Mine bemærkninger til den organisatorisk tale på S Kongres 15 tekst og video:

Se mine bemærkninger her:

Jeg har længe undret mig over, at økonomisk politisk udvalg - ikke eksisterer mere, når man tager i betragtning - den krise vi står i.  Eller sagt på en anden måde, hver gang vi skal træffe en politisk beslutning, er det næsten altid økonomien - der sætter grænsen. Og at vi i vores tid som regering - den ene gang efter den anden henviste til, at den økonomiske politik ikke kunne være anderledes. 

Det lader til at baglandet ikke altid er helt enig i denne betragtning, så hvorfor ikke give baglandet et fora - hvor den økonomiske politik kunne diskuteres med toppen! Så vi i stedet for at gå forbi hinanden - kunne berige hinanden.

Vi folketingskandidater og medlemmer vil stadig gerne inddrages i den politiske proces, hvilket jeg også gjorde klart opmærksom på - ved sidste års kongres. Og jeg er ked af, at sige det - men der er intet sket i den retning! Nu går et år jo også hurtigt især når man som jeg - har passeret de 50!

Nå......Nu skal det hele - jo ikke være ris.

Først vil jeg gerne rose den faste stab på Partikontoret - I er altid imødekommende og meget hjælpsomme.  

Især dig Stine Gårdhøj - har haft en stor tålmodighed - med min valgfolder - tak for din indsats. 

Lad os lige give dem en hånd!

Til slut vil jeg rose det initiativ  med telefonmøder under valgkampen, hvor vores ministre også deltog. Vi kunne på den måde hurtigt tage toppen af politiske fnidder fnadder, misforståelser og får gode råd - til modsvar i valgdebatter.

Et initiativ som sagtens kan udvides til - også at nå ud til bestyrelserne og andre!

Tak for ordet!

Mine bemærkninger til den nye formands beretning på S kongres 15 tekst og video:

Se mine bemærkninger her:

Da jeg besluttede - at mit indlæg her på kongressen skulle handle om den måde, vi taler om - og til mennesker som skæbnen, har været hård ved!




Havde jeg ikke forstilt mig - hvor vigtigt en ordentlig retorik er nu, med den flygtninge krise vi står i - i Europa!

Det handler om respekt for det enkelte menneske, skæbnen er en størrelse - som kan ramme os alle! 

Hvorfor tillader vi en retorik hvor en mistænkeliggørelse - af den ledige, kontanthjælpmodtageren, flygtningen osv er blevet acceptabel - selv for os socialdemokrater! 

Vi er alt for tavse!

Alle ønsker at være en del af fællesskabet, at påstå noget andet - gør kun de som ikke selv har prøvet, at været udenfor!

Nok er nok - der skal siges stop for sådanne holdninger, så det kan høres!

Man bør ikke være i tvivl om, at vi socialdemokrater tager afstand fra - den grove og mistænkeliggørende retorik, det skulle meget gerne ligge dybt i vores dna - at sige fra!

Og nej - det her handler ikke om, at der ikke skal stilles krav - til mennesker på overførselsindkomst! - eller som vi bedre kender det - som pligter og rettigheder. Hvor det sidste begreb åbenbart er blevet forbundet med , en grov og mistænkeliggørende tone!

Det her handler om politisk anstændighed - så lad vær med,at give køb på dette - for at rende efter den blå blok! 

Jeg har været aktiv medlem i S - i over 30 år og jeg må desværre konstatere, at I - i ledelserne, ikke har været så gode til, at inddrage - og lytte til medlemmerne.

Hvorfor være aktiv medlem - hvis det ikke gør en forskel?

Jeg håber at du Mette vil bryde den grimme vane, når vi taler om grov mistænkeliggørende retorik, og at du med din nye ledelse virkelig vil gør alvor af, at lytte noget mere - til dine almindelige medlemmer. (Som du lige har sagt)

For helt tosset - er vi nu ikke!

Jeg vil til slut - ønske dig tillykke med formandsposten, og jeg ser frem til et godt - og udbytterigt samarbejde!

For sammen - er vi stærke!

Tak for ordet!

Grundlovstale 2015

Grundlovsdag hos Socialdemokraterne i
Rønnede, Dalby og Omegn

Grundloven er det fundament, vi bygger vores demokrati og samfund på. En lov som man næppe kan udenad, men som man alligevel har dyb respekt for. En lov som vores børn skal lære at kende i skolen, så de kan kende forskel på et demokrati og et diktatur. En lærdom der er livsvigtig.

100 års stemmeret. 100 års ligestilling godt og vel. Hvis vi ser bort fra ligeløn og barsel… og så´n.

Man siger at om hundrede år er alting glemt, men der er næppe mange kvinder der glemmer, at kun for hundrede år siden, måtte kvinderne går på gaden for at kræve deres valgret.

