tirsdag den 1. maj 2012

1. maj tale 2012 Faxe kredsen





God morgen alle sammen!

Og velkommen til en 1. maj i mange år, hvor socialdemokraterne igen er i regering. En helt ny regering hvor også SF og de Radikale er med.  

Men desværre også en 1. maj i skyggen af retssagen i Norge - efter tragedien i Oslo og på Utøya.
En tragedie der gør at kampen for frihed, lighed og solidaritet langt fra er slut. Vi skal til stadighed passe på og kæmpe for det frie demokrati vi har.
Derfor går mine tanker også på dagen i dag til mine nordiske venner, med løfte om, at I ikke er alene i denne kamp!

Man fornemmer og ser der er bevægelse, der er forandring og begyndende sommer i luften.
Og det på trods af at vores land er ramt af en international finansiel og økonomisk krise. En krise der klart blev forværret under den forrige regering. Hvor rudekuverterne stadig fosser ind af brevsprækken, selvom Løkke lovet at regningen var betalt.


***

Den sidste folkevalgte kandidat fra Faxekredsen var Stauning. Stauning var statsminister under en international krise – den store depression – som betød massiv arbejdsløshed og fattigdom. En Statsminister som stod med et udgangspunkt der var langt ringere end i dag.
Den socialdemokratiske statsminister, Thorvald Stauning, traf dengang et valg, som var unikt i sammenligning med andre lande, og som skulle blive afgørende for Danmark.
Stauning valgte ikke som andre at overlade alt til markedskræfterne og kapitalismen, og spare sig ud af krisen.
Han valgte heller ikke fascismen, som jo ellers vandt frem i Europa med krisen som baggrundsmusik. Stauning valgte reformvejen. Med Kanslergadeforliget, som symbolsk nok blev indgået samme dag som Hitler kom til magten i Tyskland.
Socialdemokraterne skabte sammen med de radikale og Venstre det sikkerhedsnet under det danske arbejdsmarked, som siden er blevet videreudviklet til den verdensberømte flexicurity model, som lande verden over nu prøver at kopiere.

En stor del af forliget var K.K. Steinckes historiske socialreform, som indeholdt forbedringer i arbejdsløshedsunderstøttelsen, arbejdsulykkeforsikring, sygekasser, invalideforsikring, aldersrente og børneforsorg og ikke mindst den afgørende afkobling af offentlig hjælp og tab af borgerrettigheder.
Efter to år var økonomien tilbage på sporet og arbejdsløsheden faldet fra 32 % til 22 %.

Det er ganske vist nogle andre procenttal vi taler om i dag. Men alligevel kan vi måske godt lære noget af historien. 
For det er ideen om, at alle skal med, der har skabt det fantastiske land, vi lever i. 
Det er ikke en privilegeret elite, der har bygget Danmark – det er det arbejdende flertal af almindelige mennesker, der har smøget ærmerne op.


***

Når vi dengang evnede at tage så stort et løft sammen, hvor vi var meget fattigere, hvorfor skulle vi så ikke kunne gøre det igen i dag?

Hvad har vi nået?
Vi har siddet i regering i lidt mere end et halvt år. Og vi har ikke spildt tiden.
Derfor er vi godt i gang med de politiske tiltag og nødvendige reformer. Hvor den røde tråd i alt, hvad vi gør, er, at bringe Danmark igennem krisen som et grønnere, dygtigere og mere solidarisk samfund.
Vi skal genrejse Velfærdens hus, et hus hvor fundamentet er pæn skadet. En genrejsning der ikke sker over en nat, men ved fælles bredde politiske aftaler over de næste mange år.
Nogle af de store revner i fundamentet er allerede repareret ved:


  • At regeringen skaber 8.000 ny arbejdspladser i år og 8.000 mere til næste år ved at bygge vindmøller, renovere skoler, børnehaver og almene boliger.
  • At kursen mod multinationale selskabers snyd med skatten er skærpet, så de også skal bidrage til fællesskabet.
  • At Danmark nu har en regering der arbejder benhårdt på at øge antallet af skolepraktikpladser, så flere unge kan få en uddannelse.
  • At man i dag kan man komme i uddannelse gratis i seks uger som faglært eller ufaglært på samtlige AMU-kurser.
  • At man ikke længere kan trække private sundhedsforsikringer fra i skat. For nu har vi en regering, der satser på solidaritet i sundheden.
  • At man ikke længere bliver trukket i børnechecken, hvis man får tre børn. I dag er loftet over børnechecken fjernet, så alle børn får det samme.

