtidig investeringer i bl.a. havvindmøller. Alle forligsparter fra 2004 genbekræfter aftalen om børsnotering af Dong, dog fortsat med staten som hovedaktionær.

September 2013 giver Goldman Sachs (GS), ATP og PFA et tilbud på køb af aktier i Dong Energy ud fra en samlet værdiansættelse af Dong på 31,5 mia. kr. (en halvering i værdi siden 2011, en anelse mystik)!!!

Oktober 2013 når Finansministeriet til enighed om vilkårene for et kapitalindskud i Dong på i alt 11 mia. kr. fra GS, ATP og PFA pension. Samlet en ejerandel på 26%. Hvoraf de 8 mia kr svarende til en ejerandel på 19 % kommer fra GS - samt opnår GS en række særlige vilkår. Vilkår der nedbringer GS risiko bl.a. om tilbagekøb af aktierne hvis børsnoteringen ikke bliver til noget, herunder vetoret over for bl.a. ændringer i Dong's øverste ledelse og strategi - som en form for "mindretalsbeskyttelse". Staten vil herefter have en ejerandel på 60 %.

Januar 2014 godkendes aftalen i finansudvalget med støtte fra regeringen, Venstre og De Konservative - men uden opbakning fra Dansk Folkeparti! Dong skal senest i begyndelsen af 2015 præsentere en køreplan - frem mod en børsnotering inden 2018.

Da det går op for pressen og befolkningen sidst i december og begyndelsen af januar - hvem den ene aktør er nemlig Goldman Sachs. Rejser der sig en folkelig modstand, der ikke er set lige i mange år. Begrundelserne for modstanden er mangeartede - spændende fra en generel modstand mod privatisering, til en for dårlig økonomisk aftale for staten. Desværre er klokken på det tidspunkt 5 minutter over tolv, hvis aftalen skal ændres ellers genforhandles.

Jeg er her enig med Finansministeren, at hvis folketinget havde underkendt aftalen og sat den i bero, ville Danmarks og Regeringens økonomiske troværdighed lide et så stort et knæk ud i fremtiden, at det ville koste os dyrt økonomisk ved fremtidig aftaler om kapitalindsprøjtninger.

(Nu bliver forklaringen lidt langhåret!) Fordi investorerne vil tage sig godt betalt, for den risiko der er forbundet - med fremtidig politisk indblanding 5 minutter over tolv. Det vil indirekte smitte af på vores renteniveau i opadgående retning, og gøre det dyrere at låne penge til investeringer osv. ud i fremtiden.

At Dansk Folkeparti i tolvte time (december 2013) tager afstand - er ren og skær hykleri - og sædvanligt populistisk stemmefiskeri i oprørte vande. De kunne allerede i februar 2013 have slået hælene i!!!

Det som undrer mig er, at der på intet tidspunkt hos Socialdemokraterne i gruppen eller vores hovedbestyrelse er nogen - som stopper op - og spørger om, om dette er den rette løsning. Især i september hvor det bliver klart, at buddet med GS kommer til at foretage investeringen via Luxemburg, der regnes for skattely af OECD.

Og for slet ikke at nævne GS blakkede ry - som udspringer af finanskrisen. Banken er bl.a. blevet kritiseret voldsomt for spekulation i sammenbruddet på det amerikanske boligmarked, der satte gang i finanskrisen, samtidigt med at banken solgte boligmarkedesobligantioner. (jeg kan anbefale at se DVD'en "Inside Job" for en mere grundig indføring i finanskrisen og GS rolle).

GS er en partner hvis opgave er at optimere afkastet fra deres aktier - tidshorisont er typisk meget kortsigtede – dvs. at aktierne kan blive solgt videre til Gazprom eller lignende. Hvilket er endnu et argument for, at holde Dong på egne hænder, og fastholde den fulde kontrol over vores forsyningssikkerhed.

Socialdemokraterne kunne som forligspartnere have sagt fra i september og dermed have åbnet en anden vej.  Man kunne lade staten skyde pengene ind, og staten kan oven i købet låne penge til blot 1 % i årlig rente - og på nogen vilkår der vil være langt mere favorable.

På sigt er Dong en rigtig god investering, fordi at energiforsyningen bliver det store magtværktøj i fremtidens udenrigspolitik.

Hvad så med risikospredningen? Tja der viser det sig jo, at også her har GS lavet en rigtig god aftale, for hvis børsnoteringen glipper, er staten nød til, at aflevere 5 mia. kr. tilbage til GS med høj rente - samt dags-værdien af de resterende 40 % af bankens aktier. Selv ved et tab mister GS kun ca. 1,8 mia. kr. Hvorimod GS forventer at tjene op imod 20 mia. kr. ved børsnoteringen. Det kan man da ikke kalde en stor risiko - set i forhold til gevinsten. Og GS er kendt for at få - det de går efter!

For mig handler politik også om etik og moral, værdier og anstændighed - begreber og forestillinger som GS ikke besidder. Vi dansker vil ikke bare sælge ud af de fælles værdier til den bedste pris. For var det tilfældet, (sat lidt på spidsen) kunne vi nøjes med et forretningsministerium af embedsfolk som jurister og økonomer. Hvis opgave er, at sørge for at beslutningerne for samfundet, økonomisk skal kunne betale sig for skatteborgerne!

Det er jo netop lige præcis derfor, at politikeren adskiller sig fra økonomen. Politikeren skal netop tage hensyn til helheden, og har dermed en politisk vilje der er uafhængig af markedets vilkår. Danskerne køber ikke længere nødvendighedens politik - uden et ordentligt argument. Og jeg har endnu ikke hørt et godt argument for privatisering af Dong - derfor kommer denne voldsomme reaktion fra fællesskabet på Dong salget. Næste gang bør vi stoppe op i god tid - før 5 minutter over tolv - og tænke os om - som parti i tide!