Frem til 1915 var det kun 15% af den bedre maskuline del af befolkningen, der havde det privilegium at have ret til at stemme. Og som de hurtige nok kan regne ud, var de resterende ikke kun kvinder men også: tjenestefolk – personer på fattighjælp – psykisk syge og handicappede – økonomiske insolvente og personer uden statsborgerskab.

Lad os lige tag fat i historien bag denne 100 års begivenhed.

Altså da danske kvinder fik stemmeret til rigsdagen i 1915, var det resultatet af over 30 års lang og sej kamp. Et vigtigt skridt på vejen var, da kvinderne fik kommunal valgret i 1908. Men kravet om stemmeret til kvinder blev første gang rejst i Folketinget helt tilbage i 1886, da venstrepolitikeren Fredrik Bajer stillede et lovforslag, der skulle give skattebetalende kvinder i København stemmeret til byens borgerrepræsentation. 

Lovforslaget blev for så vidt positivt modtaget, og kritikken rettede sig primært mod, at også gifte kvinder var inkluderet. Ja ja… sikken noget sjusk at disse husmødre skulle rende rundt - og have forstand på politik! Men pga. et nyvalg blev forslaget ikke færdigbehandlet, men genfremsat i den nye folketingssamling i 1887. Denne gang havde Fredrik Bajer taget højde for kritikken og ændret forslaget, så det gav kommunal valgret til kvinder i hele landet, men kun til enker og ugifte kvinder.  

Lovforslaget blev vedtaget med et markant flertal og videresendt til rigsdagens andet kammer, Landstinget. Her blev det nedstemt. Argumenterne imod stemmeret til kvinder koncentrerede sig især om tre punkter: 

1. Kvinder var uegnede til politisk arbejde pga. deres kvindelige psyke. Til gengæld besad de evnen til omsorg, empati mv., som var velegnet i varetagelsen af deres hovedopgave som hustru og mor. 

2. Kvinder var allerede repræsenteret via deres ægtemand. 

3. Det var ikke i samfundets interesse at gøre ægteskabet til en politisk slagmark og dermed sætte spørgsmålstegn ved den traditionelle kønsarbejdsdeling. 

Folketinget vedtog i 1903 et lovforslag om kommunal stemmeret til både gifte og ugifte kvinder. Men da forslaget samtidig indebar, at den privilegerede valgret skulle ophæves, dvs. at stemmeretten også skulle omfatte mænd og kvinder fra de laveste sociale klasser heriblandt tyendet, blev det afvist i Landstinget. Først i 1908, efter at Landstinget langt om længe havde opgivet den privilegerede valgret, blev et lovforslag, der gav kommunal valgret til alle danske kvinder og mænd over 25 år, vedtaget i begge ting. 

Lad os nu kikke på nutiden. Hvor grundloven er en lov, der er hel væk fra pladen/virkeligheden.  Iflg. den er man som politiker, kun bundet af sin egen overbevisning. Mange af jer ved jo godt, at det ikke passer på i dag. Man er i høj grad bundet af, det flertal der er i sit parti. Hvis man vil kunne samarbejde - og have indflydelse på udviklingen af samfundet, må man bøje sig mod hinanden for at danne et flertal. Men det betyder ikke at debatten ikke lever i partiet, og at man prøver sine holdninger af. Det her kan lade sig gøre, fordi vi som politiker har tillid til hinanden, nok også en væsentlig grund til, at vi ikke har haft nogen revolutioner i nyere tid.

At kunne stå i 100 året for kvinders valgret til folketinget - og i en valgkamp som kvindelig folketingskandidat, følere jeg en dyb taknemlighed for de kvinder herunder min egen mor, som har kæmpet en kamp for kvinders rettigheder igennem de 100 år.                                                                                                                                            Med den første kvindelige statsminister, som på trods af de værste økonomiske odds, har formået at styrer os igennem krisen med velfærdssamfundet og dens værdier næsten i behold. Hun har fået rigtigt mange tæsk, tæsk som lever ganske godt op til Bette Davis citat: ”Når en mand siger sin mening, er han en mand. Når en kvinde siger sin mening er hun en rejekælling”.

Dette valg er et af de afgørende valg i mange år, valget står imellem fortsat bevarelse og udvikling af vores velfærdssamfund. Et samfund der har plads til alle, med den stigende marginalisering af befolkningsgrupper som f.eks. ledige og kontanthjælpsmodtagere, som vi ser nu i retorikken fra højrefløjens side af, har de fået for meget magt. Og hvor besparelser på disse grupper, skal gå til højre fløjens skattelettelser.

Nu har vi endeligt fundet et råderum på 39 mia. kr. frem til 2020. Som naturligvis skal investeres i nogle af de mennesker, som har måtte betale en regning for en fest i nullerne, som de aldrig har deltaget i. Men også en investering - i vores fremtidige velfærdssamfund.

