Kommentar til den organisatorisk beretning samt video

Det jeg savner som folketingskandidat, er en større inddragelse i de politiske beslutninger. Jeg er ambassadør for den politik der bliver ført, og det kræver så at jeg får en ordentlig dialog, med dem som har indgået i de politiske beslutninger.

Tag f.eks. Finansloven for 2014 hvor jeg på det årlige møde med Hovedbestyrelsen i nov. 2013 - fik en systematisk gennemgang af forløbet med først Enhedslisten - og derefter de borgerlige.

Denne gennemgang af  Corydon gjorde, at jeg kunne skrive en artikel til vores medlemmer og konkludere, at det var en rød finanslov med blå stemmer.

Jeg blev rost fra flere medlemmer der var glade for, at få en ordentlig gennemgang af forløbet - i forhold til pressens.

  

Før vi havde magten lavede vi sådanne arrangementer hvor vi folketingskandidater blev inviteret på Christiansborg 3 - 4 gange på et år, for at blive indført og have  en dialog/ diskussion om den politik, som vi ville gå til valg på med SF.

Jeg havde forventet at dette ville fortsætte under regeringen - men nej, der har ikke været et eneste møde udover det årlige møde med Hovedbestyrelsen. Helle lovede på Hovedbestyrelsens møde nov. 2013, at de op til det kommende valg, ville blive genoptaget.

Jeg må desværre sige, at det ikke er tilfredsstillende, jeg sidder på først et klart mandat fra medlemmer i Faxekredsen ved en urafstemning. Derudover skaffede jeg stemmer til S - ved sidste valg.

Jeg er godt klar over, at det naturligvis altid vil være en fordel, at være valgt ind i folketinget og gruppen - med hensyn til indflydelse.

Men jeg havde ikke troet, at man som folketingskandidat og det arbejde der følger med - som artikler, taler osv. har lige så lidt indflydelse som et passivt medlem! Og jeg har trods alt været i S - i over 30 år!

Jeg ser også dette her som en forklaring på vores kommunikations problemer, når man ikke engang inddrager - de ambassadør man har.

Min opfordring til ledelsen skal være, at få ændret på folketingskandidaternes manglende inddragelse - i den politiske virkelighed.

Tak for ordet!

Min politisk tale og video på Kongressen 2014

Det som får mig på talerstolen er, for at fortælle hvorfor jeg for snart 30 år siden valgte, at melde mig ind i Socialdemokratiet.

Det er en helt specielt oplevelse fra min barndom i en alder af 10 år - og årstallet er 1975, hvor vi her i Danmark havde en stigende arbejdsløshed.

Den ledighed havde ramt min far som murersvend og min familie - som består af min mor og 2 mindre søskende.

Min far valgte efter kort tids ledighed, at tage til Sverige for at arbejde og bo alene.

Den dag han rejste husker jeg som var det i går, mine søskende og min mor - var naturligvis meget kede af det, vi var jo vant til at se min far hver dag.

Jeg tænkte den dag: ”At hvis jeg nogensinde kunne få noget at skulle have sagt politisk, ville jeg gøre alt hvad jeg kunne for, at andre børn ikke skulle opleve det samme som min familie”.

Jeg vil altså forsøge, at undgå langvarig ledighed i samfundet og begrænse de skader - såvel økonomisk som socialt for familien som ledigheden medfører. Hvilket jeg også anser for, at være socialdemokratisk politik.

Derfor mener jeg, at bl.a. timingen af Dagpengereformen er helt galt - midt i en lavkonjunktur med arbejdsløshed. For slet ikke at tale om den ydmygelse der ligger i, at gå fra en forsikring, til at skulle stå med hatten i hånden på kommunen.

Det er simpelthen ikke i orden, at true mange familier på deres eksistens, og her tænker jeg især på børnene.

Regeringes løsninger har langt fra været perfekte og stod det til mig, burde genoptjeningskravet halveres og gøre reformen konjunkturer afhængig.

Derfor skal min opfordring i dag til Regeringen og mine kollegaer hos socialdemokraterne være, at I skal se at få ændret eller udskudt Dagpengereformen, til vi er ude af lavkonjunkturen.

For jeg er sikker på, at der så vil være nogle børn, der bliver rigtigt meget lettet!

Kongres 2014 fotocollage