1. maj sidste år havde vi en regering, der hellere ville spare på velfærden end at give børnene ordentlige forhold. I dag har vi en regering, der investerer ½ milliard i at ansætte flere voksne til at passe på vores børn i børnehaver og vuggestuer.
1. maj sidste år sendte vi 14-årige i fængsel. Nu har vi hævet den kriminelle lavalder, fordi kriminelle børn ikke skal i fængsel, men skal bringes på ret spor gennem en massiv social indsats.
Alt imens vi har truffet disse beslutninger har et vist oppositionsparti ligget i hængekøjen – og ved siden af lå Joachim B. Olsen - på hans nu piftet luftmadras.  Mon ikke de har brug for et sponsorat fra Jysk sengetøjslager.
Vi er jo langt fra færdige med, at beslutte politiske tiltag - der er dels en skattereform og dels en Førtidspensionsreform på vej.
Specielt har Førtidspensionsreformen givet anledning til store bekymringer. Mange borgere har de sidste 10 år følt sig mistænkeliggjort, når de har haft brug for offentlig hjælp, herunder har vi vel alle hørt, om nogle helt urimelige udredningsforløb i førtidspensionssager. Den tidligere regering gjorde sig mere i kontrol end at forsøge at hjælpe og udvise medmenneskelighed.
Jeg forventer med den nye reform - at borgerne vil blive behandlet med respekt og værdighed. At der er en hjælpende og samarbejde rød tråd - i hele deres ressourceforløb, og at borgeren bliver inddraget og har medbestemmelse for deres situation.

***

Krisen kradser også i vores kreds, vi oplever en stigning generelt i ledigheden og især blandt vores unge mennesker. Vi må ikke tabe en generation på gulvet som man gjorde under Schlüter da jeg var en noget yngre kvinde. Mange af mine kammerater fik aldrig en uddannelse og røg ind i langtidsledighed, som dengang var mere reglen end undtagelsen.
Derfor er DSU’s ide om en uddannelsesgaranti til de unge, en oplagt mulighed. Vi får brug for disse kvalificeret unge når krisen er over, samtidigt er det en god forretning for butikken Danmark, pengene kommer ind igen bl.a. i form af øgede skatter fra de unge.
Et noget andet sted hvor Faxekredsen kan mærke krisen kradser, er på de mange indbrud man dagligt kan læse om i avisen.
Vi har jo nu en regering der gør alt for at bekæmpe ledigheden, så den ikke bider sig fast. Jeg regner derfor med, at se nogle flere bud på vejen ud af job krisen og dermed en egentlig job vækst.
Finansieringen af disse tiltag kunne passende komme fra skat på finansielle transaktioner, når man nu ved at den seneste kommissionsundersøgelse viser, at skatten vil have et positivt resultat for realøkonomien.
Samtidigt får man en tiltrængt regulering af finanssektoren, taget finanskrisen i betragtning.        Det bedste vil være, hvis man kunne enes om at gøre det samme i EU.
Nød lærer som bekendt nøgen kvinde at spinde, bare se på Frankrig når Holland forhåbentlig vinder det franske valg.

***

Ved at lave bredde forlig og udvise godt lederskab lykkedes det Stauning at går over i historien som den statsminister, der byggede fremtidens Danmark – et Danmark for folket.

Det er Thorning og regeringen godt på vej til, men det kræver en fortsat fast hånd på rattet. For vi lider stadig under et holdbarhedsproblem, som vi jo arvet fra den tidligere regering.  Kunsten her er, at dosere politikken rigtigt over tid mellem offentligt forbrug og besparelser.
For at det skal lykkes at vende skuden og få velfærdens hus op og stå igen, kræver det et stærkt fællesskab hvor vi løfter i flok.
Og regering der fortsat tager de modige og rigtige valg som Stauning gjorde i 30’erne.
Kan I fortsat have en rigtig god 1. maj!


Tak for ordet

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.