Jeg går bl.a. til valg på, at sikker at langt flere unge får en erhvervsfaglig uddannelse i Faxekredsen, for det skal være lige så attraktivt at få et svendebrev - som en studenterhue. Derfor skal uddannelsesinvesteringerne - også trækkes herned. Men jeg mener også, at arbejdsgiverne har et ansvar for, at byde ind med lære og praktikpladser, i stedet for at vælge den nemme løsning - med import af arbejdskraft. På et tidspunkt vil de lande vi får arbejdskraft fra nu, bevæge sig op i velfærdsniveau der gør, at deres løn i hjemlandet bliver attraktivt for dem. Så vi kommer til at stå - i den berømte flaskehals.

Der skal kæmpes for vores infrastruktur - herunder ordentlig internet og mobil dækning, som jeg anser for at være en national opgave, at se at få løst. Vi går glip af iværksættere og virksomheder, der gerne vil rykke på landet. Stevns har i høj grad brug for, en forbindelsesvej ud til motorvejen.

Og ja.. jeg bor i min egen valgkreds - i Haslev. Og har derfor et godt kendskab til de lokale politiske problemstillinger. Som jeg naturligvis vil kæmpe for, samtidigt med at jeg kæmper for et anstændigt samfund. Men som Gro Harlem Brundtland engang har sagt: ”Kvinder udgør halvdelen af en befolkning. Derfor bør de også udgør halvdelen af en regering”.                                 

Dette valg er desværre et valg, hvor andelen af de opstillede kvindelige kandidater går tilbage!

Men I har på trods af dette, nu chancen for, at stemme på en stærk S kvinde i kredsen den 18/6-15. Så det er hermed - en opfordring!

Nå jeg kunne blive ved med mine budskaber, men vi skal jo også videre i dag.

Denne tale som kvindelig kandidat er for mig kun muligt, pga. Grundloven med ytringsfriheden, demokratiet. Men også pga. 100 års kvindekamp, som jeg naturligvis vil fortsætte, og hvor ligestilling imellem kønnene, fortsat bør være en kamp værd - her kan jeg jo nævne bl.a. barsel for mænd.

Tak for Grundloven og tillykke med 100 året - for kvinders valgret til folketinget.

Fortsat god grundlovsdag!

   

1. maj tale Faxekredsen 2015

Godmorgen alle sammen.

Så er det endnu engang blevet 1. maj, men denne 1. maj er lidt speciel. Det er den fordi det nemlig er sidste gang vi holder 1. maj inden et valg.

Men desværre også en 1. maj hvor terror angrebet i Frankrig og Danmark først på året, fortsat sætter sine spor i vores politiske sjæl. Vi skal til stadighed kæmpe for vores demokrati og vores ytringsfrihed vi er langt fra i mål.

Mennesker har igennem 1. maj historien netop kæmpet for, at ville noget, har drømt, har arbejdet hårdt for forandringer og lighed. Og hvor friheden til at tro, mene og ytre sig, har været en grundsten for vores demokrati.

Disse mennesker der har taget disse kampe, bærer æren for at vi i dag er et af de rigeste og demokratiske samfund i verden. Ved at sørge for en god folkeskole og gratis tilbud til alle, som videre uddannelse.

Jeg føler en vis ydmyghed ved at kunne stå her og kunne kikke ud over nogle af de mennesker i dag, tak for jeres indsats og kamp. Jeg skal forsøge at værne og løfte arven efter jer.

Derfor fortsætter kampen i den kommende valgkamp om hvorvidt vi skal prioritere egoismen i form af skattelettelser, eller om vi skal prioritere fællesskabet og løfte kvaliteten af vores velfærdssamfund.

***

Hvad kan vi så vente fra den borgerlige fløjs side, vi husker jo tydeligt hvad Lars Løkke, sammen med Tulle har lavet. De halverede dagperioden og fordoblede genoptjeningskravet, uden at sige en lyd om det inden valget i 2007.

For slet ikke at tale om Løkkes angreb på kontanthjælpsloftet og for at få det til at glide nemmer ned kalder man det et moderne kontanthjælpsloft. Lavere ydelser der trækker lønnen ned og gør den fattige fattigere.

Godt fuldt op af Dansk Arbejdsgiverforening der også vil sænke de sociale ydelser for som de siger skal det kunne betale sig bedre at arbejde! Så er det jeg tænker - hvor dumme tror Dansk Arbejdsgiverforening man er? Det her er et jo klart forsøg på, at presse de laveste lønninger nedad.

Claus Hjorth mener jo at Danmark skal have en mindsteløn på 64 kr. i timen som det tyske niveau. Man kan jo ikke en gang købe et par underbukser for det beløb for slet ikke at tale om sko. Med mindre man går i meget små sko eller får sine underbukser foræret.

Begrebet arbejdende fattige (working poor) vil så blive en realitet herhjemme. Undersøgelser viser helt klart at når de offentlige ydelser ligger fast, så ser man også et stabilt lønniveau for lavtlønnet arbejder.

