Hvad bør arven blive efter Anker

Ankers død får en til at tænke på hvor vi i S er i dag. Og jo mere jeg tænker efter, kan jeg konstatere, at vi har brug for hans "arvestykker", til at bygge videre på. Som også blev nævnt ved hans bisættelse 2/4-16 i Grundtvigs kirken.

Hvor er vi så i dag efter min mening - og hvad kan jeg/vi lære af Anker?

Jeg savner dialogen, at der lyttes - og at der skabes holdninger.

Jeg er træt af politisk spin og politiske begreber - som nødvendighedens økonomiske politik, som altid vil være et spørgsmål om politisk prioritering. Dog kan man med rette påstå, at kommunerne og regionerne ikke længere har den selvbestemmelse og dette politiske valg.                                                                                                                 

Apropos økonomi og de borgerliges myte om Ankers ringe formåen udi økonomi. Det er og bliver en myte, for økonomi er ikke en eksakt videnskab. I øvrigt var Anker op imod ikke bare en krise, men flere kriser der faldt oveni hinanden.                                           

Hvordan synes de som hylder den liberalistiske økonomiske tankegang, at det er gået her i Europa under den nuværende krise. Alt er mere eller mindre gået i stå såvel på vækst som efterspørgsel. Til al held havde vi en regering hvor især S og SF, ville forsøge at fastholde beskæftigelsen -  præcis det samme som Anker gjorde i sin regeringstid under kriserne. Hensynet til det enkelte menneske og dets familie, var afgørende her for Anker!

Jeg mener vi skal have justeret det sociale kompas. Det hjælper f.eks. ikke meget at lave en førtidspensionsreform, når kommunerne ikke er i stand til at bruge den fuldt ud. Alene det at finde tilstrækkelige med flexjob, og at får arbejdsgiverne til at tage deres del af ansvaret for jobbene. Har vist sig at være en større - og en udgiftskrævende opgave, som ikke bliver dækket i tilstrækkelig omfang af Folketinget. Derfor er nogen kommuner blevet så kreative, at tilkendelse af pensionen kræver næsten, at man som ansøger er død.                                                    

De som ikke er døde men syge sættes på ydelser der er så lave, at prioriteringen bliver imellem medicin eller mad. Hvordan havde man forstillet sig, at de mennesker med det stress det må være - ikke at have til dagen og vejen, og samtidigt skulle bekæmpe en alvorlig sygdom, for at vende tilbage til livet. I stedet bliver de mennesker især fra den borgerlige fløj mødt med en kynisme - som bl.a. kom til udtrykt ved Marlene Hapsø DF under debatten om kontanthjælpsloftet. Der arrogant fra tingets talerstol fortæller arbejdsløse danskere som er ramt af sygdom eller handicap, at de må tage sig sammen, tage et arbejde - og at økonomiske incitamenter er det, som gør forskellen for dem!!!! Hun er bestemt ikke den eneste, med en kynisk retorik overfor dem der ikke er med på det såkaldte arbejdsmarkedet. 

Og retorikken bliver værre og værre!

Vi bevæger os imod et samfund som beskrevet i starten af forfatter Inger Christensen digt "Det":

- Et samfund kan være så stenet, at alt er en eneste blok, og indbyggermassen så benet, at livet er gået i chok, og hjertet er helt i skygge, og hjertet er næsten hørt op, til nogen begynder at bygge, en by som er blød som en krop.

Et digt som Anker holdt meget af, og som var en vision for ham selv og en politisk ambition. Denne ambition burde flere politikere dele - og udtrykke.

Politikere der aldrig har været i nærheden af, at mærke skæbnen ånde dem i nakken. Bør derfor skrive sig Ankers opførsel bag øret som humanist - og for ham kom det enkelte menneske altid først.

Hvorfor mon så mange politikere i Folketinget går ned med stress? Er det mon fordi de skal stå på mål eller forsvare en holdning, de slet ikke deler af hensyn til regeringsmagten!     

En ting er hvad der mandatmæssigt er muligt - en anden ting er, at skulle forsvare det som S politik. Det er her kæden hopper af for os såvel landspolitisk som kommunal politisk - og for de politikere som har en Anker i hjertet.                                                                         

Der må og skal være plads til uenighed - og respekt for mindretallet - et mindretal som Anker også valgte at inddrage og lytte til. For i mindretallet kunne der gemme sig nyttig viden, som kunne gøre en politisk beslutning endnu bedre. Kodeordene her er oplysning, inddragelse, ordentlighed og ærlighed - som alle kendetegnede Anker!  

    

Jeg trænger til at mærke mine politikers hjerter - jeg har ikke brug for "embedsmænd/kvinder". 

Og som Anker så klogt har sagt:                                                                      

"Man kan studere sig til en stadig bedre argumentation for dét, man føler er rigtigt.                

 Men dét, der er afgørende for retningen, man vælger, dét er hjertet".     

                           

Jeg har brug for at debattere/høre om drømme/visioner politisk for fremtiden fra vore lands- og kommunalpolitikere. Vi skal være bedre til imellem valgene, at diskutere retningen for vores politik, og spørge os selv - om vi er på rette vej?  

Især kommunalpolitisk er det ikke nok bare at have et valgprogram - og så lavet et nyt til næste valg. Interessen for politik skal vækkes lokalt igen. Det kræver en aktiv inddragelse i politik skabelsen af vores medlemmer året rundt. 

Jeg har i høj grad brug for, at det sociale kompas kommer i balance igen (lige nu er forskellen imellem rig og fattig stigende), at der lyttes og debatters. Vi skal tilbage til Ankers grundfortælling som bl.a. er jordnærhed - og at man som politiker er til for folket - og ikke omvendt. Her er det på sin plads at citere den norske digter Arnulf Øverland, som Anker også havde en kærlighed til:

"Noget er større end dig. Der er bjerge med sne. Der er dyrere ting end dit liv. Du skal kæmpe for det! Men du skal ikke trampe på den, som er sunket i knæ"

Kampen skal kæmpes videre for et mere socialt, retfærdigt og lige samfund.

Jeg håber og stoler på - og kan se spæde tegn på, at Mette Frederiksen vores nye formand at hun er "ankermand/kvinde" for denne opgave. (men det kan tage tid at stoppe et tankskib på gal kurs). - Dét kan genantænde min indre politiker.   

                           

Ankers ord og handlinger husker én på - hvorfor man stadig er med!

Tak tillidsmand og tak for en dyrebar arv, som jeg vil gøre mit for, at efterleve og kæmpe videre for

- Æret være dit minde Anker        

(jeg har heldigvis haft fornøjelsen at møde Anker flere gange. Jeg mødte ham engang hjem fra mit studie i Kbh. i toget, og fik en rigtig god snak med ham. Tak for din åbenhed og altid imødekommendehed. Du vil blive savnet).