Det er som ”at pisse i bukserne” - med det økonomiske råderum!

Vi har de sidste år i den politiske debat, mødt et nyt begreb - det såkaldte økonomiske råderum.

Det lyder jo enormt tiltalende når man sidestiller det med begrebet økonomisk råderum i ens privat økonomi/budget.

I følge regeringen er der 37 mia. kroner som politikerne frit kan anvende til hvad de lyster. Regeringen ønsker at bruge en del af det til skattelettelser.

Lad os lige dvæle lidt ved hvad et økonomisk råderum rent faktisk består af. Det er sådan, at der frem til 2025 vil være et økonomisk råderum på 37 mia. kroner, men vel og mærke under den forudsætning - at det kræver nulvækst i det offentlige forbrug frem til 2025.

Men hvad er det nu der rent faktisk vil ske med den befolkningsmæssige udvikling? - der vil nemlig blive flere ældre og børn - og dermed flere brugere af den offentlige service. Det i sig selv vil betyde at der skal bruges flere penge på de offentlige udgifter uændret pr. bruger. F.eks fordi - at flere børn vil betyder, at udgifterne til vuggestuer, børnehaver, skoler mv stiger.

Ved en nulvækst vil det derfor betyde et lavere serviceniveau pr bruger.

Hvis det offentlige forbrug skal følge med den demografiske udvikling, skal der bruges 25 mia. kroner frem mod 2025.

25 mia. kroner fra råderummet på 37 mia kroner giver 12 mia kroner i rest.

Nu er det heldigvis sådan at vi bliver rigere og rigere i Danmark. Det har så også den konsekvens, at vi forventer - at den offentlige service og dens tilbud følger med velstanden. Vi forventer at få den nyeste medicin der kan forøge vores chancer for helbredelse - og de nyeste behandlingstilbud. Vi forventer at vores børn undervises i - og med den nyeste teknologi i skolerne.

Hvis man mener at den offentlige sektor skal følge med den generelle velstandsforbedring i samfundet, vil det koste i omegnen af 17 mia. kroner oveni de 25 mia kroner. Så der skal bruges ca 42 mia. kroner frem mod 2025.

Jamen hov - det rækker det økonomiske råderum på de 37 mia kroner jo ikke til. Altså hvis råderummet også skal gå til skattelettelser, bliver det under alle omstændigheder på bekostning af de offentlige tilbud, altså en udhulning af vores fælles folkeskole, sygehuse plejehjem osv.

Jamen der er jo mulighed for i den offentlige sektor, at kunne gøre det samme bare billigere eller bedre.

Tja bum bum vi kan hurtig blive enig om, også i vores kommune, at de lavt hængende frugter er plukket for flere år siden. Og det er stadig ikke lykkedes nogen regeringer, at skaffe en effektivisering i nærheden af bare de 42 mia kroner - og så oveni dette - også at kunne  give skattelettelser.

Nu bliver min artikel måske lidt langhåret.

Men lad os lige endnu engang dvæle ved hvordan begrebet økonomisk råderum - og beregningen deraf fremkommer. Jamen siger regeringen - vi skaffer da bare et meget større råderum ved de forslået (kun forslået, ikke noget indhold endnu) arbejdsmarkedsreformer - hvorved vi udvider udbuddet af arbejdskraft , og vupti har vi mindst 15 mia. kroner ekstra. Det sker såment i Finanministerts hypotetiske regne model. En model der bygger på forsimplet antagelser om, at øget udbud af arbejdskraft føre til en tilsvarende forøgelse af beskæftigelsen i løbet af 4-7 år. Altså pif paf puf så forsvinder arbejdsløsheden altid af sig selv.

Det er klart at når man bruger sådan en hokus pokus model der får udgifterne til kontanthjælp og dagpenge til at forsvinde i takt med at beskæftigelsen stiger - og man fastholder nulvækst af det offentlige forbrug. Så vil overskuddet på de offentlige finanser stige.

Men hov igen, hvordan er det lige med overskuddet på de offentlige finanser, det er i virkeligheden et underskud. Jamen så er det jo Matador penge der spilles med fra Regeringen og Finansminsteriets regnemodel.

Så uanset hvordan man vender og drejer (manipulere med modellerne) har vi ikke et økonomisk råderum på 37 mia kroner som frit kan bruges. Så giver man skattelettelser og lign. vill det være på bekostning af den offentlige velfærd.

Det økonomiske råderums begreb kan derfor snildt beskrives af et velkendt citatet (som også bruges i serien Matador - om Albert Arnesens og Damernes Magasins krak):

”Det giver en stakket varme at pisse i bukserne”