Løkkes nulvæksts mantra vil hvis han får magt, som han har agt, betyde i løbet af nogle år 28.000 færre velfærdsmedarbejdere end med regeringen ved roret.

En genindførsel af behandlingsgarantien på 30 dage uanset sygdom, så Løkke igen kan forgylde privathospitalerne. Hvilket førte til et boom i det offentliges udgifter som toppede med 1,4 mia. kr. i 2008. Og betød overbetaling af privathospitalerne, på bekostning af de livstruende sygdomme.

Når vi taler Løkke som statsminister kommer vi jo ikke udenom hans parlamentariske grundlag Dansk Folkeparti. Her har vi så alle Thuelsen Dahls gave ønsker eller skal vi snare sige en sand gave regn for prisen på 3-4 Storebæltsbroer. De såkaldte Tulliarder som Thuelsen Dahl lover gaver for, men tulliarderne findes ikke i virkeligheden.

Samtidigt siger Thuelsen Dahl klokkeklart, at han ikke vil stille et eneste politiske krav for at pege på Løkke som statsminister.

Tulliarder og ingen krav til dine ønsker, det hænger ikke sammen Kristian. Du forsøger at give indtryk af, at kunne blæse og have mel i munden, ved at du udnytter danskernes tillid til dig!

Mange i min alder og opefter kan jo vældig godt lide Dansk Folkeparti og Kristian Tulliader Dahl jeg tænker om det ikke bare skyldes, at de ligesom mig, er nået den alder hvor man forveksler for højt blodtryk med lidenskab!

Nå… men en stemme på Dansk Folkeparti er en stemme på nulvækst, Løkke som statsminister og en begyndende afvikling af vores velfærdssamfund - som vi kender det!

***

Vi socialdemokrater har altid vægtet fællesskabet. Og det har altid været et vilkår for os, at vi måtte lave kompromisser med skiftende flertal. Det har selvfølgelig medført, at politikken ikke altid blev som jeg og andre helst selv ville have det.

Da vi overtog nøglerne var de ganske ubrugelige, for bunden af Finansministeriets skattekiste var slået helt ud - efter 10 år med borgerligt styre. Vi var under skærpet tilsyn fra EU, og vi havde mistet 20 % af vores konkurrenceevne. Mistede over 100.000 private arbejdspladser. Regningerne hobede sig op fra en fest som en del af os, slet ikke havde deltaget i.

På trods af dette er det lykkedes vores statsminister Helle at få foråret i økonomien tilbage. Og hun har lagt en helt ny bund i skattekisten. Pengene passer i dag, og regningerne er samlet op af Helle. Og hver og en - er betalt nu.

Bøgen springer ud. Danmark kommer i arbejde. Endelig går det fremad.

Vi har fået råd til bedre velfærd. Der i dag over 7000 flere ansatte i sundhedsvæsnet. Vi har forhøjet ældrechecken med 40 %. Vi har afskaffet fattigdomsydelserne, så færre familier med børn lever i fattigdom.

Vi har satset hårdt på at skabe vækst og arbejdspladser. Med vores vækstpakker og det højeste niveau af offentlige investeringer i ca. 30 år. Hvilket i høj grad har sat gang i hjulene. 40.000 flere har fået et arbejde at stå op til, og en noget bedre indkomst end hvad ledighed giver.

Jeg ved godt at de borgerlige forsøger på en syg diskussion, når de påstår det ikke kan betale sig at arbejde. I mine over 30 år som aktiv socialdemokrat har mit primære mål været, at der skulle være mindre forskel på folk. Jeg vil under ingen omstændigheder være med til de borgerlige ønsker om lavere overførsler. Det gælder både i forhold til dagpenge, kontanthjælp og førtidspension.

Nå det var lige en sidebemærkning. Jeg vender nu tilbage til de politiske tiltag, som vi socialdemokrater har fået Danmark igennem krisen med fællesskabet og ligheden i behold.

På trods af at vi skulle betale nogle store regninger, har det alligevel lykkedes os at skabe målrettede forbedringer af velfærden og af betingelserne for de svageste i vores samfund.

Færre sættes på gaden. Færre børn skal leve og vokse op i fattigdom. Det vil forhåbentlig give dem en tro på livet, at i vores samfund har man en chance for at bryde den sociale arv. Det er i min verden en vigtig forskel, jeg som politiker skal gøre. For de store skal passe på de små.

Vores udfordring er ikke som Venstre påstår, nemlig at de ledige ikke gider arbejde. Vores udfordring handler om, at folk ikke altid har de kvalifikationer, som virksomhederne har brug for.

Derfor har vi socialdemokrater sammen med regeringen, slået Danmarks rekord i brug af penge på uddannelse og forskning. Vi har lavet en reform af erhvervsuddannelserne hvor målet er, at øge fagligheden, mindske frafaldet og gøre erhvervsskolerne til et tiltrækkende førstevalg. Det skal være en lige så stor begivenhed, at få et svendebrev – som en studenterhue. Alle skal med.

