mandag den 21. november 2016

Herregud for det er jo kun baglandet!


Hvordan kan det være at vi i verden er begyndt at gå baglæns? I de vestlige lande er vi begyndt at betvivle konventionerne, vi giver køb på empati, stigmatiserer og mobber befolkningsgrupper som står udenfor det såkaldte normale samfund!

Det virker som om - at bare det ikke går ud over mig men en anden, skal jeg nok holde min kæft! Selv vores politikere har taget den misforstået indstilling til sig!
Eller er virkeligheden måske ikke bare mere jordnær - at de mener det er ok - at mobbet disse grupper under devisen: "de er nok selv skyld i det"!
For politikeren har jo selv klaret det helt til Folketinget/Region/Byråd - det kan andre jo også bare gøre!

Gud nåde og trøste hvis man tillader sig ikke at synes det er i orden – så  er det fuldstændig som at hamre  en budding op på en væg - at få en fornuftig og lydhør dialog derom!

Det kan ikke være rigtig at man skal helt ud på den yderste venstrefløj - før man finder en lydhør politik - og som anser alle som ligeværdige!
Og nej det er ikke altid nok - at mulighederne er lige for alle! Dit udgangspunkt og netværk som menneske - kan betyde en verden til forskel!
Så stop med at dømme og mobbe før du kender manden og kvinden i rendestenen!
Og som politiker har du en forbandet pligt til - også at lære den side af tilværelsen med gensidig respekt at kende! Og det sker bestemt ikke nu!

I stedet for at fare til tasterne og sige stop - oplever jeg gode politikere der bare trækker på skulderne - og at de stort set har opgivet på forhånd! Samtidigt er troværdigheden til politikerne gået af fløjten hos borgerne! En rigtig dårlig cocktail - som ikke dur i længden, hverken for én selv eller samfundet!

Kære politikere venner vågn op - jeres opgave er ikke bare at være embedsfolk administratorer, men i ligeså høj grad politik skabende ud fra folkets drømme! At være synlig/kendt i gadebilledet er ikke det samme som - at have politisk lydhørhed, inddrage og at være debat skabende!

Vi medlemmer har brug for lydhørhed og inddragelse i politiske debatter - ellers mister vi lysten og måske også tilliden. Vi vil ikke bare være et efterretningsforum hvis opgave er - at klappe jer på ryggen uanset hvad I gør!

Vi skal have kikket på vores prioriteringer og forventninger til vores politikere og organisation - når vi planlægger vores møder og synlighed!
Især det skrevne ord savnes - i pressen, SociFaxe, Facebook osv. hvor det er de politiske budskaber og ønsker for fremtiden - I bør giver bud på!


Sammen er vi stærke - men kun hvis alle får lov at deltage - og at I politikere tør sætte jer i spidsen for debatten - som man jo i bund og grund må kunne forvente at I gør - når I har ladet jeg vælge!
Det sker stort set ikke på lokal/regional plan - og meget lidt på nationalt plan!

Så vågn op - tag dit ansvar som politiker for en ordentlig debat - og dermed stoppe med - at tørre problemerne af på dem – som du burde kæmpe for!
Vi skulle gerne have nye fremskidt med alle med - og ikke de tilbageskridt som vi ser nu! Jeg er ikke i tvivl om, at det er den manglende inddragelse/dialog af/med baglandet og borgerne - der er skyld i tilbageskridtene.
Opstået af en selvtilstrækkelighed også i den politiske organisation - gående på - at man skulle nødigt give sig selv for mange møder! For herregud det er jo kun baglandet - og de stemmer jo alligevel på mig - eller partiet!

Politikerne kan ikke vide alt, men som politiker har du brug for - at kende virkeligheden hvis du skal skabe holdbare politiske løsninger for alle (især for dem, der ikke kan kæfte op)! Løsninger der også kræver hårdt forarbejde og inddragelse det meste af året fra organisationen til medlemmerne - inden man når til de gode politiske løsninger! Det vil også gøre - at problemet med at holde ord forhåbentlig så forsvinder!

Sammenhold, samarbejde og ønsket om at gøre en forskel - kan flytte bjerge - hvis man vil og tør!

Dialog fremmer forståelsen - som en god reklame påstod!

Hvad vil vi .......?
Tør vi ......?
Gider vi .......?