Derfor skal der fremadrettede også satse noget mere på målrettet opkvalificering og efteruddannelse. Og uddannelses tiltagene skal følges i mål. Derfor er Venstres nulvækst mantra også her, et skadeligt økonomisk tiltag for samfundet - og Danmarks økonomiske fremtid.

***

Som jeres folketingskandidat her i Faxe kredsen og med et valg lige om lidt går socialdemokraternes og regeringens politik godt i spænd med det, som jeg anser som mine primære politiske fokusområder i den kommende valgkamp.

Mine tre mærkesager er Uddannelse herunder især erhvervsuddannelser i vores kreds, fordi Faxe kredsen kommer til at mangle erhvervsudannet arbejdskraft og allerede nu, har nogle af vores virksomheder svært ved at få den type arbejdskraft.

Den anden er vækst - for at vi kan bevare og skabe flere arbejdspladser i Faxe kredsen. Vi skal føre en erhvervspolitik som gør det attraktivt, at starte virksomheder her i kredsen. Derfor skal vi som jeg har nævnt i den første mærkesag, kunne tilbyde højt fagligt uddannet arbejdskraft.

Den tredje er bedre transportforhold for pendlere og erhvervsliv.

I Faxe kredsen har Stevns i høj grad brug for, at få en forbindelsesvej ud til motorvejen! Forklaring er næsten overflødig her for jer pendlere, der hver dag sidder i kø fra Strøby Egede og helt ind til Køge. 19.000 biler i døgnet kære venner det er noget flere end det grundlag de Jyske motorvej er opført på.

Valget for os handler om, at fortsat skabe et Danmark for folket. Og bekæmpe et Danmark for de få. Dette valg ligger ikke på den flade der skal kæmpes fra hus til hus, alle gode kræfter skal af huse. Det lyder hårdt men lad dig ikke skræmme, vi har det faktisk også sjovt sammen i vores kampagner og jo man kan godt have gode venner i sit eget parti! Jeg glæder mig til fællesskabet og valgkampen - sammen med jer alle.

***

1. maj er en kampdag som går helt tilbage til midten af det 19. århundrede. Til arbejderbevægelsens ungdom. Tilbage til da Thorkil Stauning var folketingskandidat i Fakse kredsen. Og som senere blev vore lands socialdemokratiske statsminister - under mottoet Stauning eller Kaos.

Kaos kan man roligt kalde det, hvis vi går tilbage til Løkke og hans vovede eksperimenter. Som jeg sagde for nyligt i min tale - til mit gudbarn Camillas konfirmation:

”Tag dig i agt, at hvis du får noget for ingenting – så har du bare ikke modtaget regningen endnu!”

Den passer meget godt på Løkkes større skattelettelser og nulvækst.

Der skal være styr på pengene - og bilagene skal være i orden.

Hvis der er, må man godt tage sig en fadøl

Et valg hvor valget står imellem Thorning eller Kaos.

Og I Faxe kredsen imellem Thorving eller Kaos.

Vi kan alle ranke ryggen og være stolte over alt det, vi allerede har nået.

God valgkamp

Og forsat god 1. maj

På torvet i Faxe:

Politisk beretning S Faxe kreds generalforsamlingen 28. april 2015

De seneste år i dansk politik har handlet om at få styr på økonomien. Der skulle ryddes op efter spekulation, grådighed, en løssluppen finanssektor og en temmelig uansvarlig borgerlig regering. Oprydningsarbejdet har krævet hårde prioriteringer og svære kompromisser. 

Vi socialdemokrater har i høj grad bidraget til vor del af arbejdet.

Krisen betød at vi mistede 200.000 arbejdspladser, og der skulle arbejdes for at skabe nye. Vi har været med til at skabe 40.000 nye arbejdspladser de sidste tre og et halvt år. Det er rigtigt godt. Både for den, der har fået et arbejde. Og for dansk økonomi.

Og det lysner. Der bliver skabt job. Væksttallene bliver justeret den rigtige vej. Optimismen breder sig lige så stille og roligt. Vi har nu råd til at tænke fremad. Vi står derfor med et afgørende valg lige om lidt:

I hvilken retning skal vores samfund udvikle sig i de kommende år? 

Vores velfærdssamfund skal til stadighed udvikles og forbedres. Vi er ikke i mål. Og verden omkring os forandres konstant.

Lad os kikke på de politiske tiltag som vi Socialdemokrater har været med til i regeringen i året der er gået:

Sundhed:

Et godt liv er også at have et godt helbred, derfor har regeringen lagt vægt på i Finansloven 15 at styrke den forbyggende indsats i alt er der afsat 6,5 mia. kr. til sundhed.

Herunder er også den nye psykiatrilov hvis formål er, at øge fokus på ligeværd, patientindflydelse, pårørende inddragelse, dialog og samarbejde i forbindelse med ophold og behandling på psykiatrisk afdeling. For at sikre, at anvendelse af tvang alene sker, når alle andre muligheder er udtømt. 

Der indføres en formåls bestemmelse der sætter fokus på selvbestemmelse, ligeværd og respekt for den enkelte. 

Der bliver pligt til at indhente forhånds tilkendegivelser fra patienten om hvordan de vil behandles, hvis tvang kommer på tale. Og der sættes en række skrappere krav for langvarige bælte fikseringer med det formål at halvere tvangen.

Beskæftigelsesområdet:
I løbet af 2013 og 2014 har mere end 51.000 mistet retten til dagpenge. Hvilket naturligvis giver den enkelte ledige en forøgede utryghed. 

I forsøg på at imødekomme den helt forfejlet dagpengereform som de borgerlige VKO med de Radikale fik gennemført. 

Er det lykkedes forhandlingsparterne ved Finansloven 15, at garantere et økonomisk sikkerhedsnet, for de tusinder af mennesker, der risikerer at falde ud af dagpengesystemet i den kommende tid. 

Altså en længere dæknings periode frem til at et nyt dagpengesystem kan træde i kraft. Dermed er alle, der falder ud af dagpengesystemet i løbet af 2015, sikret forsørgelse i 3 år.

Kontanthjælp:

Regeringen har lavet en reform af kontanthjælps systemet. Hvor reformen var rettet mod den enkelte og hvordan vedkommende kunne få mere styr på sit liv. Hvor den gensidige forsørgerpligt blev en del af reformen. 

Med finansloven for 2015 blev den gensidige forsørgerpligt for samlevende afskaffede. Ordningen var tænkt som en ligestilling af gifte og samlevende kontanthjælpsmodtagere, men sådan har det ikke været i virkeligheden. Modsat for gifte har ikke-gifte ingen juridisk forsørgerpligt over for deres sambo, og gifte har også den fordel, at de kan overføre ubenyttet personfradrag til ægtefællen. Med finanslovsaftalen for 2015 bliver der fremover ingen pligt til at forsørge sin samlevende. Det betyder, at man kan få kontanthjælp uanset hvor stor indtægt ens samlevende har.

Danske job på danske vilkår:

Med den endelige finanslovsaftale blev der afsat 120 mio. kr. yderligere i perioden 2015-2018 til styrket kontrol, bedre tilsyn og strammere regler på en række områder. 

Regeringen optrapper bl.a. indsatsen i forhold til at komme piratkørslen til livs. Det er helt uholdbart, at arbejdsgiverne udkonkurrer danske chauffører og vognmænd ved at dumpe løn- og arbejdsvilkår. 

Derfor bliver kontrollen styrket, og der stilles skrappere krav til, at udenlandske chauffører, som kører i Danmark, at de skal følge de danske overenskomstvilkår.

En forbedret beskæftigelsesindsats:

En reform hvor der kunne fint spares på unødig kontrol og bureaukrati til fordel for en styrket uddannelsesindsats. 

Der blev sikret bedre uddannelsesmuligheder for de ufaglærte, så flere kan tage en faglært uddannelse. 

A-kasserne fik i reformen en større rolle i beskæftigelsesindsatsen. De har et stort kendskab til det arbejdsmarked, som deres medlemmer er på - og kan derfor være mere målrettede end jobcentrene.

Fradrag fagforeningskontingent:

Loftet over fagforeningskontingent blev hævet til 6000 kr. Og Regeringen forventer at forhøjelse vil give 1,3 mio. fagforeningsmedlemmer en øget indkomst til rådighed.

Børn:

I børnene ligger vores fremtid, derfor er det vigtigt at de får en god start på livet. 

Med finansloven for 2015 fik vi afsat 1 mia.kr. ekstra over fire år til flere voksne i daginstitutionerne. 

Det bliver til mindst 600 flere voksne til børnene.Det vil give mere tid til det enkelte barn, og pædagogerne en mindre stresset hverdag. Kommunerne skal søge om midlerne og forpligte sig til at bruge dem på flere voksne.

En revision af lejeloven

Med ændringerne er der bl.a. nu en sikkerhed for, at huslejen fortsat er under offentlig kontrol frem til 1. januar 2020 i ejendomme, der er opført før 1992. Hvilket flere venstre folk ikke er enig i, de ønsker lejen sat fri i de private lejemål.

Lejerne får desuden en større beskyttelse mod urimelige regninger til istandsættelse ved fraflytning. Krav om nyistandsættelse ved fraflytning er afskaffet til fordel for en mere rimelig ”normalistandsættelse”. 

Desuden skal der nu holdes obligatoriske syn ved ind- og udflytning. Det medvirker til at forebygge urimelige ekstra-regninger.

Folkeskolen og reformen

I august 2014 blev folkeskolereformen sat i værk på alle landets folkeskoler. Reformen der både giver eleverne flere timer, nye måder at lære på og sætter mål for børnenes trivsel. 

Samtidig blev der sikrede mulighed for lokale arbejdstidsaftaler, flere kommuner benytter sig af dette.

Det er dog ikke alle steder at reformen er kommet lige godt fra start. Derfor vil evalueringer være nødvendige af reformen, dog skal den have chance over en længer periode.

Integration

Flere indvandrere i Danmark skal i arbejde. Flere skal have mulighed for at være en del af det arbejdende fællesskab. Det vil være vigtigt for den enkelte. Vigtigt for integrationen. Derfor bør indsatsen for at få indvandrere ind på arbejdsmarkedet styrkes. Regeringen har i foråret fremkommet med et jobrettet intregrationsprogram hvor hurtig i arbejde er et nøgleord kombineret med dansk undervisning.


Regeringen er fremkommet med vigtige forslag hvor der desværre nu er gået valgkamp i bl.a. kampen mod terror efter det grufulde terrorangreb i København. Regeringen har fremsat et bud på en terrorpakke, som skal målrette 970 millioner kroner til øget kamp mod terror. Her ligger bl.a. en styrkelse af politiet i 2015 på 130 millioner.

Indsats overfor Syrienskrigere hvor regeringen har fremlagt et forslag om, at stramme lovgivningen overfor Syrienkrigerne ved bl.a. mulighed for at tilbageholde personer, fratage dem deres pas og udstede et udrejseforbud eller inddrage en opholdstilladelse, hvor en overtrædelse vil kunne straffes med fængsel i op til 2 år.


Regeringen har ikke ligget på den lade siden mht. forbedring og udvikling af vores land og samfund på det år der er gået. Det er blevet til en kriminalitetspakke, Mediepolitisk aftale 2015-2018, Idrætspolitisk aftale, Indsats mod ISIL i Irak osv.

Fremtiden

Hvad fremtiden bringer lige om hjørnet er et Folketingsvalg! Og et valg der i høj grad lægger op til et opgør med vores velfærdssamfund selvom Løkke prøver at nedtone de forskellige vanvittige udtalelser der er kommet både fra dem selv men også deres gode venner fra DA og DI. For slet ikke at nævne nulvækst mantraet som er Løkkes store plan for Danmark.

Valget for os handler om at fortsat skabe et Danmark for folket. Og bekæmper et Danmark for de få! Med andre ord ”Det Danmark vi kender”.

Vi er her i kredsen godt i gang med at føre valgkamp, men alle gode kræfter skal af huse! Det her valg ligger ikke på den flade, der skal kæmpes. Vi skal have fat i vores kollager, den skuffede folkeskolekammerat – ja endda også folkeskolelæren. For slet ikke at nævne min kære far Hansen!

Vælgerne vil meget gerne snakke med os, og de virker noget mere positivt stemt end tidligere. Men vi er også nødt til at være ærlige, når det gælder den praktiske politik og de kompromisser vi har, måtte indgå i. Det har bestemt ikke været lige nemt, faktisk har det en gang i mellem føltes for svært, ja derfor nytter det at stå sammen, når vi arbejder for et bedre Danmark.

Politik i praksis er meget godt beskrevet af Willy Brandt som engang har sagt:

”I den praktiske politik må meget i stedet for med fuldt hjerte foretages med sammenbidte tænder. Man kunne også nævne andre legemsdele”


God valgkamp

Tale til generalforsamlinger Stevns og Faxe 2015

Et år er gået i politik! Et nyt år der desværre lagde ud med voldsomme terrorhandlinger både i Paris og i København. Handlinger der har grobund i et had til vores samfundsnorm hvor inspirationen bl.a. er hentet fra militante fascistiske grupper som Islamisk Stat.

Med den modreaktion der har været fra mange borger både i Paris og København, er jeg overbevist om, at det ikke vil lykkes de mørke kræfter at omstyrte et liv i et frit, demokratisk og åben Danmark - såvel som Frankrig.

Terrorangrebene har naturligvis fyldt rigtig meget i den danske politiske dagsorden. De mest utrolige forslag har været smidt på bordet, som at lukke vores grænser velvidende at vi har ca. 7.000 km kystlinie, der ikke bevogtes. En gang imellem ville jeg ønske, at man trak vejret en ekstra gang i politik, inden man laver eller forslår såkaldte hovsaløsninger - hvor den enkelte borger's retsikkerhed kan komme i fare!

Heldigvis har året også budt - på mange fornuftige politiske løsninger.

Jeg vil her nævne nogle få:

Flere gode arbejdspladser på danske vilkår hvor der især på chauffør området, har hersket retsløse tilstande, hvor kyniske arbejdsgiver har udnytte østeuropæisk underbetalt arbejdskraft  - og har budt dem et elendigt arbejdsmiljø. Et område som VKO regeringen var ganske ligeglad med, og derfor gjorde de intet for at forhindre social dumping. Regeringen har bl.a. hævet bøderne og styrket kontrollen, og der stilles skrappere krav til udenlandske chauffør, som kører i Danmark at de skal følge de dansk overenskomstvilkår.

Men det er en kamp der fortsat skal kæmpes for - både politisk og fagligt.

Regeringen har lave politiske tiltag der skal forbedre beskæftigelsesindsatsen ved bl.a. at sikre bedre uddannelsesmuligheder for de ufaglærte, så flere kan tage en faglært uddannelse. Det er jo velkendt at vi får mere og mere brug for uddannet arbejdskraft, og mindre brug for ufaglært arbejdskraft i fremtiden. Venstre's svar på dette under forhandlinger med dem var et ønske om, at give skattelettelser til erhvervslivet i stedet.

Generelt har denne regering også med SF lavet en historisk satsning på uddannelse, en satsning der er nødvendig hvis vi fortsat skal kunne klare os i Danmark som er et videns- og produktionsland. I dag uddannes for få i en erhvervsuddannelse og halvdelen af dem der starter, falder fra uden at gennemføre.

Regeringen har derfor lavet en reform af erhvervsuddannelserne hvor målet er, at øge fagligheden, mindske frafaldet og gøre erhvervsskolerne til et attraktivt førstevalg. Det skal være en lige så stor begivenhed, at få et svendebrev - som en studenterhue.

Tilsvarende har vi øget optaget på de videregående uddannelser. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi ikke fører nulvækst som Venstre forslår. Ved finanslove i 2010 og genopretningspakken  - hvor Lars Løkke sad på magten, skar VK ned på voksen- og efteruddannelse.

Valgår:

2015 er som sagt et valgår, jeg vil derfor her benytte lejligheden til at redegøre for, hvad vi centralt fra går til valg på.

Overskriften er "Det Danmark du kender" og indeholder 5 onlines med forklaring - onlineserne kan sagtnes bruges selvstændigt. De fem onlines er:

Det Danmark du kender, bygger på et stærkt fællesskab. Et fællesskab, der løfter den enkelte og får alle med. God og gratis sundhed. Omsorg for vores ældre. Uddannelse til de mange og ikke kun de få. Vi stiller krav til hinanden om at bidrage, hvis man kan.

  

Det Danmark du kender, er et land, der udvikler og forandre sig. Hvor vi holder fast i vores solidaritet og finder nye veje til at sikre vores velfærd i en globaliseret verden. Vi handler. Vi tør at prioritere.

Det Danmark du kender, har brug for en ansvarlig økonomi. Tiden er ikke til at eksperimentere med vores velfærd og økonomi, sådan som Lars Løkke lægger op til med nulvækst. Det vil svække vores velfærd.

Det Danmark du kender, er i arbejde. Vi har fået styr på økonomien. Derfor har vi råd til at udvikle vores velfærd. Flere er i arbejde, færre er fattige og flere unge uddanner sig.

Det Danmark du kender, tror på fremtiden. Vi er stolte af den danske måde at gøre tingene på. Vi er et samfund, der griber mulighederne, og som tror på fremtiden. Vi passer på det Danmark, du kender.

Det er et valg - vi skal vinde!

For det er første gang i 15 år at venstre går til valg på, at skære ned i velfærden. Venstre's nulvækst svarer til 20 mia. kr. mindre til velfærd - og 28.000 færre offentlige ansatte. Lavere ydelser til folk på kanten af arbejdsmarkedet. Betaling for at gå til lægen.

Der skal jo gives erhvervs- og person skattelettelser hvem mon scorer de største skattelettelser!                                              Næppe de lavt lønnede de kunne jo for nyligt få en skattelettelse ved Venstres job reform, svarende til en bakke Stryhns leverpostej om måneden.

Hvad med ydelserne til de arbejdsløse hvor meget mon de skal reduceres, for det er jo ikke mangel på job der årsagen til deres ledighed - vel Venstre (ironi kan forkomme). For slet ikke at tænke på hvad der vil ske med indsatsen mod social dumping! Hvis Venstre vinder valget!

Ingen tvivl om at en borgerlig regering vil et opgør med den danske velfærd  - og det Danmark vi kender. Derfor står vi ved en skillevej hvor der skal kæmpes, for fortsat solidaritet og fællesskab.                                                                                 

Og hvor vores sammenhold og valgindsats i S, er afgørende for om vi fortsætter efter valget. Vi har gjort en forskel - i en meget svær krise tid.

Vi går til valg for at passe på "Det Danmark, du kender" fordi vi vil passe på vores samfundsmodel - også ud i fremtiden.

Jeg må heller slutte af her - for som Winston Churchill engang har sagt:

"Når man har præciseret sit standpunkt, behøver man ikke at slå lejer på toppen af det"

(Vi skal vinde det valg - for det Danmark vi kender)